Tilsyn har navn og nummer men har ikke opsøgt whistleblower i Danske Bank-skandale

- Vores udgangspunkt er, at han er enormt velkommen til at kontakte os, siger direktør Jesper Berg fra Finanstilsynet

Finanstilsynet havde ikke mod til at kontakte central whistleblower i hvidvasksag. Men direktør Jesper Berg opfordrer whistlebloweren til at kontakte det danske Finanstilsyn. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Hvis Danske Bank havde lyttet til en intern whistleblower, kunne banken allerede i 2013 have lukket for pengestrømme fra kriminelle aktiviteter i Rusland.

Det fremgår af en 27 sider lang rapport fra Finanstilsynet, som i klare vendinger kritiserer ledelsen i Danske Bank for ikke at håndtere problemerne med hvidvask i bankens estiske afdeling i tide. Ifølge rapporten blev der først lukket ned for de mistænkelige primært russiske kunder i 2016.

Hvidvask i Danske Bank

Danske Bank er havnet midt i en sag om hvidvask af milliarder af kroner. Det er den estiske afdeling af Danmarks største bank, der flere gange er blevet brugt af forskellige bagmænd. Blandt andet har regimet i Aserbajdsjan og Vladimir Putins familie samt den russiske efterretningstjeneste FSB hvidvasket store beløb gennem banken.

Se Tema

En central kilde i rapporten er en whistleblower, der i 2013 havde en central stilling i afdelingen i Estland.

Men i P1-programmet Følg Pengene fortæller direktør, Jesper Berg, at Finanstilsynet ikke har kontaktet whistlebloweren i forbindelse med rapporten, der har ført til otte påbud og otte påtaler mod Danske Bank.

- Vi har overvejet, om vi skulle kontakte ham. Men en række forhold gjorde, at vi besluttede ikke at gøre noget. Hensynet til fortroligheden i sagen gjorde, at vi ikke var 100 procent sikre på, hvor han var i verden, siger Jesper Berg.

'Væsentlige mangler'

Til Berlingske fortæller whistlebloweren i dag, at rapporten fra Finanstilsynet har 'væsentlige mangler'. Men selv om en stor del af rapporten handler om whistleblowerens advarsler, har Finanstilsynet altså ikke rakt ud efter den centrale kilde.

- Vi gik rundt om den beslutning i lang tid. Vi vurderede, at det ville være i strid med en række ting, siger Jesper Berg.

Han bekræfter, at han ligger inde med navn og telefonnummer på whistlebloweren, oplysninger han har modtaget fået fra det estiske finanstilsyn.

- Vores udgangspunkt er, at han er enormt velkommen til at kontakte os. Man kan altid vurdere frem tog tilbage, men i vores samlede vurdering lagde vi til grund, at det skulle vi ikke gøre, at det også var et spørgsmål om selvinkriminering, siger Jesper Berg.

Men ifølge professor i forvaltningsret Carsten Michael Henrichsen er der ikke nogen juridisk forhindring for at kontakte whistlebloweren og bruge hans vidneudsagn i en rapport om ledelsessvigt i Danske Bank.

- Jeg er ikke bekendt med nogen juridiske forhindringer for, at man fra tilsynets side kan vendte tilbage til whistlebloweren. Specielt ikke, hvis man har et spørgsmål til sagen, siger Carsten Michael Henrichsen til Berlingske i dag.

Om whistlebloweren:

  • I december 2013 modtog ledende medarbejdere i banken en whistleblowerhenvendelse om hvidvask-problemer i relation til en kunde i den estiske filials, der ikke var fra Estland, såkaldte non-resident-kunder.
  • Whistlebloweren, som havde en central stilling i filialen, fremhævede, at han så sig nødsaget til at henvende sig direkte til ledende medarbejdere i koncernen, da filialens troværdighed kunne betvivles:
  • ”It is not appropriate to raise these issues within the branch due to their serious nature, that it is unclear at what level in the branch there was knowledge of the incident and because of a general problem regarding confidentiality in the branch."
  • Whistlebloweren oplyste, at han i sommeren 2012 blev opmærksom på, at kunden rapporterede falske oplysninger om balancetal mv. til UK Companies House, der svarer til Erhvervsstyrelsen i Danmark. Ved årsrapporteringen ultimo maj 2012 havde kunden rapporteret, at selskabet var ”hvilende”. Faktum var, at selskabet havde indlån i filialen på USD 965.418 pr. ultimo maj 2012 og desuden havde en omfattende transaktionshistorik.
  • Whistlebloweren fremhævede selv, at:
  • “The bank knowingly continued to deal with a company that had committed a crime (probably there is some tax fraud here too) - An employee of the bank co-operated with the company to fix the 'error' - The bank continued dealing with the company even after it had committed another crime by submitting amended false accounts - The bank in the first place managed to open an account for a dormant company - quite an achievement”.
  • Han opsummerede det sådan:
  • “The bank may itself have committed a criminal offence - The bank can be seen as having aided a company that turned out to be doing suspicious transactions (helping to launder money?) - The bank has likely breached numerous regulatory requirements - The bank has behaved unethically - There has been a near total process failure”.
  • Kilde: Finanstilsynets rapport, som kan læses her.