Tilsyn lod i flere måneder Danske Bank hemmeligholde ulovlige inkassosager

Klemte kunder fik ikke besked om alvorlig gældsfejl, selvom tilsyn kendte til massiv sag.

Finanstilsynets direktør Jesper Berg blev allerede 31. oktober sidste år informeret om, at Danske Bank havde inddrevet beløb fra kunder, som banken ikke havde ret til, og at de fejlramte gældssystemer indeholdt i alt ”ca. 600.000 sager". (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Allerede for knap et år siden havde bankernes vagthund, Finanstilsynet, indgående kendskab til massive problemer med gældsinddrivelse i Danske Banks inkasso-afdeling.

Men selvom Finanstilsynet i slutningen af oktober sidste år vidste, at sagen om bankens ulovlige gældssager kunne dreje sig om flere hundrede tusinde sager, så greb tilsynet ikke ind, og Danske Bank kunne derfor holde den sprængfarlige sag hemmelig.

Det viser en række dokumenter i sagen, som DR har fået aktindsigt i hos Finanstilsynet.

Ifølge juraprofessor Frederik Waage fra SDU viser de nye dokumenter i sagen, at Finanstilsynet har været alt for længe om at reagere på problemerne i Danske Bank.

- Den her sag synes at strække sig over en lang periode, hvor det er tydeligt, at Finanstilsynet har været opmærksomme på, at der har været massive problemer i Danske Bank, siger han.

'Sager med fejl er endt i retten'

Det var først, efter medierne TV 2 og Berlingske i slutningen af august i år begyndte at bringe historier om de klemte Danske Bank-kunder, at fire påbud fra Finanstilsynet om at informere alle kunder og stoppe de ulovlige sager ramte banken.

Men det er ifølge Frederik Waage langt fra rimeligt, at kunderne i flere måneder er blevet holdt hen i uvished, mens Finanstilsynet har kendt til sagens store omfang, mener han.

- Hvis Finanstilsynet havde skredet ind, så må vi formode, at der havde været større offentlighed omkring de her forhold. Der er en række ramte kunder her, som uberettiget er blevet mødt med krav fra Danske Bank, siger han.

Der, hvor sagen med Frederik Waages øjne bliver ekstra slem, er i forhold til de kunder, der kan være endt i retten på baggrund af forkerte oplysninger fra banken.

- Det ligger allerede nu fast, at der har været mange tilfælde, hvor domstolene har fået forkerte oplysninger af Danske Bank. Det er et problem. Spørgsmålet er nu, om Finanstilsynet burde have reageret tidligere.

- Hvis Finanstilsynet er bekendt med, at domstolene modtager forkerte oplysninger, så vil Finanstilsynet være forpligtet til at give den oplysning videre til domstolene, siger Frederik Waage.

Tip os:

  • Er du en af de berørte kunder i Danske Bank? Eller kender du til lignende sager?

  • Skriv til journalist Mikkel Jensen.

Blev advaret om 'langt større omfang'

Danske Bank sendte allerede i begyndelsen af juni 2019 en advarsel til Finanstilsynet om, at noget var galt med bankens systemer til at inddrive gæld fra kunder.

Men det var først fem måneder senere, den 31. oktober 2019, at Danske Bank for alvor skruede op for alvoren i en opdatering om sagen sendt til Finanstilsynet.

Problemets omfang var på det tidspunkt blevet vurderet til at være langt større, end det banken tidligere havde oplyst tilsynet om, fremgår det af dokumenter i sagen. Danske Bank skrev blandt andet til Finanstilsynet, at der var tale om et gennemgribende ”systemisk” problem.

Bankens redegørelse ramte samme dag også tilsynsdirektør Jesper Bergs bord i Finanstilsynet, hvor direktøren blev informeret om, at ”banken potentielt for et større antal privatkunder har inddrevet beløb, som banken ikke havde ret til”.

De fejlramte gældssystemer indeholdt i alt ”ca. 600.000 sager", og problemerne havde derfor ifølge dokumenterne ”et langt større omfang”, end banken havde fortalt tilsynet i juni samme år.

'Uforklarligt', at tilsyn tøvede

Hos interesseorganisationen Forbrugerrådet Tænk mener man, at Finanstilsynet allerede dengang skulle have stoppet banken ved at give et påbud i sagen.

Seniorøkonom Morten Bruun Pedersen siger, at det er helt urimeligt, hvis kunder i knap et år har betalt af på gæld, som banken slet ikke var berettiget til at opkræve.

