Tvangsauktioner i stærk stigning

Antallet af tvangsauktioner er i voldsom stigning. Og måske er det kun begyndelsen, frygter en ekspert. Ofte ligger der personlige problemer bag tvangsauktionerne.

Lige nu er flere end 300 danske boliger på tvangsauktion. (© DR-Bornholm)

Ikke siden 1996 har der været så mange tvangsauktioner som nu. Nu og i den kommende måned er der berammet flere end 300 af dem fordelt over hele landet.

Advokat Edith Stenum Larsen siger, at hun godt kan frygte, at det kun er begyndelsen på en udvikling vi ser nu.

- Lige pludselig viser det sig, at folks huse er overbelånte. Og det er jo en helt ny situation, siger Edith Stenum Larsen til TV AVISEN.

Personlige problemer

Ofte er det personlige problemer som

arbejdsløshed
eller skilsmisse, der udløser en tvangsauktion. Sådan gik det også for Henning Christensen, som er
førtidspensionist
.

- Først rejste hun, så holdt hun op med at betale til terminen og til sidst kunne jeg ikke betale selv, fortæller Henning Christensen.

Henning Christensen forsøgte at skrue ned for sit forbrug, men til sidst sendte kreditforeningen ham på tvangsauktion.

Se en beregning af, hvad der er fornuftigt at gøre, når man skal vurdere køb/slag/fasholdelse af sin bolig.(Uddrag af bog af Kim Valentin, der snart udkommer på Nyt Nordisk Forlag)

Facebook
Twitter