Tre år efter lov om Femern: Stadig usikkert om der kommer nok biler

Hul i dokumentation bag Femern-tunnel kan få økonomien til at skride, advarer en ekspert.

Her ved Masnedsundbroen i Sydsjælland er opførelsen en ekstra bro i fuld gang, så trafikken til den kommende tunnel til Femern kan glide let. Men selvom arbejdet er i fuld gang, mangler der stadig tilstrækkelig dokumentation for en vigtig del af økonomien for projektet. (© DR Nyheder.)

Selvom et bredt flertal i Folketinget for længst har vedtaget at bygge en tunnel under Femern Bælt til 52 milliarder kroner, er der stadig usikkerhed om en vigtig del af økonomien for projektet.

Regningen for projektet skal betales alene med billetindtægter fra de trafikanter, der kører igennem tunnellen. Det har politikerne vedtaget. Og det er planen, at knap 600.000 biler om året i stedet for at køre over Storebæltsbroen vil vælge tunnellen under Femern Bælt, når den står klar.

Men snart tre år efter loven om Femern blev vedtaget, leder selskabet bag projektet - Femern A/S - stadig efter dokumentation for den del af deres prognose. Det viser en række dokumenter, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Femern-tunnelen
  • Pris: 52 milliarder kroner
  • Vedtaget: 2015
  • Byggestart: 2020 (forventet)
  • Åbning: 2028 (forventet)
  • Længde: 18 km fra Rødby på Lolland til Femern i Tyskland

- De undersøgelser, som de laver nu, kunne man jo have lavet før. Hvis der ikke er nok brugere, så er der ikke nok penge, og så må skatteborgerne træde til i stedet, forklarer Mogens Fosgerau, der er professor ved Københavns Universitet.

En ekstern rapport konkluderede i 2015, at prognosen for trafikken over Femern generelt var realistisk. Men ifølge rapporten var det ikke dokumenteret, hvor mange biler man kunne regne med ville komme fra Storebælt.

- Det er en stor del af Femerns indtægter, der er i spil, understreger Mogens Fosgerau.

Ekspert frygter ekstra-regning

Derfor bad Transportministeriet, samme dag som den eksterne rapport blev lagt frem, om dokumentation for den del af prognosen. Og det er Femern A/S stadig i gang med.

Vicedirektør i Femern A/S Ajs Dam forventer, at de har en undersøgelse klar til december i år.

- Der mangler simpelthen nogle data. Der er rigtig meget basis for hele prognosen. Men her er et hjørne, hvor det godt kan blive bedre, erkender Ajs Dam.

Tidslinje: Hul i prognose
  • 2014: Prognosen for Femern fremlægges
  • 28. april 2015: Loven vedtages af bredt politisk flertal
  • 12. november 2015: Transportministeriet fremlægger en ekstern kvalitetssikring af trafikprognosen fra Cowi. De skriver, at prognosen giver et realistisk bud på forventet trafik. Men påpeger at, ”den forventede overflytning af personbiltrafik fra Storebælt, (…) er svær at dokumentere på grund af manglende data”.
  • 12. november 2015: Samme dag beder Transportministeriet i en mail Sund & Bælt (som Femern A/S er under) om ”at belyse (…) overflytning af trafik til Femern Bælt nærmere”. Sekretariatschefen i Sund & Bælt skriver: ”jeg fornemmer ikke, at der er et overvældende tidsmæssigt pres på.”
  • April 2017: Et udkast til analysen fra Sund & Bælt er færdig. Konklusionen er ukendt, og den deles ikke med ministeriet eller politikerne i forligskredsen.
  • Juni 2017: Femern A/S beder det tysk konsulentfirma Intraplan lave en ny undersøgelse af overflytningen af trafik fra Storebælt til Femern.
  • Marts 2018: Femern A/S afventer fortsat resultatet af den anden undersøgelse. Forventes klar ved årsskiftet 2018/2019.

    Kilder: Aktindsigt i dokumenter fra Sund & Bælt, Femern A/S og Transportministeriet.

Han mener ikke, det risikerer at rykke ved økonomien i projektet.

- Hele prognosen giver et retvisende og sandsynligt billede, forsikrer vicedirektør Ajs Dam.

Professor Mogens Fosgerau uenig i, at økonomen er solid.

- Min vurdering er, at der ikke skal skride særligt mange forudsætninger, før projektet ikke længere kan betales af brugerne, og skatteborgerne må træde til, siger Mogens Fosgerau.

Smertegrænsen

Projektets såkaldte tilbagebetalingstid er afgørende for den politiske beslutning. Politikerne har hele tiden lagt til grund, at Femern-projektet bliver betalt tilbage inden 40 år. Den seneste forventning er 36 år.

Fra Folketingets talerstol sammenfattede Venstres transportordfører under behandling af loven i 2015 det sådan:
- Så længe vi holder os under 40 år, er vi i det grønne felt. Så er vi på sikker grund med hensyn til at undgå, at skatteyderne skal betale. Når vi er mellem 40 og 50 år, er vi i det gule felt, så begynder der at være lidt gyngende grund, forklarede Kristian Pihl Lorentzen.

Venstres ordfører har ikke ønsket at medvirke i et interview.

Professor Mogens Fosgerau frygter, at færre biler fra Storebælt kan være med til at få økonomien til at skride.

- Det, kan godt være det, der får projektet ud over den smertegrænse, som politikerne har talt om, vurderer Mogens Fosgerau.

Minister: Grundlaget er i orden

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har ikke ønsket at medvirke i et interview. Men han skriver i en mail, at grundlaget for Femern er ”mere omfattende end ved noget tidligere anlægsprojekt i Danmark”.

- Spørgsmålet om overflytning af biltrafik fra Storebæltsforbindelsen er ikke afgørende for vurderingen af projektet, skriver Ole Birk Olesen

På Christiansborg er flere ordførere overraskede over, at der tre år efter loven er vedtaget stadig ikke er tilstrækkelig dokumentation for en vigtig del af prognosen.

- Tre år, det er ikke imponerende. Jeg synes ikke det er godt nok, siger transportordfører Andreas Steenberg fra De Radikale.

Enhedslisten står uden for forliget om Femern og har tidligere kritiseret prognoserne.
- Det er Danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt, og der kan det ikke nytte noget, at vi stadig ikke ved, om grundlaget for Femern egentlig er i orden, siger transportordfører Henning Hyllested.

Ordføreren fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, vil nu kræve svar fra ministeren.

- Jeg synes, det tager for lang tid. For det må være rimelig enkelt at lave. Nu vi vil bore i det her, siger Kim Christiansen.

Femern-chef: Hul i prognose er ikke afgørende

Ifølge Femern udgør trafikken, de regner med bliver flyttet fra Storebælt, 17 procent af den samlede trafik af personbiler. Og det svarer til syv procent af indtægterne i de første år.

- Vi er forsigtige på alle parametre. Og så er der et område, hvor - hvis vi skulle få halvt så meget trafik i det lille hjørne som forventet - så overlever vi også det, siger Ajs Dam, vicedirektør i Femern A/S.

Kan du se et scenarie, hvor skatteydermidler skal til at være medfinansierende, så det ikke kun er billetindtægter, som finansierer?
- Nej, det mener jeg er en teoretisk betragtning. Jeg er overbevist om, at brugerne alene kan betale tunnellen tilbage, siger Ajs Dam.