Tusindvis af mundbind til danske patienter er købt fra fabrik mistænkt for tvangsarbejde

"Kæmpe problem", at ingen af de fem regioner har styr på indkøb fra fabrikken, siger eksperter.

Danske hospitaler har købt tusindvis af mundbind og andet beskyttelsesudstyr fra en kinesisk fabrik, der af eksperter og rettighedsgrupper er mistænkt for at bruge tvangsarbejde.

Sammen med europæiske medier under det internationale journalist-samarbejde OCCRP kan DR nu afdække, hvordan beskyttelsesudstyr lavet af arbejdere fra det muslimske mindretal uighurerne er blevet solgt af store medicinalselskaber i Europa.

I Danmark er det leverandøren OneMed, der med hovedsæde i Sverige har solgt produkterne gennem sin lokale, danske afdeling.

Blandt andet bestilte Region Midtjylland tilbage i marts 100.000 mundbind, som er brugt til at sikre pårørende og patienter mod corona på regionens hospitaler.

Men regionens indkøbsafdeling har den dag i dag ingen viden om, hvilken fabrik der har lavet det indkøbte udstyr, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

- Vi er først, i forbindelse med at DR er begyndt at afdække det, blevet opmærksomme på de her problemer. Efter mine oplysninger har vi ikke fået de informationer før nu, siger han.

Heller ikke Region Nordjylland har før nu vidst noget, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).

- Vi har modtaget oplysningerne nu i forbindelse med, at DR har bedt om aktindsigt. Men som udgangspunkt har vi dem ikke, siger hun.

”Regioner har et problem”

Rune Steenberg forsker i uighurerne ved Københavns Universitet, og ifølge den danske antropolog bør de offentlige indkøb få alle advarselslamper til at blinke, fordi uighurerne betragtes som et undertrykt folkefærd.

- Man risikerer at gøre sig meddelagtig i menneskerettighedsovertrædelser i helt massiv grad, og det er nok det, de danske regioner er blevet en del af her, siger Rune Steenberg.

Danmark har blandt andet sammen med 21 lande udtrykt hård kritik af Kinas behandling af uighurerne gennem FN, og i USA har man sortlistet en række producenter, der bruger uighurere som arbejdskraft.

Selvom globale virksomheder som Nike, Apple og Dell selv afviser problemer, så er de også tidligere kommet i stormvejr for netop mistanke om tvang af uighurere i deres forsyningskæder.

Og derfor er det ifølge Rune Steenberg ”et kæmpe problem”, at regionerne ikke aner, hvem der har lavet de mundbind, operationshuer og andet beskyttelsesudstyr, som man har købt for danske skattekroner.

- Hos det offentlige er det særdeles problematisk ikke at kunne vide, om man er med til at understøtte overtrædelser og udnyttelse af mennesker, siger han.

Kvinder kom fra Xinjiang

DR Nyheder har i samarbejde med journalister fra blandt andre svenske SVT og norske NRK identificeret flere produkter, som er solgt af leverandøren OneMed i Nordeuropa, men produceret af den kinesiske fabrik Hubei Haixin Protective Products.

Alle fem regioner i Danmark har modtaget leverancer af varerne gennem OneMed, viser dokumenter om regionernes indkøb, som DR Nyheder har fået aktindsigt i. Men ingen af regionerne har ifølge dem selv været klar over, at udstyret kom fra den kinesiske fabrik i Hubei, lyder det i svarene.

Offentlige kilder viser, at fabrikken siden marts 2019 har haft mindst 130 uiguriske kvinder fra den kinesiske region Xinjiang ansat.

Blandt andet er fabrikken nævnt i en rapport fra den australske tænketank Australian Strategic Policy Institute (ASPI). Rapporten beskriver, hvad der betegnes som ulovlig tvang gennem et arbejdsprogram, der sender uighurere til andre dele af Kina.

På fabrikkerne bor arbejderne i separate afdelinger, de skal lære kinesisk, hejse det kinesiske flag og synge nationalsangen, de må ikke udføre religiøse ritualer og har ikke mulighed for frit at forlade området, beskriver rapporten.

Ifølge Penelope Kyritsis fra den amerikanske rettighedsorganisation Worker Rights Consortium er det umuligt at sikre sig mod tvang, også selvom uighurerne får løn for deres arbejde.

- Der er et veldokumenteret mønster af tvangsflytning af arbejdskraft fra Xinjiang til andre dele af Kina, siger hun.

Ifølge den danske forsker Rune Steenberg er formålet officielt at skaffe uighurerne arbejde og løfte dem ud af fattigdom, men han anser heller ikke arbejdet på fabrikkerne som frit.

- Selv hvis de har underskrevet kontrakter, så har de ikke underskrevet dem under nogen former for frie forhold. De har ikke haft et valg og alternativ, siger han.

OneMed: Vi fandt ingen tvang

Leverandøren OneMed har indtil for ganske nyligt solgt samme mundbind, som Region Midtjylland i marts bestilte, på sin danske webshop, men produktet er ikke længere til salg.

Lokale afdelinger af den amerikanske medicinalgigant McKesson har også solgt mundbind fra den kinesiske fabrik til almindelige forbrugere via sine europæiske webshops og apoteker, viser OCCRP-samarbejdets afdækning.

Og tidligere i år beskrev avisen New York Times, hvordan mundbind fra fabrikken også er endt på det private marked i USA. Avisen kontaktede dengang fabrikken, hvor en medarbejder ifølge New York Times bekræftede, at de mindst 130 uighuriske kvinder kom fra et ”statsligt program”.

Men både OneMed og McKesson fortsatte alligevel med at sælge produkterne, selv efter at fabrikken i juli blev identificeret af New York Times og af den australske tænketank som en fabrik, der er mistænkt for tvangslignende forhold.

Ifølge OneMed blev man i slutningen af 2019 opmærksom på, at fabrikken brugte uighurerne som arbejdskraft. Men leverandøren valgte at fortsætte samarbejdet med den kinesiske fabrik, fordi man dengang ikke fandt beviser for, at arbejderne blev tvunget eller mishandlet.

- OneMeds samlede vurdering er, at der ikke er noget tvangsarbejde eller diskrimination af den uighuriske minoritetsbefolkning i vores forsyningskæde. Men vi vil selvfølgelig fortsætte med at følge spørgsmålet og handle, hvis vi skulle modtage nye oplysninger, siger OneMeds svenske chef, Robert Schmidt.

Ifølge OneMeds indkøbschef, Julien Rolland, fik selskabet blandt andet indsigt i eksempler på arbejdernes lønsedler. Lønniveauet og undersøgelser på selve fabrikken fik den nordiske leverandør til at konkludere, at der ikke var tale om tvang.

- Vi fandt ikke tvungent arbejde eller diskrimination blandt arbejderne. Vi så på, om de blev betalt og kompenseret for deres arbejde, og vi verificerede, at de modtog løn. De havde også mulighed for at bevæge sig frit ud og ind af fabrikken, siger han.

Fabrik: Kvinder er sendt hjem

Men leverandørens undersøgelse er ifølge Penelope Kyritsis fra den amerikanske rettighedsorganisation Worker Rights Consortium slet ikke nok.

- Risikoen for tvangsarbejde handler ikke kun om betaling af løn eller ej. Så en undersøgelse af lønsedler er ikke nok til at fastslå, at der ikke findes tvang på fabrikken. De her arbejdere bliver udsat for isolation, politisk indoktrinering og ekstrem overvågning. Jeg har meget svært ved at tro på, at OneMed har lavet en sådan undersøgelse, siger hun.

Også den danske forsker Rune Steenberg mener, at risikoen for tvang er alt for stor.

