Trods hjælpepakker er knap 3.000 virksomheder bukket under: 'Ret hurtigt måtte jeg sande, at løbet var kørt'

Staten har udbetalt over 500 millioner kroner til virksomheder, som i dag er konkursramte, tvangsopløste eller er ophørt med at eksistere.

Timo Hofmann Kerkegaards restaurant Rambla var ikke økonomisk polstret til at klare sig igennem forårets nedlukning, og han måtte melde den konkurs efter at have forsøgt sig med take away og lønkompensation.

En slagter i Midtjylland, en café på Amager, en tandlæge, et reklamebureau og tusindvis af andre virksomheder har det seneste år opgivet at fortsætte driften, selvom samfundet har forsøgt at holde hånden under dem med lønkompensation og andre hjælpepakker.

Et år efter pandemien ramte Danmark har i alt 2.819 virksomheder måttet lukke og slukke. De samme virksomheder har modtaget 572 millioner kroner i hjælpepakker – lige indtil de alligevel ikke kunne klare den længere.

Det viser en gennemgang, som DR Nyheder har lavet af Erhvervsstyrelsens oversigt over hjælpepakkemodtagere.

Få restauranter er velpolstrede nok til kriser

En af dem, der har modtaget hjælpepakker, men som alligevel har kastet håndklædet i ringen, er restauratør Timo Hoffman, som indtil foråret 2020 var indehaver af restauranten Rambla - Bar & Grill i Ørestad.

Restauranten havde plads til omkring 120 spisende, og mange af gæsterne var forretningsfolk i området, som kom fra hotellerne, Bella Centeret og Royal Arena, men i takt med, at der blev lukket ned for konferencer, møder og forretningsrejser, forsvandt gæsterne.

Ud over Rambla i Ørestad ejer Timo Hofmann Kerkegaard to andre restauranter - en på Vestamager og en på Bornholm - som indtil nu har klaret sig gennem krisen med hjælpepakker. (Foto: (C) DR Nyheder)

– Det var ligesom om, der gled et gigantisk viskelæder ned gennem min ordrebog. I løbet af få timer gik vi fra at have en fyldt restaurant til ikke at have nogle ordrer overhovedet, siger Timo Hoffman.

Han har drevet Rambla siden 2012 med omkring 16 ansatte, som han skyndte sig at søge lønkompensation til.

– Jeg forsøgte at køre take away under første nedlukning, men måtte ret hurtigt sande, at løbet var kørt. Vi var simpelthen ikke godt nok økonomisk polstrede på det tidspunkt, siger Timo Hoffman og tilføjer:

– Mange steder i restaurationsbranchen handler det jo om marginalgrænser, og mange af os arbejder med små overskud. Der er mange ting, som vi går og nyder i vores hverdag, som økonomisk ikke er så sunde, som de måske ser ud.

Timo Hoffman besluttede ikke at søge yderligere kompensationsordninger til faste udgifter og opsagde i stedet sit lejemål og ringede til sin advokat for at melde virksomheden konkurs.

– Det var virkelig mærkeligt, for jeg har brugt tusindvis af timer på det her, og vi var ikke gået konkurs, hvis ikke det havde været for corona og nedlukninger, siger han.

Konkurser har været uundgåelige

Organisationen FSR - danske revisorer, som repræsenterer revisorbranchen, har gennemgået 915 af de nu lukkede selskaber, der ligesom restaurant Rambla nåede at modtage hjælpepakker.

Deres opgørelse viser, at lidt over en tredjedel af virksomhederne i forvejen skrantede økonomisk, idet de både havde underskud og negativ egenkapital.

Omvendt var over halvdelen af selskaberne, hvad direktør for FSR Charlotte Jepsen kalder “sunde og veldrevne”.

– Det er simpelthen virksomheder, der har været så hårdt ramt af nedlukningerne, at de ikke har kunnet klare krisen, fordi deres marked forsvandt fra den ene dag til den anden, siger Charlotte Jepsen.

FSR's analyser viser dog også, at hjælpepakkerne har haft ganske stor gavnlig effekt, og tal fra Danmarks Statistik viser, at det samlede antal konkurser ikke er steget markant i løbet af nedlukningsperioden det seneste år i sammenligning med tidligere år.

Nogle virksomheder bliver stadig holdt kunstigt i live

Faktisk har der ifølge revisor og partner i EY Kaj Glochau været færre konkurser, end man havde regnet med, fordi der er pumpet massive mængder af penge ud til virksomhederne.

– Rigtig mange virksomheder kører i øjeblikket udelukkende, fordi der er givet forskellige typer af lån og adgang til penge fra statens side, siger han.

Blandt andet har virksomhederne fået mulighed for at låne af staten til at betale udskudt skat og moms, men de penge skal betales tilbage i 2022.

– Der vil vi formentligt se, at en lang række virksomheder gå konkurs, fordi de igennem en længere periode har finansieret underskud for lånte midler. De er i så dårlig en økonomisk forfatning, at de ikke vil kunne låne penge på traditionel vis i pengeinstitutterne, siger Kaj Glochau.

Både han og Charlotte Jepsen vurderer dog, at hjælpepakkerne har været en foreløbig redning af erhvervslivet, og de kalder omkostninger til virksomheder, som senere er gået konkurs for "en politisk kalkuleret risiko".

– Det er ikke spild, at de har modtaget penge, for virksomheder har jo også nogle kreditorer og leverandører, som måske trods alt har kunnet klare sig takket være hjælpepakkerne. På den måde har hjælpepakkerne holdt hånden under dansk erhvervsliv set over en bredere kam, siger Charlotte Jepsen.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) erkender, at hjælpepakkerne i nogle tilfælde har holdt hånden under virksomheder, som formentligt ville have haft svært ved at klare den under - normale omstændigheder.

- Men som erhvervsminister vil jeg hellere passe på en virksomhed for meget end en virksomhed for lidt. Selvfølgelig skal vi altid målrette så godt, vi kan, og det arbejder vi løbende på, siger han.

Har suppleret hjælpepakker med egen opsparring

Tilbage på Amager kan Timo Hoffman glæde sig over, at hjælpepakkerne indtil nu har holdt hånden under hans to andre restauranter på Vestamager og Bornholm.

- Jeg har valgt ikke at fyre personale, og derfor skal jeg finde 50-100.000 kroner hver måned. Hjælpepakkerne har betydet, at jeg kan stay in business, men jeg har også været nødt til at komme private aktiver over i virksomheden for at komme igennem, siger han og krydser fingre for, at der igen vil være spisende gæster i restauranterne om nogle uger.

FacebookTwitter