Trods økonomisk krise: Færre firmaer begæres konkurs

Hjælpepakkerne har holdt hånden under mange virksomheder, mener overvismand.

Dalle Valle i Aalborg er en af de virksomheder, der er begæret konkurs under krisen. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Næsten 50.000 flere

arbejdsløse
, 170.000 privatansatte sendt hjem med statslig kriseløn og udsigter til historisk fald i den økonomiske
vækst
.

Der er ikke nogen tvivl om, at coronakrisen har ramt den danske økonomi hårdt. Men på trods af den dybe økonomiske krise, så ser vi endnu ikke konkursbegæringer i hobetal.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I løbet af krisens første 10 uger er 1.088 virksomheder begæret konkurs, hvilket er cirka 300 færre end gennemsnittet for samme periode de sidste 11 år.

Tallene er bemærkselsesværdige, når man ser på den økonomiske situation, da coronapandemien har kostet dyrt for de danske virksomheder, fortæller økonomisk overvismand og professor Carl-Johan Dalgaard.

- Men samtidig skal man gøre sig klart, at vi ikke har det fulde billede endnu. Der er utvivlsomt konkursbegæringer, som vi først kommer til at se om nogen tid, og der er ikke nogen tvivl om, at antallet af konkurser vil gå i vejret, siger overvismanden.

En del af forklaringen på, hvorfor

konkurserne
udebliver indtil videre, er, at staten har afsat hjælp for flere hundrede milliarder kroner i både direkte
tilskud
og i lån til erhvervslivet.

- Hvis der ikke havde været hjælpepakker, så er jeg ikke i tvivl om, at man havde set det tydeligt i antallet af konkursbegæringer, siger Carl-Johan Dalgaard.

Festival-firma har fyret 14 ud af 18 medarbejdere

Hos firmaet Get Volt, der leverer mobile powerbanks til festivaler og ved andre begivenheder, holder man lige nøjagtigt hovedet oven vande.

På trods af hjælpepakkerne, som er med til at dække nogle af firmaets faste omkostninger og udbetaling af løn, så har de været nødsaget til at fyre 14 ud af 18 medarbejdere.

De har nemlig måttet aflyse opgaver på stribe her til sommer, da festivalsæsonen mere eller mindre er aflyst.

- Det er

branchens
natur, at vi kun tjener penge en gang om året, og det er om sommeren. Så vi har ikke seriøst tjent penge siden august sidste år, siger direktør Frederik Due Jensen.

Get Volt har samlet set fået tre procent af sin samlede forventede omsætning kompenseret af staten, men det er et lån fra staten og investorerne, som skal hjælpe dem gennem krisen.

- Vi kan ikke gå konkurs. Vi har en masse kunder, vi skal servicere, og som regner med os. Så vi holder skruen i vandet, siger direktøren, som fortæller, at selskabet vil overleve, uagtet om hjælpepakkerne bliver forlænget.

Hvad er lønkompensation?

  • Fyringstruede danskere kan få betalt en del af deres løn af staten gennem hjælpepakken om lønkompensation.

  • Lønkompensation betyder, at de ansatte bliver sendt hjem med fuld løn, fordi deres arbejdsplads er i alvorlige problemer.

  • Staten betaler 75 procent af de ansattes løn eller op til 30.000 kr. Virksomheden betaler den resterende løn. Medarbejderne bidrager selv ved at bruge fem dages ferie under hjemsendelsen.

  • Virksomhederne kan få lønkompensation, hvis de står over for at skulle fyre mindst 30 procent af de ansatte eller mere end 50 medarbejdere.

  • Virksomheden forpligter sig til ikke at fyre ansatte, der får lønkompensation.

  • Lønkompensationsaftalen er indgået mellem regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening, DA, og Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, og løber frem til 8. juli.

Hjælpepakker har en udløbsdato

Mange af de nuværende hjælpepakker løber ud 8. juli. På det tidspunkt venter der så en stor opgave med at udfase de forskellige pakker, mener overvismand Carl-Johan Dalgaard.

- De er omkostningsfyldte. Ikke alene i forhold til statsfinanserne, men også i forhold til hvordan økonomien normalt fungerer. Så det er ret vigtigt, at de bliver afmonteret, så hurtigt det er muligt, siger han.

- Al den stund aktiviteten er

genåbnet
, og man formelt må åbne, så bør man ikke forlænge hjælpepakkerne på de områder.

Hvilke ulemper er der ved hjælpepakkerne?

- Når man gør det, som hjælpepakkerne skal gøre - forhindrer virksomher i at gå ned - så gør man tilværelsen sværere for det nye. Det vil sige, at det bliver sværere at træde ind på markedet, og det er ret uheldigt. Markedsøkonomiens normale pulsslag er, at nogle virksomher går ned, og så opstår der nye muligheder, siger Carl-Johan Dalgaard.

Facebook
Twitter