- Den politiske tommelskrue er blevet strammet så voldsomt over for uighurerne, at de simpelthen er bange for at sige nej til noget som helst af det, som regeringen foreslår, siger han.

Dokumenter, som norske NRK er kommet i besiddelse af, viser, at fabrikken i slutningen af september i breve forsikrede flere af sine kunder om, at arbejderne ikke længere var på fabrikken.

- Vi bekræfter hermed, at Hubei Haxin fra i dag af ikke længere har nogen uighurere eller migrantarbejdere fra Xinjiang ansat, skriver fabrikken.

Den kinesiske ambassade i Oslo skriver i en udtalelse til journalister i OCCRP-samarbejdet.

- De såkaldte 'overtrædelser af menneskerettigheder' i Xinjiang eller 'undertrykkelse af etniske minoriteter' er århundredets løgne opfundet af ekstremistiske anti-kinesiske kræfter.

Hverken fabrikken selv eller Kinas udenrigsministerium har svaret på spørgsmål stillet gennem OCCRP-samarbejdet.

Stik imod regioners kontrakter

Professor med speciale i globale værdikæder ved CBS Peter Lund-Thomsen mener, det befinder sig i en gråzone, om forholdene kan kaldes tvang, hvis de ansatte får løn.

Men at de offentlige indkøbere i Danmark i første omgang slet ikke har styr på, hvem der har lavet udstyret, er et problem i sig selv, siger han.

- Man ved reelt ikke, hvor produkterne kommer fra, og man laver heller ikke undersøgelser af, om hvorvidt der nu er overtrædelser af menneskerettigheder som i det her tilfælde på en fabrik i Kina.

- Der er virkelig et hul, hvor danske offentlige myndigheder bliver nødt til at tage sig lidt sammen og komme i gang med arbejdet, siger Peter Lund-Thomsen.

Gennem aktindsigt har DR Nyheder fået adgang til flere af regionernes kontrakter med OneMed.

Regionerne skriver selv specifikt i kontrakterne, at man på ingen måde vil risikere overtrædelse af menneskerettigheder eller brud på en række internationale konventioner, viser dokumenterne.

Mistanken alene er så alvorlig, at regionerne nu i samlet flok må gøre noget, siger regionsrådsformand for Region Midtjylland Anders Kühnau.

- Jeg synes, det er en rigtig ærgerlig sag, fordi vi har sociale klausuler, der lige præcis går på, at man skal overholde menneskerettighederne. Er der tvivl omkring det, så bliver vi nødt til at handle på det. Derfor er det her også noget, vi skal tage ved lære af, siger han.

Også hos Region Nordjylland, hvor man i år har indkøbt over 60.000 mundbind og andet udstyr fra fabrikken, bekymrer det regionsrådsformand Ulla Astman (S).

- Vi har nogle regler, klausuler og internationale konventioner, som vi går meget op i bliver overholdt, så derfor bliver jeg bekymret, når der kan være en problemstilling her.

Region Syddanmark har købt flere hundredtusinder operationshuer af OneMed, og regionens indkøbschef Annette Bjørn forklarer, at man i Danske Regioner nu planlægger at stramme kontrollen med indkøb i alle fem regioner.

Fremover skal regionerne ikke have en begrundet mistanke for at kunne kræve at se, hvem der laver udstyret i den anden ende, forklarer hun.

- Så har vi mulighed for at se, hvor mange led det produkt, vi køber hos leverandøren, kommer igennem. Hvad har leverandøren gjort for at sikre eksempelvis menneskerettigheder helt tilbage til producenten, siger Annette Bjørn.

Vil det sige, at regionerne i fremtiden kan undgå det her?

- Jeg tror ikke, vi kan sige, at vi kommer til at undgå, at der kommer til at optræde en situation. Men hvis vi oplever, at der sker noget på de her områder, så har vi mulighed for at reagere, siger indkøbschef Annette Bjørn.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk