Tidligere LO-forhandler: Vi havde sovepose og liggeunderlag med i Forligsen

Tine Aurvig-Huggenberger har forhandlet i Forligsinstitutionen ad flere omgange.

Tine Aurvig Huggenberger blev i 1992 valgt som formand for LO-Storkøbenhavn. På LO's kongres i 1996 vandt hun kampen om næstformandsposten. Hun forlod LO i 2007, da hun tabte formandsvalget. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Sankt Annæ Plads 5A i indre København.

Forligsinstitutionens adresse og omdrejningspunkt for adskillige overenskomstforhandlinger, siden institutionen i 1910 blev etableret og fik til opgave at bistå ved interessekonflikter på arbejdsmarkedet.

Men hvad der foregår inde bag de hvide mure og den brune træport, ved kun få mennesker - topforhandlere fra arbejdsmarkedets parter.

Offentlig overenskomst

Landets offentlige ansatte skal have nye overenskomster. Det gælder både de ansatte i staten, i regionerne og i kommunerne. Forhandlingerne er stødt på flere bump undervejs, og lykkes det ikke at finde en løsning, vil det føre til strejke eller lockout.

Se Tema

Tidligere næstformand i LO, Tine Aurvig-Huggenberger, er en af dem.

1998: Forhandler ved den kendte 'Gærkrise'

Der var dømt krise i 1998.

Rundt om i landet var gæren begyndt at mangle på hylderne i supermarkeder og hos købmænd. Aviserne stoppede med at udkomme og nåede aldrig danskernes morgenborde, og der blev hamstret varer og benzin i alle ydre kroge af Danmark.

De strejkende kæmpede i særdeleshed for den sjette ferieuge, og mellem den 25. april og 6. maj lå Danmark stille. Inde i Forligsinstitutionen sad arbejdsgiverne og lønmodtagernes forhandlere og arbejdede i døgndrift.

Under storkonflikten i 1998 så mange butiksvinduer sådan ud, fordi butikkerne ikke kunne få deres varer kørt ud. (Foto: DR © DR)

En af dem var Tine Aurvig-Huggenberger. På LO's kongres i 1996 havde hun vundet et kampvalg om næstformandsposten, og små to år efter sad hun som forhandler for LO i en af de mest omtalte konflikter i nyere tid.

Forligsinstitutionen blev hendes hjem i flere uger. Det blev et sted, hendes søn kaldte "det ondeste sted i verden".

- Vi var lukket inde i 14 dage. Der fik man simpelthen ikke lov til at gå. Man møder op med sovepose og liggeunderlag og lægger sig rundt omkring på gulvet. Til sidst er du i stand til at stå sovende op ad en væg, siger hun.

Den nu 55-årige direktør i firmaet 'Kreativitet og Kommunikation' har netop udgivet bogen "Viljen til alt", der blandt andet handler om magtkampene i fagbevægelsen og hendes erfaringer ved forhandlingerne.

Wienerbrød, kaffe og salmiak-fælden

Ligesom man kunne ringe efter den tynde kop kaffe i Forligsinstitutionens kantine, så kunne forligsmanden, der dengang hed Asbjørn Jensen, ringe og indkalde de forskellige parter til forhandling.

Når man først træder ind i Forligsinstitutionen, ved man godt, at man kun har en opgave, og det er at finde en løsning. Men man ved aldrig, hvornår gennembruddet kommer.

Tine Aurvig Huggenberger, tidligere forhandler og næstformand i LO

Parterne sidder ikke klistret op af hinanden, så når Michael Ziegler, Anders Bondo Christensen og de andre topforhandlere træder ind i Forligsinstitutionen, er det ikke for at sidde i samme lokale i 21 timer - som søndagens forhandling varede.

Det meste af tiden sidder man sammen med sit eget forhandlingsudvalg og diskuterer strategi og taktik, fortæller Tine Aurvig-Huggenberger.

Det skete også i 1998. Der blev lavet nye beregninger og tekstforslag for at forsøge at nå hinanden.

Undervejs kunne timerne være lange og stressniveauet stige, når forhandlingerne kom på den anden side af 12 timer. Og så kommer fysikken i spil.

- Det er en god idé at være i god form og tage nogle powernaps. Man skal passe på, at man ikke falder i wienerbrød, kaffe og salmiak-fælden. Og så er det godt at have høretelefoner med og lytte til musik og få ro til hjernen. Du er jo sammen med mennesker hele tiden, siger hun.

Hviler et tungt ansvar

Selvom der var intense forhandlinger, endte mæglingen i 1998 i en ti dage lang konflikt, hvor Nyrup-regeringen til sidst greb ind.

De strejkende fik ikke deres sjette ferieuge. Men ved overenskomstforhandlingerne i 2000 blev den en del af aftalen.

Ifølge Tine Aurvig-Huggenberger er det svært at forudsige, hvad overenskomstforhandlinger ender med - ligesom den i 1998 og den nuværende.

- Når man først træder ind i Forligsinstitutionen, ved man godt, at man kun har en opgave, og det er at finde en løsning. Men man ved aldrig, hvornår gennembruddet kommer. Det kan godt være, at det kommer klokken 12 i dag. Men det kan også sagtens tage 14 dage mere, siger hun.

En ting er dog sikker:

- Parterne er helt bevidste om, at der hviler et tungt ansvar.