Tiøren faldt aldrig: Skat gennemskuede ikke Sven Nielsens udbyttefusk

Allerede i 2011 havde skattevæsenet den nu bedrageridømte Sven Nielsen i søgelyset.

Staten kunne formentlig være sluppet for tab i milliardklassen, hvis en gammel svindelsag, der involverede Sven Nielsen fra Skats udbyttekontor, var blevet håndteret hurtigere.

Onsdag borede Skattekommissionen nok engang i et centralt spørgsmål, der har kostet de danske skatteborgere mange penge.

For skattevæsenet kunne allerede i 2011 have opdaget, at den var helt gal med udbetaling af dansk udbytteskat til udenlandske aktionærer - og på den måde måske have undgået sagen om formodet svindel for 12,7 milliarder kroner i de efterfølgende år fra 2012 til 2015.

I 2011 henvendte Bagmandspolitiet sig nemlig til Skat, fordi en dansker i USA sendte mistænkeligt store pengebeløb ind på skattemedarbejderen Sven Nielsens private konto.

I alt endte mere end to millioner kroner på Sven Nielsens konto. Pengene skulle senere vise sig at stamme fra svindel med udbytteskat, og det kostede i 2018 Sven Nielsen en dom på fem års fængsel, som han afsoner i dag.

Sven Nielsens danske ven i USA, Torben Wulff Dileng, fik fire og et halvt års fængsel for sin rolle i svindelnummeret, hvor Sven Nielsen godkendte ansøgninger om refusion af dansk udbytteskat og på den måde sendte mere end 37 millioner kroner til et selskab kontrolleret af Torben Wulff Dileng, som ikke havde krav på at få pengene refunderet.

Torben Wullf Dileng sendte så to af millionerne retur til Sven Nielsens konto.

Tiøren faldt ikke

Men hverken Skat eller Bagmandspolitiet kom til bunds i, hvor pengene kom fra, da det blev undersøgt dengang. Det var en særlig enhed i Skat, der sad med sager om de ansattes egne skatteforhold, som undersøgte sagen, og her troede man ikke på Sven Nielsens forklaring om, at pengene var et lån fra vennen i USA.

Men selv om Skat ikke købte den forklaring, så blev det ikke opklaret, at pengene kom fra Skats egen kasse.

Beslutningen blev, at Sven Nielsen skulle betale skat af pengene, og det blev slået fast i afgørelsen, at det var ”groft uagtsomt”, at Sven Nielsen havde forsømt at betale skat af pengene trods fire årtiers ansættelse i skattevæsenet.

Men det ville Sven Nielsen ikke, og han klagede derfor over afgørelsen og lod via sin advokat skattevæsenet forstå, at sagen ville blive taget videre til både Skatteankenævnet, Landsskatteretten og domstolene om nødvendigt.

Og da der ikke blev sat endeligt punktum i Sven Nielsens skattesag før mange år senere, fik han lov til at fortsætte sit arbejde med at sidde i Høje Taastrup og godkende udenlandske aktionærernes ansøgninger om udbetaling af dansk udbytteskat helt frem til, at kassen blev smækket i fire år senere i august 2015.

Proceduren blev fulgt

Men Jens Sørensen, der var den direktør, som havde ansvaret for udbyttekontoret i Skat, afviste ved onsdagens afhøring i Skattekommissionen, at han kunne have fyret eller suspenderet Sven Nielsen tilbage i 2011.

- Jeg gjorde mig ikke nogen overvejelser i den retning. Hvis det skulle ske, skulle det ske fra Center for Løn og Personalejura. Det skulle ske fra centralt hold, sagde Jens Sørensen.

Han understregede, at han kun fik overordnede orienteringer om sagen, og at den særlige enhed, der undersøgte sagen, var i Høje Taastrup for at se, om pengene kom ud af Skats regnskabssystem.

- Og der er ikke noget, der tyder på, at der er noget galt, lød den orientering, som Jens Sørensen fik.

Han forklarede over for Skattekommissionen, at afdelingen for personalejura i øvrigt havde fulgt proceduren for den slags sager korrekt.

Du kan læse mere om Jens Sørensens afhøring her.

Hvem traf beslutningen?

Da den daværende kontorchef for Skats afdeling for personalejura, Anders Andersen, blev afhørt af Skattekommissionen tilbage i august, forklarede han også, at det ikke var muligt at afskedige eller suspendere Sven Nielsen, før skattesagen var endeligt afgjort.

- Vi fulgte en procedure, der hed, at der først kunne træffes en ansættelsesretlige beslutning, når sagen var afgjort, og advokaten sagde, at de ville anke sagen, så den ikke var endeligt afgjort, sagde Anders Andersen.

Han forklarede også, at den beslutning blev truffet sammen med Jens Sørensen, men det afviste Jens Sørensen ved onsdagens afhøring.

- Det var ikke sådan, det var, og det er heller ikke sådan, at det er beskrevet i proceduren, sagde Jens Sørensen.

Da Anders Andersen blev afhørt, ville Skattekommissionen også vide, om man så i teorien skulle vente i syv år på, at Sven Nielsens skattesag eventuelt kom i Højesteret:

- Ja. Set i bagklogskabens lys ville jeg have gjort det anderledes. Men det var vigtigt at have faste procedurer, så alle blev behandlet ens, så det holdt vi os strikt til.

Kunne du have afveget fra proceduren?

- Som jeg husker det: Nej.

Anders Andersen understregede også, at Sven Nielsens nærmeste chef, Lisbeth Rømer, havde oplyst, at hun havde fuld tillid til Sven Nielsen, og at det også var et element, der gjorde, at en suspendering ikke kom på tale.

Hemmelighedskræmmeri

Lisbeth Rømer medgav, da hun blev afhørt i november, at hun nok havde sagt, at hun havde fuld tillid til Sven Nielsen, fordi det havde hun. Men hun understregede, at den særlige enhed, der kom på besøg i Høje Taastrup, aldrig fortalte hende præcist, hvad de undersøgte Sven Nielsen for.

Sven Nielsens nærmeste leder i mange år, Lisbeth Rømer, havde fuld tillid til Sven Nielsen. I dag er han sigtet for medvirken til milliardsvindel mod Danmark.

- Jeg kan huske, at der kom to herrer fra Holbæk for at høre, hvordan systemerne fungerede, nok lidt ligesom for at tjekke, om man kunne gøre som Britta Nielsen. De sagde, at det kunne være ulovligt, men de fortalte mig ikke, hvad det drejede sig om. De bad mig om at tie stille, så det gjorde jeg. Og derefter hørte jeg intet, forklarede Lisbeth Rømer.

Fortalte du dem om hullerne i kontrollen med udbytteskat?

- Mit indtryk var, at de fokuserede på huller i den forstand, om man kunne udbetale til sig selv. Jeg fortalte, hvad Sven sad med, sagde Lisbeth Rømer.

Du kan læse mere om Lisbeth Rømers afhøring i kommissionen her.

En vred skattedirektør

Lisbeth Rømers chef, Lars Nørding, der var skattedirektør for regnskabsområdet, havde straks en fornemmelse af, at det var en ”sprængfarlig” sag, da han blev orienteret om den af den særlige enhed.

Og han fortalte, da han blev afhørt i januar, at han derfor begyndte at tage noter om alt, han fik at vide om sagen.

- Jeg får først at vide, at det drejer sig om 500.000 kr. På et tidspunkt får jeg oplyst, at der måske ikke er en sag, fordi det måske er et lån fra en ven, og det må man jo godt, forklarede han.

Lars Nørding fortalte også, at han talte om sagen med Jens Sørensen, men at de ikke fik så mange oplysninger.

- Vi har ingen oplysninger om sagen ellers. Vi flytter ikke folk på grund af rygter. Man må have tillid til, at afdelingen i Holbæk kan løse den opgave. Det er deres opgave.

I sine noter skrev Lars Nørding også nogle overvejelser om, hvad sagen kunne dreje sig om. Han havde blandt andet den overvejelse, om det kunne dreje sig om bedrageri med ulovlige overførsler på baggrund af forfalskede refusionsansøgninger.

Det gæt skulle flere år senere vise sig at være rigtigt, men da Lars Nørding ringede til den særlige enhed for at høre, om der var grundlag for en suspendering af Sven Nielsen, var svaret nej:

- Meldingen var, at der på det tidspunkt ikke var grund til det. Sven Nielsen havde fået en god advokat i Aarhus, som rejste tvivl om, hvorvidt der overhovedet var en sag, forklarede Lars Nørding.

Lars Nørding forklarede også, at han aldrig nævnte sine overvejelser for sin chef, Jens Sørensen, fordi han manglede oplysninger, og det kun var en tanke.

Men hvis han havde kendt alle de oplysninger, som kontoret i Holbæk havde, så ville han have forsøgt at gøre noget.

- Så ville jeg have sørget for, at han blev afskediget, hvis jeg kunne, for skattesnyd for to millioner kroner er alvorligt.

Hvad mener du med ”hvis du kunne”?

- At man var oppe mod stærke kræfter. Personalejura kendte jo sagen i fem år, før der skete noget, lød Lars Nørdings afsluttende kommentar.

Mens Sven Nielsen er dømt i sagen om de 37 millioner, er han sigtet for medvirken i den store sag om svindel for 12,7 milliarder kroner, hvor han har været ude at drikke øl med nogle af dem, der fik udbetalt store summer. Hvad sigtelsen præcist går på, vides ikke, og det er uvist, om han ender med at blive tiltalt i den sag også.

Du kan læse mere om Lars Nørdings første afhøring i kommissionen her.

Sven Nielsen medvirkede i 2016 i DR-dokumentaren 'milliardkuppet'.

FacebookTwitter