Tidligere ansatte og pårørende kræver officiel undskyldning fra Spies-koncernen

Rejsekoncernen Spies må tage ansvar for behandling af såkaldte 'morgenbolledamer', mener tidligere ansatte og pårørende.

Foto fra Simon Spies' polterabend i 1983. Tidligere ansatte i rejseselskabet Spies fortæller i dokumentar, hvordan direktøren, Simon Spies', seksuelle udnyttelse af unge kvinder var sat i system. (arkivfoto). (Foto: © Foto: Palle Hedemann/Scanpix)

De var helt unge - oftest under 18 år - da de blev hentet ind i Spies-koncernen.

Officielt var stillingsbetegnelsen piccoline.

Men flere af de unge kvinder endte som det, man - både i rejseselskabet og i pressen - kendte som "morgenbolledamer".

Og de blev betalt for at stå seksuelt til rådighed for firmaets direktør, Simon Spies. Det fortæller en række tidligere medarbejdere i en ny dokumentarserie på DR.

Nu kræver flere tidligere ansatte og pårørende, at Spies-koncernen tager afstand og siger undskyld for selskabets behandling af unge kvinder gennem en årrække.

- Selvfølgelig skal Spies-koncernen give en undskyldning, siger Sussie Sheikh, der i en periode i 1978 var privatsekretær for Simon Spies.

- Jeg vil ikke sige, at det er et spørgsmål om at påtage sig skyld, men jeg synes godt, at man i det mindste kan sige undskyld for det, der foregik i koncernen dengang, siger hun og tilføjer:

- For så anerkender du, at der var, og stadigvæk er, ofre for Simon Spies.

Tidligere 'morgenbolledame' døde af AIDS

Kravet kommer, efter DR-dokumentaren 'Spies og morgenbolledamerne' har afdækket, hvordan rekrutteringen og betalingen af de unge piger var sat i system og kendt inden for koncernen.

Blandt andet fortæller flere kilder, at sekretærer var med til at sørge for at få de kontante betalinger videre til "morgenbolledamerne".

Anika Barkans søster, Heidi Kristensen, blev ansat som piccoline som 15-årig og blev morgenbolledame kort efter.

Efter et hårdt liv som narkoman og escortpige døde hun af AIDS som 25-årig.

- Hvis man skal sige det helt kort, så var hendes tid hos Simon Spies medvirkende til, at hun døde som meget ung, siger Anika Barkan i dag.

Anika Barkan søger i en ny dokumentarserie på DR svar på, hvad der skete med hendes søster, Heidi, som var en af Simon Spies' morgenbolledamer. (Arkivfoto) (Foto: © Nikolai Linares, Scanpix Denmark)

- Heidi var hos Simon Spies, mens hun var mellem 15 og 18 år, og jeg tror, at hvilket som helst menneske, der er udsat for den form for manipulation og overgreb i så ung en alder, vil få nogle ar på sjælen og blive skadet på en eller anden måde, siger Anika Barkan.

Hun mener også, at Spies-koncernen i dag bør erkende sit medansvar.

- Man har været en hel koncern, der har været folk helt tæt på, der tydeligt har vidst, hvad der foregik, og alligevel er der ikke nogen, der har kunnet finde ud af at sige: "Undskyld, men hvad er det egentligt, der foregår her, og hvilke konsekvenser har det?", siger Anika Barkan.

Rejseselskab: 'Det er 38 år siden'

Spies-koncernen har afvist at stille op til interview med DR, men skriver i et skriftligt svar, at "Vi tager skarpt afstand fra den omgang med unge piger, som beskrives i dokumentaren".

- Det har intet til fælles med Spies Rejsers værdier. Det er 38 år siden, Simon Spies døde. Siden da har vi haft fire forskellige ejere og er et helt andet sted i dag, i en helt anden tid, skriver Spies-koncernen.

DR har direkte spurgt Spies, om man som koncern ønsker at give en undskyldning til de tidligere ansatte.

Men det spørgsmål har koncernen ikke svaret på:

- Vi har ondt af de piger, som er blevet udnyttet, og der skal ikke herske tvivl om vores afstandtagen, lyder svaret.

Tidligere Spies-pige: Vi var fanget

I 1970'erne var de unge piger en fast del af Simon Spies' offentlige image. Rejsekongen, som han blev kaldt, og de unge piger optrådte jævnligt i ugebladene.

Men bag facaden var der tale om en hverdag, hvor pigerne skulle stå til rådighed for Simon Spies på alle tider af døgnet, forklarer flere tidligere ansatte i dokumentaren.

- Vi var fanget. Vi kunne ikke gå nogen steder, så mistede vi jobbet, fortæller Charlotte F. Nielsen, der blev ansat som piccoline – og efterfølgende morgenbolledame - hos Simon Spies som 16-årig i 1979.

