Taxachauffør fik 5.000 kroner i hjælpepakker: Revisorkrav koster ham hele beløbet - og mere til

Forening kalder nyt revisorkrav om regning på op til 20.000 kroner for 'himmelråbende uretfærdigt'.

Den selvstændige taxachauffør Steen Rem Hendriksen har i alt fået godt 5.000 kroner i hjælpepakker - nu har han modtaget et krav om, der kan give ham en regning, der overstiger det beløb.

5.219 kroner og 10 øre før skat.

Det er det beløb, som den selvstændige taxachauffør Steen Rem Hendriksen i alt har fået i hjælpepakker under coronakrisen.

Men for at få lov til at beholde pengene, så skal han have en revisor til at godkende regnskabet. Den regning bliver på mindst 10.000 kroner, vurderer han.

Med andre ord: Taxachaufføren kan formentlig se frem til at miste penge ved at have fået del i hjælpepakkerne, som situationen er lige nu.

- Hvis en revisor skal ind over, så må Erhvervsstyrelsen hellere sende mig en opkrævning på de 5.219 kroner og 10 øre, og så betaler jeg dem tilbage, siger Steen Rem Hendriksen, der i sidste måned betalte 92.000 kroner tilbage i hjælpepakker, som han selv havde regnet ud, at han ikke var berettiget til.

Kunne du ikke have forventet et revisorkrav i forbindelse med slutafregningen?

- Jeg kan sagtens få øje på, at det giver mening, hvis jeg havde modtaget 97.000 kroner. Men fordi jeg selv frivilligt har betalt det meste tilbage, så synes jeg systemerne burde gå ind og sige, at man godt kunne springe kravet om revisor over, siger taxachaufføren.

'Himmelråbende uretfærdigt'

Ovenstående scenarie kan lyde absurd, men der er rent faktisk en grund til, at selvstændige som Steen Rem Hendriksen nu kan se frem til en revisorregning.

Han er nemlig en af de tusindvis af selvstændige, som er blevet udtaget til en særlig kontrol. Virksomhederne skal i forbindelse med kontrollen have en revisor til at se tallene igennem, når de skal lave en slutafregning for de hjælpepakker, de har fået fra perioden 9. marts til 9. juni sidste år.

Revisorerne kommer til at spille en central del i undersøgelsen, om der for eksempel er blevet svindlet eller er sket fejl med udbetalingen af de milliarddyre hjælpepakker, og om staten derfor skal kræve pengene tilbagebetalt.

Men det krav kan ende med at få katastrofale konsekvenser for flere af landets mindste virksomheder, lyder advarslen hos foreningen Danske Soloselvstændige, der har cirka 5.000 medlemmer.

Virksomhederne kan nemlig ende med en ekstra regning på mellem 12.000 til 20.000 kroner, hvilket for nogen kan overgå det beløb, de fik i støtte sidste år.

Og i sidste ende kan det være den ekstraregning, der får flere af de små selvstændige til at give op og lukke forretningen, fortæller foreningens formand, Birgitte Feldborg.

- Det er en uproportionel stor omkostning for den enkelte i forhold til den kompensation, som man har modtaget. Det er himmelråbende uretfærdigt, siger hun og opfordrer til, at staten dækker 80 procent af virksomhedens revisorregning.

Minister: Det er kun rimeligt

Opråbet fra de soloselvstændige har allerede fået Den Konservative erhvervsordfører, Mona Juul, til at gå ind i sagen og kræve, at staten går ind og hjælper med revisorregningen.

Under coronakrisen har det nemlig også været krav om en revisorpåtegning, når virksomhederne har skulle søge om hjælp til at betale deres faste omkostninger såsom husleje og elregning.

Til forskel for denne gang gik staten dog her ind og dækkede 80 procent af revisorregningen op til 20.000 kroner.

Det vil altså sige, at staten dækker 12.000 kroner af en regning på for eksempel 15.000 kroner, mens virksomhedsejeren selv skal finde 3.000 kroner

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er dog ikke umiddelbart klar til at gentage den model.

- Vi synes, at det er rimeligt, at det er en regning, som virksomheden selv løfter, siger ministeren.

Hvorfor ikke give en hjælpende hånd og dække for eksempel 80 procent af regningen, hvis man påkrævet at bruge en revisor?

- De virksomheder, der bliver udtaget til efterkontrol, er ud fra en risikobaseret tilgang, hvor vi mener, at den største risiko er. Derfor mener vi, at det er en rimelig måde at gøre det på, siger Simon Kollerup, der dog holder en lille dør på klem.

- Men det er klart, at jeg lytter til de partier i Folketinget, der er med i aftalen, og hvis der er stærke argumenter imod, så må vi sætte os ned og tale om det, siger ministeren.

Virksomhederne skal aflevere deres slutafregning inden 31. maj for de hjælpepakker, de har fået i perioden marts til juni sidste år.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk