Trods penge og løfter: For få tager en efteruddannelse

For få tager et AMU-kursus. Særligt ufaglærte siger nej tak til at efteruddanne sig.

600.000 voksne danskere har problemer med at læse. Særligt denne gruppe kan være svær at overbevise, når der udbydes AMU-kurser. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Arbejdsmarkedet er i hastig forandring.

Og skal lønmodtagerne holde trit med udviklingen og fortsat gøre sig relevante for deres arbejdsgiver, skal de huske at efteruddanne sig.

Men nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at kun 200.000 lønmodtagere sidste år var på et arbejdsmarkedskursus, de såkaldte AMU-kurser.

Det er mere end en halvering i forhold til 2009, hvor 457.000 tog et AMU-kursus.

- Vi vil jo gerne, at der er flere ufaglærte og faglærte, som tager en efteruddannelse. Og hvis de ikke gør det, så er der jo noget, der skal justeres i systemet, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

2,5 milliarder til efteruddannelse

Selv om efteruddannelse var det helt store fokus, da arbejdsmarkedets parter og den tidligere regering indgik en trepartsaftale i efteråret 2017, så viser de nye tal, at det ikke er lykkedes at vende udviklingen.

- Med denne aftale er det intentionen, at kvaliteten i det offentlige voksen-, efter- og videreuddannelsessystem forbedres, at udbuddet gøres mere fleksibelt, og at der er samfundsmæssig effekt af indsatsen, står der i aftalen.

I alt blev der afsat 2,5 milliarder kroner over fire år til bedre efteruddannelse.

For AMU-kurserne blev taksterne hævet med 70 millioner kroner om året, så godtgørelsen ved deltagelse på AMU-kurser blev forhøjet fra 80 til 100 procent af dagpengene.

Et initiativ, der dog foreløbigt ikke har haft den store effekt.

- AMU-systemet har været udfordret, og derfor indgik vi også en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter for halvandet år siden. Men jeg synes, at AMU-systemet skal fungere bedre, og jeg har en tro på, at de systemer og initiativer, vi tog, lige skal løbes i gang, siger Jacob Holbraad, der er direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Han peger på, at det i økonomisk gode tider kan være ekstra svært at få folk på efteruddannelse, fordi mange virksomheder mangler arbejdskraft og derfor ikke vil give slip på deres medarbejdere.

Ufaglærte siger nej til kurser

Af tallene fremgår det, at det særligt er ufaglærte, som fravælger en efteruddannelse.

Og da denne gruppe samtidig er den mest sårbare over for forandringer på arbejdspladsen, udgør det et reelt problem, at de ikke får bygget tilstrækkeligt med kompetencer på, mener Dansk Arbejdsgiverforening:

- Cirka hver anden ufaglærte siger, at de ikke har behov for efteruddannelse. Og det er et problem, som skal tages alvorligt. Det skal det af medarbejderne, af virksomhederne og af fagforeningerne, siger Jacob Holbraad.

- Jeg synes, det er en fælles opgave for os alle sammen at sørge for, at ikke mindst de ufaglærte får taget den mængde efteruddannelse, de skal, så de er klar til at være en del arbejdskraften i fremtiden, fortsætter han.

Også hos 3F vækker det bekymring, at det særligt er de ufaglærte, som takker nej til tilbuddet om efteruddannelse.

- Udviklingen går rigtig stærkt. Det man laver i dag, kan produceres efterfølgende om nogle år andre steder. Derfor skal vi sørge for at udvikle vores arbejdskraft. Akademikere er gode til at spørge til efteruddannelse, når de er til jobsamtale. Der skal vi have håndens arbejde med, så de også kan udvikle sig, og vi kan få nye kompetencer ind, siger Søren Heisel fra 3F.

De bogligt svage

Det spiller dog også ind, at mange ufaglærte kan være bogligt svage og derfor ikke har lyst til at gentage nederlaget fra sidst, de var på skolebænken.

- Hvis man har mange nederlag med fra grundskolen, hvor man har siddet på bagerste række, så går man ikke og skilter med, at man ikke kan læse. Så har man lært sig, at man er hamrende klog med sine fingre og virkelig kan producere noget. Men man går ikke og siger 'Hey, jeg er 40 år og har aldrig rigtig lært at læse,' siger Søren Heisel.

En lignende udlægning kommer fra Jens Joel, børne- og undervisningsordfører for Socialdemokratiet.

- Der er nok flere ting, som kan stå i vejen, blandt andet at en ufaglært kan have haft en dårlig skoleoplevelse og ikke har gået i skole i mange år, siger han.

Ifølge trepartsaftalen har 600.000 voksne danskere problemer med at læse.

Se indslaget fra trepartsaftalens indgåelse i oktober 2017.

Ny trepartsaftale

Socialdemokratiet var blandt støtterne af den trepartsaftale, som blev indgået i 2017.

Jens Joel hæfter sig ved, at man trods alt har set en mindre stigning i antallet af kursister fra 2017 til 2018.

Men tallet er for lavt, mener regeringspartiet:

- Jeg er glad for, at vi har set en lille stigning. Men det er slet ikke godt nok endnu. Vi skal have det tal op, siger Jens Joel.

Børne- og undervisningsordfører Jens Joel (S) vil styrke efteruddannelserne og nedbryde barrierer, så arbejdsstyrken opkvalificeres.

- Vi vil investere i uddannelse og opkvalificering i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Det er ekstremt vigtigt, at vi får nedbrudt den her barriere, det er vigtigt for den enkelte og for samfundet, fortsætter han.

At få flere ufaglærte til at tage springet til at blive faglærte er både vigtigt for den enkelte og for samfundet, vurderer Jens Joel:

- Det er et helt klart mål for den enkelte, som opnår bedre løn og større sikkerhed i jobbet. Derudover ved vi, at vi får brug for flere faglærte. Derfor er det også enormt vigtigt for samfundet.

Den nugældende trepartsaftale udløber efter 2021.

Mona Møller er pakkeriarbejder på Nørager Mejeri, hvor hun gik fra at være ufaglært til faglært industrioperatør. I klippet nedenfor fortæller hun blandt andet, hvad hun har lært:

Efteruddannelse

  • Prognoser fra AE Rådet viser, at der i 2025 vil mangle ca. 70.000 faglærte og samtidig være et overudbud af 110.000, der er ufaglærte eller kun har en gymnasial uddannelse, hvis der ikke sker et markant kompetenceløft. Det gælder en lang række brancher.

  • Undersøgelser dokumenterer samtidig, at efteruddannelse er med til at sikre lavere sygefravær, øget jobsikkerhed, jobmobilitet, et længere arbejdsliv og højere løn.

  • Efteruddannelse og opgradering af kompetencer er dermed afgørende både for samfundet, for virksomhederne og for det enkelte medlem: Når medlemmerne har de nødvendige kompetencer, sikres de en høj tilknytning til arbejdsmarkedet, og virksomhederne sikres adgang til kvalificeret arbejdskraft til gavn for dansk økonomi.

  • Kilde: 3F