Udbytteskandale kunne formentlig være undgået: Løsningskatalog lå klar i årevis

Skat lagde advarsler om mulig svindel på bordet allerede i midt i 00erne.

Næsten ti år før skandalen om udbytteskat kommer offentligt frem er medarbejdere i Skat klar over, at de udbetaler millioner af kroner i blinde.

Embedsmænd i Skat udarbejdede allerede i 2006 et næsten 30 sider langt katalog med forslag til, hvordan de mange huller i udbytteskattesystemet kunne lukkes.

Samtidig advarede de igen og igen om, at de ikke havde mulighed for at kontrollere, hvem de udbetale millioner af skattekroner til.

Det viser en omfattende undersøgelse af udbyttesagen, som P1 Dokumentar nu fremlægger i podcast-serien De Hemmelige Aktionærer.

Løsningsforslagene i kataloget fra 2006 kunne formentlig have forhindret den formodede svindel med refusion af udbytteskat for over 12,7 milliarder kroner, hvis de var blevet fulgt.

Det forklarer to topembedsmænd i dag, efter at have fået forelagt en gennemgang af de nye oplysninger i podcast-serien.

- Det ville gøre skattekontrollen langt nemmere og formentlig have afværget det, der skete ti år senere med fejludbetalinger på 12-13 milliarder kroner, siger daværende departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft til P1 Dokumentar.

- Det ville formentlig have forhindret det i meget, meget høj grad, bekræfter også den daværende direktør i Skat, Ole Kjær og tilføjer: Det er jo sørgeligt, at det ikke kom igennem det her.

En trussel for det danske skattesystem

”Politikerne skal gøres opmærksom på, at der reelt er et problem, der er en trussel for skattesystemet”.

Så klar lyder advarslen fx i det næsten 30 sider lange ”Problemkatalog” fra 2006, hvori medarbejdere i Skat gør opmærksom på, at de ikke ved, hvem de udenlandske aktionærer er, og derfor ikke kan tjekke om de reelt har ret til at få refunderet danske skattekroner.

Det fremgår af P1 Dokumentars undersøgelse af sagen.

Derfor skrev medarbejderne allerede i midten af 00erne, at ”udbytteadministrationen i dag stort set administreres i blinde.”

Men selvom embedsmænd i Skat i årevis pressede på for at få løsningsforslagene igennem, blev de gang på gang bremset. En række andre interesser og hensyn blev vægtet tungere end muligheden for kontrol.

Går længere tilbage end kommission

Lige nu er Danmarkshistoriens dyreste undersøgelseskommission ved at se på sagen. Men kommissionen fokuserer primært på tiden fra 2010 og frem.

Den nye podcast-serie De Hemmelige Aktionærer går derimod længere tilbage og undersøger også, hvad der skete op igennem 00’erne.

Her finder serien væsentlige forklaringer på, hvorfor huller i systemet, der første til formodet svindel med udbytteskat for 12,7 mia. kroner, aldrig blev lukket.

P1 Dokumentar har således fra forskelligt hold haft adgang til hundredevis af dokumenter, der viser, at embedsmænd i Skat allerede fra 2004 og frem advarede om huller i systemet.

Ligesom P1 Dokumentar har talt med embedsmænd, der ikke tidligere er stået frem og heller ikke er indkaldt af Undersøgelseskommissionen om Skat. Embedsmænd, der fortæller, at de også modtog mundtlige advarsler fra lederen af Skats udbytteadministration, Lisbeth Rømer, og fra hendes kolleger allerede i 00erne.

- Hun kommer med en markant advarsel om, at hvis ikke man gør noget ved det her, så kan det ende i et markant skattesnyd i forhold til Danmark. At der er ret mange millioner kroner, man går glip af, hvis der ikke bliver gjort noget ved det her, fortæller fx, Carl Helman, der dengang var fuldmægtig i Skatteministeriets departement.

En halv milliard til et lille selskab i Paris

Især én sag fik allerede dengang alarmklokkerne til at ringe. Et lille fransk selskab i Paris krævede i september i 2006 over en halv milliard kroner udbetalt i refusion af udbytteskat fra den danske statskasse.

Det fik udbytteadministrationens leder, Lisbeth Rømer, til endnu en gang at advare Skats ledelse.

Hun gjorde opmærksom på, at hvis selskabet i Paris skulle have ret til de mange penge, så skulle det lille franske selskab eje over halvdelen af alle verdens fri aktier i den danske televirksomhed, TDC. En kapitalfond og et pensionsselskab ejede de fleste TDC-aktier, men det lille franske selskab i Paris skulle altså eje over halvdelen af de resterende aktier. Og det tvivlede Lisbeth Rømer på, at selskabet gjorde.

Samtidig fik det advarselslamperne til at blinke i udbyttekontoret, fordi selskabet lå i netop Frankrig, der på dette tidspunkt havde en særlig aftale med Danmark, der gjorde det muligt for franske aktionærer at få fuld refusion.

