Tiåret for finanskrisen: Kan det ske igen?

Formanden for Rangvid-udvalget, der undersøgte finanskrisen til bunde, vurderer, om vi er helt ude af krisen, og om vi er bedre rustet nu.

Jesper Rangvid i front for Rangvid-udvalget viste, at finanskrisen har kostet bankerne et tab på 174 mia. kr. og samfundet et produktionstab på omkring 200 mia. kr. Arkivfoto. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

I dag for ti år siden krakkede Roskilde Bank og startede finanskrisen. I dag er dagen, hvor banken blev overtaget af Nationalbanken og de private banker i fællesskab, og bankens kollaps har fået stemplet som værende øjeblikket, hvor krisen startede.

Jesper Rangvid var i 2012-2013 formand for et udvalg nedsat af den daværende regering, der belyste årsagerne og konsekvenser af finanskrisen – populært kaldet ’Rangvid-udvalget’. Ifølge hovedpersonen selv var udvalget ansvarlig for den ”indiskutabelt mest omfattende analyse af finanskrisen”. De havde adgang til data og støtte fra regeringen som få andre. Jesper Rangvid er professor på CBS, har skrevet ph.d. om valutakriser og forsket i finanskriser.

Jesper Rangvid, hvorfor siger man, at finanskrisen startede med Roskilde Bank-krakket?

- Det var den første danske bank, der røg, men det er mere symbolsk end reelt, at krisen startede præcis der. Sidenhen kom vi jo i endnu større problemer, hvor mange banker krakkede (62 banker for at være præcis, red.).

- Roskilde Bank var ekstremt ekspansiv gennem 00’erne, men det er svært at sige, at de klarede det godt. De opererede med stor, stor risiko og solgte aktier til alle – også folk, der ikke burde købe aktier. Og så havde de helt eksorbitante lønninger og bonusser til direktører på over 100 millioner kroner.

Er vi helt ude af krisen nu?

- Selvfølgelig er finanskrisen som sådan overstået. Den finansielle sektor er bestemt ude af krisen. - Men for hele den danske økonomi er der stadig problemer. Vi er nok i store træk ude af krisen, men der er områder, hvor vi ikke er. I nogle dele af landet er boligpriserne stadig på 2007-niveau, for eksempel. Generelt mener jeg, at krisen var utrolig omkostningsfuld for Danmark.

- Ledigheden er lav nu, der er pres på lønningerne. Det går godt. Men jeg er sikker på, at det ville være gået klart bedre, hvis ikke vi havde haft finanskrisen. Den har simpelthen sat permanente negative spor på landet. Omkring vores BNP, for eksempel, ville et meget sobert bud være, at det ville være væsentlig højere lige nu uden finanskrisen. Det er ikke vokset så meget, som det burde.

Ser økonomien mere sikker ud nu end for 10 år senere?

- I den finansielle sektor er det et klart ja. Den er meget sikrere. Der er ingen tvivl om, at den utrolig dårlige oplevelse med finanskrisen har ført til, at man tænker ”det her, det vil vi ikke igen”. Man skal lære af sine fejl, og det virker som om, at alle, både politikere, banker og borgere, har tænkt over det og arbejder for at undgå, at det sker igen. Man har strammet meget, meget markant op på reguleringen af den finansielle sektor – og de har også selv strammet op og lagt penge til side. Det er helt indiskutabelt, at bankerne i dag er mere sikre end i 00’erne. Men det betyder jo ikke, at det ikke kan gå galt igen.

Er det sandsynligt, at vi ender i en lignende krise foreløbig?

- Det ser jeg slet ikke i Danmark. Ikke en lignende krise. Myndighederne er simpelthen bedre forberedt. Det der skete med, at Nationalbanken skulle ind og overtage en bank er ikke set siden 1922 med Landmandsbanken. Det afspejlede, at man overhovedet ikke var klar. Næste gang er vi forberedt på, at banker kan gå ned. Jeg er sikker på, at man ikke kommer i samme situation.

Hvilke konkrete tiltag har man iværksat siden finanskrisen for at forhindre en ny?

Man har virkelig gjort meget ved den finansielle regulering. Der er virkelig mange tiltag. Men det vigtigste er, at bankerne har mere egenkapital – mere polstring. De er langt bedre rustet til at modstå modgang.

- Og hvis de alligevel kommer i problemer, så har apparatet styr på det. Der er sat afviklingsprocedurer op for hver eneste bank. Der findes simpelthen en håndbog for hver enkelt banks afvikling. Det er det vigtigste. Men der er millioner af andre ting. Der er kommet forbud mod salg af egne aktier, som man så i Roskilde Bank, der er sat begrænsning på bonusaflønninger, nye regnskabsregler og mange andre tiltag.

Facebook
Twitter