Danske virksomheder er i høj grad sprunget uden om en af de hjælpepakker, der skulle hjælpe med at holde pengene i virksomhedernes egne pengekasser under coronakrisen.

I næste uge udløber muligheden for de såkaldte momslån. Det er et rentefrit lån, der svarer til den moms, virksomhederne indberettede i marts.

Ordningen kan bruges af omkring 300.000 virksomheder, der potentielt kan få lån for 35 milliarder kroner, men det en ud af 14 virksomheder, som har takket ja til tilbuddet.

Indtil nu har blot 22.200 virksomheder ansøgt om momslån, og af dem har 20.300 fået godkendt lån for seks milliarder kroner.

Det viser nye tal fra Skattestyrelsen.

Tallet er så lavt på trods af, at 300.000 virksomheder har modtaget et brev fra Skattestyrelsen, hvor de blev informeret om muligheden for lånet.

Skattestyrelsen har desuden annonceret lånet gennem både brancheorganisationer og sociale medier. Og det er heller ikke fordi, det er svært at anmode om lånet. I langt de fleste tilfælde kræves der ingen revisorerklæring, og dokumentationen er hurtigt at udfylde.

- Jeg vil tro, at det tager omkring ti minutter at ansøge, siger Peter Thorgaard, der er underdirektør i Skattestyrelsen.

Flere virksomheder kan dog nå at tage del i hjælpepakken. Ordningen kører frem til den 15. juni.

Overraskende lavt

Det er overraskende, at der ikke er flere virksomheder, der har ansøgt om et momslån, siger DR's erhvervskorrespondent Jakob Ussing.

Han peger på, at mange virksomheder har peget på likviditeten - altså, hvor mange penge, der er i pengekassen - som et stort problem under coronakrisen.

- Det kan skyldes, at der ikke er så mange virksomheder som forventet, der har haft hårdt brug for disse lån for at overleve, og det vil jo være positivt, hvis det er forklaringen.

Det kan dog også skyldes andre ting, at mange virksomheder springer over momslånene.

- Der kan være mange virksomheder, som i højere grad har haft brug for en anden form for hjælp end lån, som eksempelvis lønkompensation, der er blevet brugt i højere grad. Eller at virksomheder har haft brug for så meget større lån, at de har forsøgt at løse problemerne på andre måder, siger Jakob Ussing.

Også hos brancheforeningen for små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, synes man at antallet af virksomheder, der har ansøgt om momslån er lavt. Her er man dog ikke så overrasket.

- Der er rigtig mange virksomheder, der har valgt at få det, de kan få i hjælpepakker, i stedet for at optage lån som det her. Hvis man optager et lån, så udskyder man betalingen til næste år, men rigtig mange af dem, som ringer ind til os, ser konkursen lige i øjnene, og ved ikke, hvis de klarer den, om de vil kunne betale pengene tilbage, fortæller cheføkonom i SMVdanmark, Mia Amalie Holstein.

Mange af medlemmerne i SMVdanmark er desuden personligt ejede selskaber, og de løber en risiko ved at tage lånene, påpeger Mia Amalie Holstein.

- Hvis de går konkurs, så bliver lånet vekslet til en personlig gæld til skat. Det er i hvert fald en medvirkende årsag til, at så få søger lånet.

Flest lån i serviceindustrien

I Skattestyrelsen, der administrerer låneordningen, opfordrer man virksomhederne til at være opmærksomme på, at ordningen er ved at udløbe.

- Ansøgningsfristen er den 15. juni, og ud fra det, vi ved om virksomhederne, er det vores vurdering, at lånene kan være relevante for flere virksomheder end dem, der allerede har søgt, siger Peter Thorgaard, der er underdirektør i Skattestyrelsen.

Det er især virksomheder inden for brancherne handel, hotel og restaurant, der tegner sig for hovedparten af ansøgningerne.

Indenfor disse brancher er der godkendt lån for 2,3 milliarder kroner.

Her har momslånene været afgørende for, at mange virksomheder har kunnet klare sig igennem krisen, fortæller Katia Østergaard, der er administrerende direktør i Horesta, som er brancheforeningen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet.

- Vi er en branche, som er ekstremt hårdt ramt. Det er virksomheder, som har stået helt uden omsætning i en meget lang periode. Derfor har været rigtigt vigtigt at have denne her lånemulighed, der kan understøtte virksomhedernes likviditet.

Ni procent har fået afslag

Mens langt de fleste, der har søgt om lånet, har modtaget pengene indenfor fem hverdage, er der en lille gruppe virksomheder, der har fået afvist deres ansøgninger.

- Når vi ser på, hvorfor virksomhederne får afslag, er hovedårsagen, at de ikke har indsendt en momsangivelse i marts. Der er dog også enkelte, der ikke kan få andel i lånene, fordi virksomhedernes ejer tidligere er dømt for skatte- eller momssvig, siger Peter Thorgaard.

Der er dog også en del af lånene, der bliver udbetalt fra statskassen for derefter at blive sendt retur.

De virksomheder, der har gæld til det offentlige eller skylder penge til Skattestyrelsen, får nemlig modregnet gælden før de får udbetalt momslånet.

Indtil videre har Skattestyrelsen nedbragt virksomhedernes gæld med 800 millioner. kroner.