Tidligere ansat i Sydbank i Schweiz: Jeg hjalp med at skjule formuer for Skat

Det er ikke kun Jyske Bank, der rådgiver om at undgå skat. Også Sydbank har hjulpet velhavere med at skjule formuer, siger tidligere ansat.

Susanne Arvad var fra 2005 til 2007 ansat som rådgiver i Sydbank i Schweiz. (© DR)

- Jeg har personligt været med til at pakke penge ind for en 20-30 danskere i de to år jeg var ansat i Schweiz.

Så klar er udmeldingen fra Susanne Arvad, der fra 2005 til 2007 var ansat som rådgiver og såkaldt "hunter" i Sydbank i Schweiz.

I går kunne DR i dokumentaren "I skattely" afslører, hvordan Jyske Bank i Schweiz rådgiver danskere om at undgå skat.

Men den jyske bank er ikke den eneste danske storbank, der har opereret i, hvad eksperter betegner som en moralsk og juridisk gråzone.

Fik 50 millioner ind på bøgerne

Ifølge Susanne Arvad har landets fjerdestørste bank, Sydbank, også i stor stil hjulpet danske velhavere, og velhavere i lande som Tyskland, Norge og Frankrig, med at skjule formuer for skattemyndighederne i kundernes respektive hjemlande.

Det fortæller hun i et sjældent interview med DR Nyheder, hvor hun som den første tidligere bankansatte står frem og fortæller om, hvad der foregår i en dansk bank i alpelandet.

- Vi taler jo om store beløb i min verden, altså der var flere af de kunder, jeg fik på bøgerne, hvor vi snakker om 50 millioner danske kroner, der kom ind i et flow, siger Susanne Arvad.

Skjult på de Britiske Jomfruøer

Ifølge den tidligere Sydbank-medarbejder, der i dag er selvstændig formuerådgiver, bestod den service, banken ydede til kunder, typisk i at "pakke kundernes penge ind". I praksis betød det, at man skjulte pengene fra skattemyndighederne ved at placere dem i et anonymt skattelyselskab eller fond, forklarer hun:

- "Pakke pengene ind" det er, at i stedet for at vi oprettede en konto i dit navn i udlandet, så ville det være nemt selvfølgelig at spore for de danske skattemyndigheder eller de franske skattemyndigheder, eller hvem det var, der skulle have en interesse i at vide, om der var nogle midler, så derfor pakkede man pengene ind via nogle selskaber.

- Og det kunne være nogle selskaber, der havde domicil på de Britiske Jomfruøer eller Belize eller andre eksotiske øer, hvor der ikke er noget der hedder skat, siger hun.

- Og det er jo klart, er der et kort hvor der står et navn på - Anders Andersen - som, måske, der er jo få der hedder, så var det nemt at spore, hvem Anders Andersen var. Hvorimod, hvis man har et selskab der hedder Kamelguf, eller hvad det kan hedde, jamen hvem ejer det?

Undgik fysisk post for at undgå spor

Ifølge Susanne Arvad gik Sydbank langt for at hjælpe kunderne med at holde deres formuer skjult for skattemyndighederne:

- Langt de fleste kunder fik ikke fysisk post, uanset hvor de var bosiddende. Den fysiske post blev minimeret, og den fysiske post blev opbevaret i et pengeinstituttet, og det vil sige, man kunne komme forbi når man alligevel var på sommerferie eller noget andet ferie, gennemrejse gennem Schweiz, så kunne man komme og læse sin post igennem, hvis man ønskede det, forklarer Susanne Arvad blandt andet i interviewet med DR Nyheder.

Sydbank har ikke ønsket at stille op til interview. I en mail sendt til DR Nyheder oplyser bankens juridiske direktør, Stig Westergaard, imidlertid, at netop frygten for at blive misbrugt af kunderne til skatteundgåelse var en del af forklaringen på, at banken i 2011 besluttede at lukke afdelingen i Schweiz.

"Sydbank-koncernen blev samtidig opmærksom på de muligheder, kunderne havde for omgåelse af regler i forbindelse med bankdrift ud af Schweiz - eksempelvis vedrørende skattemæssige forhold", står der blandt andet i mailen.

Har du kendskab til skattely, eller er du selv blevet rådgivet til at sætte penge i skattely, så skriv til os på slar@dr.dk.

Facebook
Twitter