To ud af tre østarbejdere bliver i Danmark

Over halvdelen af de østeuropæere, der kom til Danmark i 2008, har bidt sig fast i det danske arbejdsmarked og er blevet boende i landet.

- Faktisk har østarbejderne ligeså stabil tilknytning til arbejdsmarkedet i dag som resten af befolkningen, siger Anders Højbjerg, der er ledende arbejdsmarkedsøkonom i Kraka, til DR Nyheder. (© DR)

I 2004 åbenede EU grænserne mod øst. Siden da er det strømmet til landet med østeuropæiske arbejdstagere, der i dag plukker danske jordbær, gør rent og er med ved de store danske byggerier.

Og en ny undersøgelse fra tænketanken Kraka viser, at de fleste af dem bliver i Danmark, når de først har fået arbejde.

- Totredjedele af de tilkomne østarbejdere bliver i landet. Det er dem, der fik den bedste tilknytning til arbejdsmarkedet i 2008, og faktisk så har de ligeså stabil tilknytning til arbejdsmarkedet i dag som resten af befolkningen, siger Anders Højbjerg, ledende arbejdsmarkedsøkonom i Kraka, til DR Nyheder.

Bidrager positivt

Da grænserne blev åbnet mod øst og arbejderne begyndte at komme til landet, var det dog ikke helt bekymringsfrit, fortæller arbejdsøkonomen. Men ifølge analysen skal man ikke bekymre sig.

- Skrækscenariet var, at de kom til landet og begyndte at trække på vores velfærdsydelser uden at bidrage. Men vores analyse viser, at de fleste af dem altså bidrager, siger Anders Højbjerg, og uddyber:

- Hvis udenlandsk arbejdskraft skal bidrage positivt til de offentlige finanser, så skal de være på arbejdsmarkedet. Og analysen tyder på, at en ret stor del af dem har en fast beskæftigelse og dermed betaler de skat og er med til at forbedre de offentlige finanser.

Afhængig af udenlandske arbejdere

Den opfattelse deler den arbejdsmarkedspolitiske chef i Djøf, Lars Munk. Faktisk mener han ikke, at Danmark kan klare sig uden udenlandsk arbejdskraft.

- Vi kan ikke leve uden den udenlandske arbejdskraft i Danmark, ligesom den danske model ikke kan leve uden, at vi også har danskere ude i verden. Det kan vi ikke, fordi vi er en lille økonomi, hvor vi har brug for at få viden og inspiration udefra, siger Lars Munk.

Han kan dog godt forstå, at man kan være bange for, at den udenlandske arbejdskraft kan øge arbejdsløsheden ved at tage de danske job.

- Jeg kan godt forstå, at man er bekymret for, at udenlandske virksomheder kommer ind og underbyder danskere på lønnen. Men man kan jo ikke holde udenlandsk arbejdskraft ude af Danmark og forbyde folk at arbejde i Danmark, konstaterer han.

Uden arbejde tager de hjem

Krakas analyse viser, at de sidste 33 procent af østarbejderne, der kom til Danmark i 2008, er taget hjem. Og det skyldes især, at der ikke har været mere arbejde til dem.

Niels Jul Nielsen, lektor i Etnologi ved Saxo instituttet på Københavns Universitet, har fulgt nogle af de østarbejdere, der er rejst hjem igen.

- Der er en række udfordringer, der gør det svært for dem. Først og fremmest så er de østarbejderjobs, der passer pendlerne godt, tilrettelagt efter en fast model hvor man arbejder 46 timer om ugen for så i stedet at have fri i en længere periode. Den model er ikke ideel hvis man skal have familieliv ved siden af heroppe, siger han.

Derudover kan det være svært for familien, at leve for den mindsteløn, som de kan få, hvis de skal betale dansk bolig og daginstitutioner. Derfor er det ofte kun et enkelt familiemedlem, der tager afsted.

- Det er ofte den ene part, der rejser ud for at forsørge familien. Og dermed ligger der også en implicit grund til at rejse hjem, når der så er tjent penge nok. Og kan man ikke få arbejde, ja så er der jo altså heller ingen grund til at blive.

Facebook
Twitter