Tusindvis er sendt hjem med kriseløn: Har indtil nu kostet staten 2,7 milliarder kroner

Der er udbetalt penge eller penge på vej til omkring hvert andet firma, der har søgt om lønkompensation, siger minister.

Regeringen fremlagde i midten af marts et regneeksempel, der tog udgangspunkt i, at 70.000 danskere kunne få brug for at komme på lønkompensation. Siden blev tallet opjusteret til 150.000.

For første gang sætter regeringen tal på, hvor meget det indtil nu har kostet at sende ansatte hjem med løn, mens coronakrisen raser.

I alt er der ansøgt om lønkompensation til 150.000 fyringstruede ansatte fra virksomheder i dybe problemer.

Og regningen for udbetalinger til ordningen er indtil nu løbet op i 2,7 milliarder kroner, viser tal fra Erhvervsministeriet.

- Det er utroligt vigtigt, at vi nu er i gang med at udbetale pengene, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

57 procent er godkendt

Hjælpepakken med lønkompensation betyder, at kriseramte virksomheder kan få betalt en del af lønnen til ansatte, der ellers ville være i risiko for at blive fyret.

De ansatte på lønkompensation skal sendes hjem, og de må ikke arbejde.

De mange tusinde ansøgninger om lønkompensation fordeler sig på cirka 25.000 virksomheder, der har bedt om hjælp fra staten.

I alt har 14.500 af virksomhederne enten fået udbetalt pengene "eller modtager pengene inden for de kommende par dage", lyder det fra Erhvervsministeriet.

"Det svarer til cirka 57 procent af de virksomheder, som har søgt", skriver ministeriet i et svar til DR Nyheder.

Ikke alle har fået penge endnu

Erhvervsministeren erkender, at ikke alle har fået pengene udbetalt, og at det især til at begynde med er gået for langsomt med at få pengene ud til de virksomheder, der har brug for dem.

Men Simon Kollerup håber nu, at der bliver sat mere skub i udbetalingerne.

- Selvom det gik langsomt i starten, hvor man skulle lære det nye system at kende, så er det begyndt at gå rigtig hurtigt de sidste par dage. Derfor håber jeg, at vi meget snart kan få alle pengene ud til alle, der har søgt, siger han.

Hvornår kan man som virksomhed regne med at få penge ind på kontoen, hvis man stadig mangler dem?

- Jeg er meget opmærksom på, at vi snart kommer til den første (i måneden, red.), hvor der skal udbetales løn, og der vil det være godt, at så mange virksomheder som muligt har fået de penge, de har søgt om. Det arbejder vi stenhårdt for.

Hvad får dig til at vurdere, at 57 procent er meget og ikke lidt?

- Det giver næsten sig selv, at når over halvdelen af dem, der har søgt lønkompensation, har fået udbetalt penge i dag, så er vi rigtig godt på vej. Så er der nogen, der ikke har fået pengene endnu. Den gode nyhed til dem er, at det i løbet af den sidste tid er begyndt at gå rigtig stærkt, siger Simon Kollerup.

Forventede, at 70.000 havde brug for hjælp

Regeringen fremlagde i midten af marts et regneeksempel, der tog udgangspunkt i, at 70.000 danskere kunne få brug for at komme på lønkompensation.

Siden blev tallet først opjusteret til 100.000 og i sidste uge til ansøgninger for 150.000 ansatte.

Regeringen har gennem forløbet med hjælpepakken understreget, at tallet kunne vokse, og at man ikke har noget loft over udgifterne til hjælpepakken med lønkompensation.

Lønkompensation er en af flere ordninger, som regeringen har søsat sammen med partierne i Folketinget og arbejdsmarkedets parter.

De samlede direkte udgifter for staten på alle hjælpeordninger er senest opgjort til i omegnen af 90 milliarder kroner – hertil kommer garantier og likviditetstilskud på et trecifret milliardbeløb.