- Jeg kunne godt have tænkt mig, at Finanstilsynet havde givet banken et påbud. Man skulle være gået mere aktivt ind i sagen med i hvert fald krav om, at banken skulle informere kunderne.

- Påbuddet kommer først nu her, efter det er kommet frem i pressen, at der er en sag, siger Morten Bruun Pedersen.

Også SF's erhvervsordfører Lisbeth Bech-Nielsen undrer sig over, at Finanstilsynet først skred ind med et påbud over for Danske Bank, efter historien om bankens ulovlige gældsinddrivelse kom frem i august i år.

- Det kommer meget lang tid efter, at finanstilsynet er blevet vidende om, hvor store problemer, der er i banken. Det, synes jeg, er uforklarligt, siger hun.

Det samme mener Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby, der kritiserer, at Finanstilsynet ikke greb ind, da der blev sået omfattende tvivl om en potentielt set meget stor gruppe af kunder med gæld til banken.

- Dér har Finanstilsynet jo altså en rolle at spille. De skal undersøge bankernes adfærd, og de skal sikre, at kunderne får den fornødne retsstilling, de selvfølgelig skal have, selvom de skylder penge væk, siger han.

Danske Bank: Vi har ikke advaret om retssager

Senest har Danske Bank forklaret, at i alt 106.000 kunder kan være berørt af fejlen, og at banken forventer, at mellem 10.000 og 15.000 kunder skal have penge tilbage.

De fleste kunder skal have et par tusinde kroner tilbage, men nogle væsentlig mere. I alt forventer Danske Bank at betale cirka 50 millioner kroner tilbage til de berørte kunder.

Banken har løbende haft dialog med Finanstilsynet, mens man har forsøgt at undersøge sagen, forklarer pressechef Stefan Singh Kailay i et skriftligt svar.

- Derfor har nogle forhold ændret sig over tid, hvilket også har medført opdateringer af vores oplysninger til tilsynet, siger han.

Danske Bank har ikke kontaktet Domstolsstyrelsen om de ulovlige inkassosager for at advare dommere i landets retssale om de potentielle fejl i gældssager, skriver pressechefen.

I stedet har Danske Bank selv trukket sager tilbage, hvis man har været tvivl om data, og banken er derfor lige nu i gang med at gennemgå egne retssager for sørge for, at de bliver "tilrettet eller trukket", hvis der er fejl, forklarer Stefan Singh Kailay.

- Vi genberegner alle sagerne og kompenserer samtlige kunder, der har lidt et tab som følge af datafejlene i vores gældsinddrivelsessystemer, hvor det overhovedet er muligt – det gælder også sager, der er afgjort ved domstolene, siger han.

Danske Bank forventer, at arbejdet med at rette op på systemerne vil strække sig ind i 2021.

Tilsyn: Vi troede, banken havde rettet op

DR Nyheder har også sendt en række konkrete spørgsmål om sagen til Finanstilsynet.

Blandt andet har vi spurgt, hvorfor tilsynet ikke pålagde Danske Bank at informere kunder med sager i de fejlslagne systemer, da Finanstilsynet fik besked om de massive problemer den 31. oktober 2019?

Og om Finanstilsynet på noget tidspunkt i forløbet har advaret domstolene om, at retssager med potentielle fejl var i risiko for at komme for en dommer ude i landets retskredse?

Finanstilsynet har ikke svaret på de konkrete spørgsmål, men i en overordnet kommentar skriver tilsynet, at man i lang tid troede, at Danske Bank var i fuld gang med at undersøge, hvilke kunder der konkret var berørt af sagen.

- Endvidere forstod Finanstilsynet, at banken havde sikret, at der var rettet op på fejlene i systemet, så der ikke længere skete ulovlige opkrævninger. Finanstilsynet havde blandt andet fået den forståelse, at der skete manuel beregning af alle sager, men imidlertid viste det sig senere, at der kun skete manuel beregning i visse situationer, lyder det i det skriftlige svar.

Da sagen blev offentligt kendt i august, blev der skabt så megen tvivl om bankens håndtering af sagen, at Finanstilsynet af erhvervsminister Simon Kollerup (S) blev sat til at undersøge sagen endnu engang, lyder det i tilsynets svar.

- Finanstilsynet besluttede på foranledning af erhvervsministeren, og da der samtidig i pressen blev skabt tvivl om bankens håndtering af sagen, at bede Danske Bank om en redegørelse for bankens håndtering af fejlene i gældsinddrivelsessystemet set i forhold til bankens forpligtelser til at handle redeligt og loyalt overfor dens kunder, skriver tilsynet i sit svar til DR Nyheder.

Facebook
Twitter