Siden begyndelsen af 2013 er 60.000 personer faldet ud af dagpengesystemet.

Ud af disse har næsten 20.000 fundet et arbejde, mens hver ottende hverken har en lønindkomst i Danmark eller modtager en overførselsindkomst - og derfor må blive forsørget af en ægtefælle.

Blandt de typiske årsager til, at disse 7.244 danskere ikke kan få kontanthjælp, er ægtefællens løn, friværdi i boligen, feriepenge, egen virksomhed samt penge fra en arv.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer oplyser, at der altid vil være nogle i den her gruppe, der vil stå helt uden indkomst, men om tallene i fremtiden også vil se sådan ud, vides endnu ikke.

Han understreger dog, at tidspunktet for indførelsen af dagpengereformen var uheldig i forhold til den danske økonomi generelt.

- Dagpengereformen blev indført samtidig med, at der var en kraftig lavkonjunktur i Danmark, hvor beskæftigelsen faldt kraftigt og ledigheden steg - det vil sige, at mange kom ind i dagpengesystemet og dermed under dagpengereformen, der reducerede optjeningslængden. Derfor er det antal, der er faldet ud her de seneste 2,5 år flere, end man ville forvente under en normal konjunktur, siger Michael Svarer.

På mandag præsenterer Dagpengekommissionen sit længe ventede bud på, hvordan fremtidens dagpengesystem skal se ud.