Der er modtaget i alt 80.000 ansøgninger på alle ordningerne, oplyser Erhvervsministeriet.

Ordningen om lønkompensation gælder fra og med 9. marts til og med 8. juli 2020.

De (foreløbige) hjælpepakker

  • Tilskud:

  • Midlertidig kompensationsordning for selvstændige og freelancere: 10 mia. kr.

  • Midlertidig kompensation for virksomhedernes faste udgifter: 40 mia. kr.

  • Forlængelse af kompensationsordningen for faste omkostninger med en måned: 13,3 mia. kr.

  • Justering af kompensationsordning for faste omkostninger: 12,0 mia. kr.

  • Forlængelse og justering kompensationsordning for selvstændige og freelancere (inkl. ny kompensationsordning for freelancere med blandede A- og B-indkomster): 4,3 mia. kr.

  • Dagpenge og sygedagpenge: 0,2 mia. kr.

  • Eksport og investeringspakke 0,1 mia. kr

  • National platform for crowdfunding <0,1 mia. kr.

  • Midlertidig lønkompensationsordning: 4,6 mia. kr.

  • Sygedagpengerefusion til arbejdsgivere: 1,7 mia. kr.

  • Varslingspulje og afbureaukratisering af regler vedr. arbejdsfordeling: 0,1 mia. kr

  • Kompensationsordning for aflysning af større arrangementer i marts som følge af Covid-19: 0,7 mia. kr.

  • Løft af Innovationsfondens Innobooster ordning: 0,4 mia. kr.

  • Forlængelse af suspendering af anciennitetstælling i dagpengesystemet, midlertidig forlængelse af sygedagpenge, suspension af G-dage mv.: 0,1 mia.

  • Reserve til sygedagpenge til personer i risikogruppen: 0,2 mia.

  • Kompensationsordning for medievirksomheder: 0,2 mia. kr.

  • Friperiode på optjening af seniorpræmie: <0,1 mia. kr.

  • Styrket kontrol i Erhvervsstyrelsen: <0,1 mia. kr.

  • Økonomisk hjælpepakke til efterskoler mv.: 0,5 mia. kr.

  • Midlertidig kompensationsordning for højskoler mv.: 0,1 mia. kr.

  • Kompensation til arrangørers udgifter til landsindsamlinger: <0,1 mia. kr.

  • Ophævelse af den kommunale anlægsramme i 2020: 2,51 mia. kr.

  • Varslingspulje og afbureaukratisering af regler vedr. arbejdsfordeling: <0,1 mia. kr.

  • Garantier mv:

  • Garantiordninger for SMV’er og større virksomheder (lånebeløb): 60,73 mia. kr.

  • Rejsegarantifonden: 1,54 mia. kr.

  • Matchfinansieringstiltag i Vækstfonden (garantirammer og egenkapitalindskud) 3,4 mia. kr.

  • Statslig garantidækning til virksomheders handel og eksport (garantiramme) 30,0 mia. kr.

  • EKF (likviditetskaution): 1,3 mia. kr.

  • EKF - garantiordning til større eksportvirksomheder og deres større underleverandører (lånebeløb) : 7,3 mia. kr.

  • Garantier til SAS fra den danske stat: 1 mia. kr.

  • Øvrig likviditet og finansieringsmuligheder

  • Øgede lånemuligheder for elever og studerende: 1,56 mia. kr.

  • Udbetaling af indbetalt moms som et rentefrit lån: 35,43 mia. kr.

  • Forlængelse af betalingsfrister for moms og a-skat mv.: 165 mia. kr.

  • Mulighed for at udsætte betaling af 2. rate dækningsafgift til 2021: 1,1 mia. kr.

  • Udskydelse af betalingsfrist for lønsumsafgift for 2. og 3. kvartal: 0,3 mia. kr.

  • Tidligere udbetaling af skattekreditter: 1,0 mia. kr.

  • I alt: cirka 400 mia. kr.

  • Kilde: Finansministeriet.

FacebookTwitter