Tusindvis af virksomheder får stor ekstraregning: 'Det er himmelråbende uretfærdigt'

Krav om revisor og regning på op til 20.000 kroner kan knække nakken på virksomheder, advarer forening.

Arkivfoto: Tusinder af selskaber skal nu ud og finde en dyr revisor, når de skal sende dokumentation ind for, at de havde ret til hjælpepakker fra marts til juni sidste år.

Nu begynder den store efterkontrol af de mere end 30 milliarder kroner, som danske virksomheder har fået i hjælpepakker under coronakrisen.

Og her er tusindvis af virksomheder trukket op ad af hatten i et lotteri, de absolut ikke frivilligt har ønsket at være en del af.

De er nemlig blevet udtrukket til en særlig kontrol, hvor de skal have en revisors godkendelse af det slutregnskab for hjælpepakker, de har søgt mellem marts og juni sidste år, bekræfter Erhvervsstyrelsen over for DR.

Men kravet om revisorhjælp er bestemt ikke gratis, og det kan komme til at gøre rigtig ondt på særligt de mindste af landets virksomheder, advarer foreningen Danske Soloselvstændige, som har cirka 5.000 medlemmer.

Virksomhederne kan nemlig ende med en ekstra regning på mellem 12.000 til 20.000 kroner, hvilket for nogen kan overgå det beløb, de fik i støtte sidste år, fortæller foreningens formand, Birgitte Feldborg.

- Regningen kan være afgørende for, om virksomhederne vælger at sige, at de nu vil de lukke og slukke for denne her gang, siger hun.

Men hvorfor er det ikke rimeligt, at der bliver udtaget virksomheder til en ekstra kontrol, og at de selvfølgelig selv betaler deres revisorregning?

- Det er en uproportionel stor omkostning for den enkelte i forhold til den kompensation, som man har modtaget. Det er himmelråbende uretfærdigt, siger Birgitte Feldborg.

Barejer: Det er barsk

En af dem, der nu kan se frem til en ekstra revisorregning, er Lars Bay Christensen, der ejer Ryslinge Bodega på Fyn.

Han blev meget overrasket, da han fik beskeden om revisorkrav i sin e-boks.

- Jeg synes, det er fair nok, at jeg er blevet udtrukket til at skulle teste, men at jeg skal betale hele revisorregningen – det synes jeg ikke er helt i orden. Det er lidt hårdt og lidt unfair.

Lars Bay Christensen har ejet baren i halvandet år, hvoraf han har været lukket helt ned i seks måneder, mens der har været åbnet med restriktioner i yderligere et halvt år.

Derfor er der ikke ret mange penge på kistebunden.

- Vi tjener ingen penge i øjeblikket, så det er ret mange penge at trække ud af et privatbudget, når man skal betale en revisorregningen. Jeg synes, at det er barskt, siger han.

Ingen hjælp at hente fra staten denne gang

Det er ikke første gang, at der har været et krav fra staten om, at en revisor skulle med ind over ansøgninger om hjælpepakker.

Det har nemlig blandt andet været sådan, at det krævede en revisorpåtegning, hvis virksomhederne skulle have hjælp til at dække deres faste omkostninger – husleje, el-regning etc. – under coronakrisen.

Der har dog været en helt afgørende forskel på de ansøgninger og på revisorkravet forud for efterkontrollen.

Staten i regi af Erhvervsstyrelsen dækker nemlig 80 procent af regninger op til 20.000 kroner, når virksomhederne skal have en revisor med ind over for at søge om faste omkostninger.

Med andre ord: Hvis revisorregningen lyder på 15.000 kroner, så vil staten dække 12.000 kroner, mens virksomhedsejeren selv skal betale de sidste 3.000 kroner.

Der er helt givet mange virksomhedsejere, som havde håbet, at staten også kom dem til undsætning, når regningen for revisor skal betales i forbindelse med efterkontrollen.

Men det er der ikke lagt op til denne gang, bekræfter Erhvervsstyrelsen i et skriftligt svar til DR.

- Erhvervsstyrelsen administrerer efterkontrollen inden for rammerne af de politiske aftaler om kompensation. Det fremgår af aftalerne om kompensationsordningerne, at det alene er revisorudgiften i forbindelse med ansøgning på ordningen for faste omkostninger, der er kompensationsberettiget.

Ordfører: Det skal laves om

Der kan dog være hjælp på vej til de virksomheder, som umiddelbart hænger på en stor revisorregning.

De Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, fortæller, at problemstillingen kommer som et lyn fra en klar himmel, og derfor har hun nu spurgt Erhvervsministeriet ind til sagen.

- En revisorregning vil let løbe op i 15.000 til 20.000 kroner, så det giver ikke meget mening, at de skal betale det hele selv, så det skal laves om, siger Mona Juul.

- Likviditeten er væk hos mange af de soloselvstændige, så regningen vil kunne vælte rigtig mange af de helt små. Det er simpelthen ikke i orden, siger erhvervsordføreren, der mener, at staten minimum bør dække 80 procent af omkostningen til en revisor.

Det har hele tiden lydt, at der ville komme en slutafregning, hvor nogle ville få pålagt en ekstra kontrol. Hvorfor har I ikke taget højde for det politisk?

- Det kommer som en overraskelse for mig. Så hvis der er sket en fejl, så må vi lave det om, siger Mona Juul fra De Konservative.

Virksomhederne har indtil 31. maj til at aflevere deres slutregnskab.

DR Nyheder forsøger at få en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S).

FacebookTwitter