Selvom det snart er et år siden, Rusland begyndte sin invasion af Ukraine, så er krigen stadig en af de helt store risikofaktorer, fortæller både Tore Stramer og Jeppe Juul Borre.

- Krige er uforudsigelige. Og der kan ske en eskalering, som vil gøre, at forbrugerne holder igen, eller at vi igen vil se nye prisstigninger på energi. Det kan også føre til mere inflation, siger Tore Stramer.

Samme vurdering har Jeppe Juul Borre, der nævner, at fødevarepriserne også fik et voldsomt nyk opad, da krigen brød ud.

- Hvis krigen eskalerer, så vil det kunne sætte skub i nye økonomiske bevægelser og igen hæve inflationen, siger han.

Herhjemme er der også væsentlige usikkerheder. En af dem er boligmarkedet.

- Boligmarkedet er under stress herhjemme, men også i Europa er der rystelser i priserne. Hvis priserne falder, vil forbrugerne begynde at holde igen med forbrug og investeringer. Det kan give tvangsauktioner, tab i den finansielle sektor og bremse aktiviteten, fortæller Tore Stramer og peger på Sverige, hvor der er meget store prisfald.

Jeppe Juul Borre fortæller, at boligmarkedet flere steder er begyndt at falde. Til gengæld hæfter han sig ved, at danskernes boliggæld er mindre end under finanskrisen.

- Gældsætningen på boligmarkedet er relativt begrænset. Det giver et bedre fundament for økonomien, end vi tidligere har set, siger han.

Flere begivenheder i udlandet kan igen presse inflationen i vejret, men vi kan også selv være årsagen til det, fortæller Tore Stramer.

- Inflationskrisen kan lige så stille blevet en indlandsskabt krise, hvis lønningerne begynder at stige. Så risikerer vi, at inflationen bider sig fast. Det forventer vi ikke vil ske, men risikoen kan bestemt ikke overses i øjeblikket, siger han og peger blandt andet på de kommende overenskomstforhandlinger.

Her vil flere forbund forsøge at få højere løn, så lønmodtagerne kan komme sig over lommesmerterne efter prisstigningerne.

- Der handler det om at finde den rette balance. For høje lønstigninger kan bidrage til at skabe unødige problemer for os selv, siger økonomen fra Dansk Erhverv.

På torsdag forventes Den Europæiske Centralbank at hæve renten med 0,5 basispoint. Samme stigning forventes at komme i marts, fortæller Jeppe Juul Borre.

Det sker samtidig med, at mange mærker prisstigningerne.

- Vi køber mindre og betaler samtidig mere. Når renterne også stiger, bliver det dyrere at låne penge for både boligejere og virksomheder, siger Jeppe Juul Borre.

Han siger, at målsætningen er en inflation på omkring to procent om året, og at man vil hæve renten, indtil centralbankerne er fortrøstningsfulde om, at økonomien rammer det niveau inden for en overskuelig fremtid.

- Vi kommer ikke til at se, centralbanken hæver renten hele 2023. Når renten begynder at vandre mod to, vil man holde renten i ro, lyder hans forventning.

Sverige, der er et af Danmarks største eksportmarkeder, er ramt af recession, hvor økonomien skrumper. Samtidig viser investeringstal fra oktober, at industriens forventninger til nye investeringer ligger på et meget lavt niveau, siger Jeppe Juul Borre.

Han fortæller, at de ikke er målt lavere siden finanskrisen. Til gengæld kommer Danmark fra et rekordhøjt eksportniveau i 2022.

- Der er modvind flere steder fra, men vi kommer fra et vanvittigt højt niveau, og dansk eksport er mindre konjunkturfølsomt end eksempelvis den tyske, fordi vi sælger meget medicin og vindmøller, mens den tyske økonomi er mere industritung, siger han.

Kina er verdens største produktionsland, og landets coronanedlukning har givet økonomiske kvaler. Nu er Kina igen åbnet, og det er også med til at trække væksten op, lyder det fra IMF.

- Men vi bør også holde øjnene rettet mod, hvad der sker med det kinesiske sundhedsvæsen. Der kan komme nedlukninger igen, siger Jeppe Juul Borre.

Samme vurdering har Tore Stramer:

- IMF betoner, at smitten kan ramme et niveau, som kan hæmme den økonomiske aktivitet og påvirke produktionen til resten af verden. Det sker samtidig med, at det kinesiske boligmarked er under voldsom stress, og det kan give turbulens for finansmarkedet, som lige nu kigger nervøst mod Kina.

Intet er mejslet i sten, når det gælder forudsigelser – og slet ikke de økonomiske.

Derfor tør de to cheføkonomer heller ikke satse opsparingen på, hvad der fremover vil ske.

- Jeg håber, at IMF får ret i deres prognose. Hvis det sker, vil inflationskrisen skrive sig ind i historiebøgerne som en mildere krise. Men økonomerne har taget grueligt fejl de seneste år, og derfor er jeg forsigtig med at være for skråsikker på, at inflationen vil falde. Der er i hvert fald mange benspænd, som kan stå i vejen, siger Tore Stramer.

Jeppe Juul Borre er dog en anelse mere optimistisk. Han tolker det som om, at IMF ikke aflyser inflationen, og at vi også risikerer, at økonomien i enkelte måneder vil skrumpe – også i Danmark.

- Men tillidsindikatorer fra virksomheder, som normalt har ret tæt sammenhæng med fremtidig vækst, peger på lyspunkter, selvom der stadig er udfordringer. Jeg tror, 2023 bliver et svært år for dansk økonomi, men vi kommer fra en stærk forfatning, som var meget bedre end under finanskrisen, siger han.