TIDSLINJE De vigtigste datoer i forhandlingerne mellem staten, regionerne og kommunerne

I måneder har forhandlingerne om en ny overenskomst for landets offentlige ansatte fyldt i medierne.

Forhandlingsparterne på det regionale og kommunale område har indgået en overenskomst. Nu ventes en aftale med staten. (Foto: Martin sylvest)

Forleden fik 46.000 regionalt ansatte en ny overenskomstaftale, og i går faldt en aftale på plads for de kommunalt ansatte.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) og forhandlerne på det statslige område har stadig ikke nogen aftale, ligesom der ikke er landet en aftale for sygeplejerskerne og lægerne.

Men hvad er der egentlig sket i de måneder, fra de første forhandlinger brød sammen?

Få et overblik over de vigtigste datoer her.

23. februar: Forhandlinger mellem stat og statsansatte bryder sammen

Forhandlingerne om en ny overenskomst brød sammen for de 180.000 statsansatte.

De statsansattes topforhandler, Flemming Vinther, og innovationsminister og chefforhandler for staten, Sophie Løhde, kunne ikke komme til enighed om, hvor store lønstigningerne skulle være over de kommende tre år til blandt andre politibetjentene, gymnasielærerne, skattemedarbejderne og andre ansatte i ministerierne.

26. februar: Kommunale forhandlinger bryder sammen

Forhandlinger fandt sted mellem kommunerne og forhandlingsfællesskaber, som repræsenterer 564.000 ansatte i de 98 kommuner og de fem regioner.

Fem timer efter forhandlingerne var gået i gang, brød det hele sammen. Det var første gang, udsigten til en storkonflikt kunne blive til en realitet.

Forhandlingerne brød sammen på grund af krav om lønstigninger og spørgsmålet om betalt spisepause.

Kommunernes Landsforenings topforhandler, Michael Ziegler, mente at lønkravene var alt for høje. I hans optik var det ikke holdbare krav han blev præsenteret for. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)

27. februar: Regionale forhandlinger bryder sammen

Dagen efter det kommunale sammenbrud, brød forhandlinger på det regionale plan også sammen. Forhandlingerne startede kl. 13.00, og brød sammen omtrent fem timer efter forhandlingerne startede.

Chefforhandler for de offentligt ansatte, Grethe Christensen, oplyste at lønrammen og betalt spisepause igen var skyld i, at parterne gik hver for sig.

28. februar: Deadline

Onsdag den 28. februar udløb fristen for at opnå enighed blandt forhandlerne. Det betød, at forhandlingerne fra dette tidspunkt overgik til forligsinstitutionen. Fra den 28. kunne parterne varsle enten lockout eller strejke.

1. marts: Første møde i forligsinstitutionen

Torsdag den 1. marts indkaldte forligsmanden, Mette Christensen, forhandlingsparterne til det første møde i forligsinstitutionen også kaldet ’Forligsen’. Til mødet var der repræsentanter fra både kommuner, regioner, stat og de offentligt ansatte.

2. marts: Strejkevarsel

De store uenigheder om overenskomstforhandlinger fik fredag den 1. marts konsekvenser. De offentligt ansatte varslede strejke.

Forhandlingsfællesselskabet oplyste i en pressemeddelelse, at advarslen beroede på et ønske om fremgang i reallønnen for offentligt ansatte, som skal være parallelt med lønudviklingen i den private sektor.

I forlængelse af, at der blev varslet om strejke, ramte en masse demonstranter gaden. De viste deres solidaritet med fagbevægelsen. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)

7. marts: Lockout varsel

Som et modsvar til fagbevægelsens varsel om strejke, var det nu arbejdsgivernes tur til at true med en storkonflikt. Innovationsministeren, Sophie Løhde, varslede en stor lockout af omkring 120.000 statsansatte.

Samme dag varslede Danske Regioner en lockout af omkring 70.000 regionalt ansatte. Sidst varslede kommunerne også lockout, hvor 250.000 af 500.000 af de kommunalt ansatte kunne blive ramt.

28. marts: Konflikt udsættes

Forligsmand Mette Christensen besluttede sig for at udsætte de varslede konflikter. På daværende tidspunkt betød det, at en mulig strejke kunne finde sted den 4. april, efterfulgt af lockout den 10. april, såfremt hun valgte ikke at udsætte forhandlingerne for anden gang.

17. april: Konflikt udsættes for anden gang

Forligsmand Mette Christensen besluttede sig igen for at udsætte konflikten yderligere to uger.

Det betyder, at en strejke vil kunne blive iværksat fra den 6. maj, efterfulgt af lockout den 12. maj, hvis forhandlingerne ikke bliver løst inden for to uger.

De langstrakte forhandlinger fortsatte langt ude på natten op til forligsmandens udlægning om at udsætte forhandlingerne endnu en gang. (Foto: Martin sylvest)

25. april: Delaftale med regionerne

På det regionale område blev arbejdsgivere og lønmodtagere enige om nye overenskomster for 46.000 ansatte. I alt er 120.000 ansat i regionerne.

Der mangler stadig en aftale for blandt andre læger og sygeplejersker.

Delaftalen sikrede blandt andet en reallønsfremgang, som ville være parallel til den private sektors. Derudover blev der fundet en endelig aftale på lønkravet, som lyder på 8,1 procent.

27. april: Forlig mellem de kommunalt ansatte

To dage efter den regionale aftale, faldt aftalen mellem de kommunalt ansatte også på plads.

Ligesom hos regionerne blev det endelige lønkrav hos kommunerne også på 8,1 procent.

Dog faldt en ny arbejdstidsaftale til lærerne ikke på plads, hvilket mange lærere har kritiseret.

28. april: Overenskomst på plads for alle i regionerne

Kort før klokken tre natten til lørdag lander de regionalt ansatte under FTF og Akademikerne og arbejdsgiverne en overenskomst.

Dermed er der overenskomst på plads for alle de ansatte i regionerne.

Aftalen lander en lønramme på 8,1 procent over tre år og løser en af de helt store knaster på området, nemlig lønmodtagernes ret til betalt frokostpause, på to forskellige måder.

Overenskomsten indeholder også en ny aftale om ferie, åremålsansættelse, uddannelsesløft fra ufaglært til faglært samt et projekt med fokus på arbejdsmiljøet.

Facebook
Twitter