- Tror du, det var fedt at have sex med sådan en gammel… nu vil jeg ikke sige noget nedværdigende, men en ældre mand – som 17-årig. Æh, æh. Der måtte jeg virkelig tage luderhatten på, fortæller hun i dokumentarserien.

Charlotte F. Nielsen stoppede i Spies Rejser som 18-årig, efter at hun sagde fra over for presset til at have sex med Simon Spies.

Hun fortæller, hvordan det efterfølgende var svært for flere af pigerne.

I dag mener hun dog ikke, at hun har behov for en undskyldning fra Spies-koncernen. Hun valgte bevidst at blive morgenbolledame med udsigt til 10.000 kroner jævnligt for at gå i seng med Simon Spies.

- Jeg havde bare lige glemt at regne med regningen, der kom bagefter til mig personligt. Altså hvad jeg kunne leve med og ikke leve med, fortæller Charlotte F. Nielsen.

'Nogen må stå frem'

Helle Barslev var ansat som piccoline i Spies-sekretariatet 1975-77.

Hun er "rystet" over de oplysninger, om Simon Spies' behandling af piger, der kommer frem i dokumentaren.

- Jeg føler slet ikke, at det er samme firma, som jeg har været i, siger hun.

Hun fortæller i dokumentaren, at hun ved en episode oplevede, at der lå kuverter med penge til pigerne og de unge kvinder. Men ellers oplevede hun ikke systematisk betaling for sex i firmaet.

- Hvordan kunne det foregå? Hvis der er nogen fra den tid, der stadig er i firmaet og som ved noget, må de tage ansvar og fortælle, hvad de ved, siger hun.

En anden tidligere ansat, Maja Lüchau, mener ikke, at Spies-koncernen bør komme med undskyldning.

- Hvis der er nogen, som skal undskylde, så er det pigernes forældre. Hvor var de henne? siger hun.

Hun var ikke morgenbolledame, men oplevede blandt andet, at "formanden" - som Simon Spies blev kaldt i firmaet - ved en enkelt episode ragede på hende.

- Simon havde respekt for, at man sagde nej. Jeg sagde selv nej, og det accepterede han, siger hun.

Datidens Spies-koncern søgte i annoncer efter 'purunge' eller 'helt unge' piger til piccoline-stillinger. I ny dokumentarserie afdækkes det, hvordan flere af pigerne, der ofte var i alderen 16 til 18 år, blev tilbudt at blive såkaldte 'morgenbolledamer'. (Foto: © Foto fra dokumentarserie)

Tidligere sekretær: Det foregik i koncernens navn

Sussie Sheikh var i sin tid som sekretær for Simon Spies selv tæt på morgenbolledamerne.

Hun fortæller, at hun forsøgte at overtale flere af pigerne til at forlade Spies, da hun selv forlod firmaet.

Hun mener, at det ville klæde nutidens Spies-koncern at komme med en undskyldning.

- Hvem er for stor til at sige undskyld? Der er også sagt undskyld til børnehjemsdrengene og grønlænderbørnene, og der er vel nogen fra Spies, der kan sige undskyld, siger hun.

Hun køber ikke forklaringen fra Spies Rejser om, at der er gået 30-40 år, og at Spies-koncernen er et andet sted i dag.

- Alting er anderledes i dag, ja, men derfor er det stadig væk noget, der er foregået i den koncerns navn, hvor mange - for ikke at sige alle - ansatte, i hvert fald på ledelsesniveau, vidste præcis, hvad der foregik, siger hun.

Advokat: En undskyldning kan være vigtigere end erstatning

Det vil dog være svært for de tidligere Spies-ansatte at rejse et krav om erstatning mod Spies-koncernen, fortæller advokat Mads Pramming, der blandt andet har repræsenteret de tidligere beboere på børnehjemmet Godhavn.

Både eventuelle straffesager og erstatningsager er forældede.

- Der er ikke meget at komme efter rent juridisk, heller ikke erstatning, siger Mads Pramming.

- Det, der er tilbage nu, er ikke så meget jura. Det er mere noget moral. Kan man få en undskyldning? Kan man få undersøgt, hvad der foregik?

Hans erfaring fra lignende sager er, at en undskyldning kan være vigtigere end selve erstatningen.

- Beløbene er alligevel ofte så lave, så det handler om at blive taget alvorligt. At få en undskyldning og en anerkendelse af, at man er blevet udsat for et svigt, siger advokaten.

Anika Barkan, der mistede sin søster i en tidlig alder, ved godt, at en undskyldning ikke vil give hende søsteren tilbage.

- Hun får ikke sit liv igen. Nogle af de kvinder, der er i dokumentaren, og som har haft nogle benhårde liv, de får ikke et bedre liv nødvendigvis, siger hun.

- Men det kan være, de får en form for oprejsning ved, at der er nogle, der anerkender, at det, de var udsat for, var de ikke selv skyld i, siger hun og tilføjer:

- Det var ikke deres familiers fejl. Det var en mand, der udøvede overgreb på dem.