Topøkonomer om hjælpepakker: Bør slutte 8. juli

Tre topøkonomer mener, at hjælpepakker bør udfases og ændres til lån.

Lønkompensation, hjælp til faste

udgifter
såsom
husleje
og udskydelse af momsbetalinger. Listen over hjælpepakker til virksomhederne er lang. Men nu bør de snart
udfases
, lyder det fra tre topøkonomer.

Torben M. Andersen er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og formand for ekspertgruppen. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Det foreslår, at hjælpepakkerne ophører den 8. juli som planlagt.

- Nu er vi en genåbningsfase, hvor vi skal tænke fremad og på ting, som kan sætte gang i hjulene. Derfor er det naturligt at tænke på en udfasning af hjælpepakkerne, siger Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for ekspertgruppen.

Han har samen med to andre økonomiprofessorer Michael Svarer og Philipp Schröder fået til opgave at regne på, hvordan man bedst udfaser hjælpepakkerne.

Michael Svarer, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, er medlem af ekspertgruppen (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

De tre eksperter anbefaler dog, at enkelte dele af erhvervslivet kan beholde deres hjælpepakker lidt endnu. Det gælder de virksomheder, som også efter den 8. juli er lukket med forbud. Her anbefaler eksperterne, at virksomhederne stadig kan få adgang til lønkompensation til medarbejderne og

kompensation
for faste omkostninger.

Ændres til lån

Når hjælpepakkerne

udfases
, anbefaler eksperter dog også, at der i stedet indføres låne- og garantiordninger.

- De har en indbygget målretning mod rentable virksomheder, da de er baseret på finansielle institutioners kreditvurdering. Dette er også et fleksibelt instrument i forhold til behov, der måtte opstå fremadrettet, står der i analysen.

Se Torben M. Andersen forklare, hvorfor der er behov for at udfase hjælpepakkerne.

De tre professorer er enige i, at hjælpepakkerne har været nødvendige, men det er også vigtigt for økonomien, at de ikke er der for længe.

Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er medlem af ekspertgruppen. (Foto: Aarhus Universitet)

- Hjælpepakkerne har haft en vigtig funktion i at opretholde produktionskapaciteten under en nedlukning af økonomien, men bibeholdes de for længe, får det store negative samfundsøkonomiske konsekvenserne, står der i analysen.

Hjælpepakkerne lægger nemlig en bremse på den dynamik, der normalt er i den private sektor. Selv når der ikke er kriser, er det helt normalt, at virksomheder lukker, nye åbner, og andre udvider.

- Sådan er markedsøkonomien. Der er nogle virksomheder, der klarer sig godt, mens andre ikke klarer sig så godt, måske fordi efterspørgslen går andre steder hen. Det er de tilpasninger, der er nødvendige at have. Vi kan ikke fastfryse økonomi og sige, at nu skal alt være, som det var i begyndelsen af året, siger Torben M. Andersen.

Facebook
Twitter