Hvidvask i Danske Bank

Thomas Borgen: Fra succesfuld chef til ansigt på hvidvask

Thomas F. Borgen stopper som direktør i Danske Bank.

Norske Thomas Borgen tiltrådte som "ordførende" direktør for Danske Bank i 2013. Hurtigt ændrede han sin titel til "administrerende" direktør, lukkede ned for direktionens eksklusive frokoster og gjorde op med virksomhedens nulfejlskultur. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Fortiden som ansvarlig for udenlandske kunder indhentede i dag Thomas Borgen, og han må vinke farvel til jobbet som administrerende direktør efter den omfattende hvidvask-skandale i bankens estiske filial.

Det så ellers næsten perfekt ud, da nordmanden for fem år siden satte sig i chefstolen foran kaminen i det ikoniske hjørnekontor i Danske Banks hovedsæde ved Holmens Kanal i København med et mål om at vende virksomhedens belastede image.

Den dengang 49-årige Thomas Borgen ville have stoltheden over Danske Bank genopbygget efter år med massivt fald i kunder og medarbejdertilfredshed samt dårlige økonomiske resultater. Og med det, der næsten kunne ligne et snuptag, tog han en række bemærkelsesværdige beslutninger.

Thomas Borgen skiftede sin titel fra ordførende til administrerende direktør, lukkede ned for direktionens eksklusive smørrebrødsfrokoster, så alle uanset rang, titel og position kunne spise i samme kantine, startede han et opgør med virksomhedens nulfejlskultur og gjorde det klart, at han så kunderne som forudsætning for bankens vækst og værdi.

Glade ansatte og gavmilde aktionærer

Den erfarne og kundeorienterede bankmand blev med sit varslede nybrud hurtigt populær i banken. Endnu mere populær end han var, da han stod som ansvarlig for Danske Banks udenlandske aktiviteter i årene 2009-2012.

Det samme var tilfældet blandt aktionærerne. Aktiemarkedet var også gavmildt mod Thomas Borgen, kunne Børsen berette i marts 2014, hvor Danske Bank-aktien var steget med næsten 20 pct. på ganske få måneder.

Der var fra aktiemarkedet fuld tiltro til, at Thomas Borgen kunne indfri bestyrelsens høje forventninger om en fordobling af overskuddet i forhold til egenkapitalen ved udgangen af næste år.

Overskud i banken

Og det blev mere end tredoblet.

Efter en lang periode hvor Danske Bank havde klaret sig særdeles dårligt målt på evnen til at tjene penge, stod direktøren med et regnskab i hånden, der viste 13 milliarder kroner mod 3,8 milliarder året før.

I 2016 steg det igen til 19,8 milliarder kroner og igen en lille smule i 2017, hvor tallene afslørede et overskud på rekordstore 20,9 milliarder kroner.

Det lykkedes altså Thomas Borgen at få vendt op og ned på Danske Bank, så medarbejdertilfredsheden steg, kunderne vendte tilbage, og så overskuddet igen havde nået et niveau, der var til at være stolt af.

Skandalen rammer

Men så kom tiden, hvor Thomas Borgens image begyndte at blive belastet.

Thomas Borgen stod på alle måder tilbage som den ansvarlige skikkelse, da Danske Bank i marts 2017 kom på forsiden af Berlingske, der kunne fortælle, at der var foregået mistænkeligheder i bankens estiske filial.

Milliarder af kroner var i perioden 2011-2014 blevet overført til konti ejet af lyssky selskaber og sendt videre i skattely. Mistanken lød på, at cirka syv milliarder beskidte kroner var strømmet gennem filialen i Estland.

Og afsløring på afsløring fulgte.

I september 2017 kunne Berlingske fortælle, at regimet i Aserbajdsjan havde brugt Danske Banks estiske filial til mistænkelige pengeoverførsler for yderligere 18 milliarder kroner, og det samlede omfang af mistænkelige pengeoverførsler nåede dermed 25 milliarder kroner.

Stilhed fra oven

Der var stilhed fra direktøren, men chefjurist i Danske Bank, Flemming Pristed, erkendte overfor Berlingske, at kontrollen med, hvad der foregik i filialen, havde svigtet.

- Vi har ikke haft styr nok på den her type af kunder og ikke været gode nok til at overvåge mistænkelige transaktioner i den estiske filial, sagde han, mens Thomas Borgen leverede vaklende svar og placerede ansvaret for skandalen hos ansatte længere nede i organisationen, da han i maj 2018 endelig tog bladet fra munden og talte ud.

Der var ifølge Borgen - som var ansvarlig for de udenlandske aktiviteter i perioden 2009-2012, hvor en del af de mistænkelige transaktioner var gennemført - ikke blevet givet fyldestgørende informationer om de tidlige tegn på hvidvask i Danske Banks filial i Estland.

Skeletterne er dog imidlertid blevet ved med at rasle ud af skabet indtil så sent som i juli i år, hvor Berlingske kunne afsløre nye kontooplysninger, der viste mistænkelige pengeoverførsler for yderligere 28 milliarder kroner i den estiske filial, så det samlede omfang af mistænkelige pengeoverførsler steg til mindst 53 milliarder kroner.

Siden endte nye afsløringer på forsiden af to af verdens førende erhvervsaviser Financial Times og Wall Street Journal.

I bagklogskabens klare lys

Den 24. juni udtalte en slukøret Thomas Borgen i et interview med DR:

- I bagklogskabens klare lys har vi ikke været dygtige nok mellem 2011 og 2014 i Estland.

Og han erkendte også, at han selv havde fejlet i sagen, hvor afdelingen i Estland skulle have været lukket tidligere.

I dag viste det sig så, at Thomas Borgen var blandt dem, der ikke levede op til det formelle ansvar, han blev givet, mens der mellem 2007-2015 strømmede mistænkelige pengeoverførsler gennem Danske Banks estiske filial.

Den succesfulde chef er blevet til ansigt på hvidvask, og fratræder som administrerende direktør efter den omfattende skandale i banken.

Se med og hør mere, når DR sender live fra Danske Banks pressemøde.

Facebook
Twitter