- Vi syntes, at det lød så mærkeligt, at de ejede så mange aktier. Og at de alle sammen lige tilfældigvis lå i Paris, hvor der var 0-skat og fuld refusion. Det var ikke godt, siger Lisbeth Rømer i podcast-serien De Hemmelige Aktionærer.

Imens Skat automatisk får indberettet, når der udbetales løn, renter og mange andre indtægter, så ved Skat ikke nødvendigvis hvem, der ejer og tjener penge på at få udbetalt udbytte af danske aktier.

Det betyder at mange aktionærer er hemmelige for Skat.

Derfor kunne Lisbeth Rømer og hendes kolleger ikke slå op og kontrollere, om det var sandt, at det lille fransk selskab ejede så mange danske aktier, som det krævede tilbagebetalt udbytteskat for.

Det påpegede hun derfor i et brev til Skats direktion. Sagen landede således blandt andet hos Skats juridiske direktør, Leif Norman Jeppesen, som allerede dengang blev overrasket over, hvor mange penge, der var på spil.

- Jeg blev jo overrasket over, at der var så stor en forskel i de kontrolmæssige muligheder og så størrelsen af de faktiske udbetalinger, fortæller han i De Hemmelige Aktionærer.

Mange refusioner sker på et falsk grundlag

Direktionen blev nu oplyst om, at Skat i 2005 havde udbetalt 1,2 milliarder kroner i refusion af udbytteskat, og at beløbet i 2006 så ud til at stige til 2 milliarder kroner.

Ledende medarbejdere i Skat fik herudover at vide, at Skats udbytteadministration i Ballerup ligefrem mente, at pengene i mange tilfælde blev udbetalt på et falsk grundlag. Det fremgår et notat, som P1 Dokumentar har haft adgang til.

”SC [Skattecenter] Ballerup skønner, at mange refusioner sker på et falsk grundlag, men har ikke mulighed for kontrol”.

Det står der i notatet på gult papir, der i oktober 2006 blev sendt op til Skats retschef, til den juridiske direktør og til en række andre medarbejdere i Skat.

Aktionærerne hemmelige for Skat

Problemet er ifølge embedsmændene, at Skat ikke nødvendigvis ved, hvem der ejer og får udbetalt aktieudbytte af danske aktier. De havde derfor ikke mulighed for at kontrollere, om dem, der kræver refusion af udbytteskat, rent faktisk havde ret til de mange penge, forklarer de.

- Vi kan netop ikke lave den kontrol, når der er tale om ejere, som vi ikke kan få navnet på. Det giver sådan set sig selv, forklarer Skats daværende juridiske direktør, Leif Normann Jeppesen i podcast-serien De Hemmelige Aktionærer.

- Først når vi ved, hvem den retmæssige ejer er, kan vi jo også se, om det er den retmæssige ejer, der tilbagesøger refusionen, forklarer også Jette Zester, der var specialkonsulent i Skats Hovedcenter.

Op gennem 00erne foreslog embedsmænd i Skat derfor igen og igen, at reglerne blev lavet om, så Skat fremover løbende skulle have indberettet navnene på alle der ejer og tjener penge på danske aktier.

For det første ville de have bankerne til at indberette udbyttebetalinger med det samme og ikke først året efter. For det andet ville de have alle aktieudlodninger med. Også dem til aktionærer i såkaldte omnibus- og nominee-depoter, hvor aktionærerne er hemmelige for Skat.

”Hvis ikke udbytteadministrationen forsat skal administreres i blinde, har Skat af hensyn til tilbagebetalinger/refusioner et væsentlig behov for at kende udlodningen og udbyttemod­ta­ger på tilbagebetalingstidspunktet [-] alle udlodnin­ger og udbyttemod­ta­gere”, skriver embedsmænd i Skat fx i det omtalte løsningskatalog i 2006.

Hvor længe kan Danmark tillade hemmelige aktionærer?

Da kravet om at udbetale over en halv milliard kroner til et lille fransk selskab i Paris landede hos Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skats udbytteadministration i Ballerup i september 2006, opfordrede hun således endnu en gang til, at man gjorde op med de hemmelige aktionærer.

”Det er et spørgsmål, hvor længe Danmark kan tillade et system, hvor man kan skjule sin identitet i forbindelse med aktieudlodninger og derved kan sikre sig en refusion, som egentlig ikke er efter (…) lovgivningen.”, skrev Lisbeth Rømer i september 2006 i et notat til Skats direktion.

Skats daværende direktør, Ole Kjær, oplyser i dag, at han ikke husker de konkrete notater, men bekræfter, at Skat generelt godt ville vide hvem, aktionærerne er.

- Der ville vi jo gerne have, ’hvem er det, der er aktieejere? Hvor meget har de modtaget? Og hvor stor en skat har der været tilbageholdt?, forklarer han og fortsætter: Uden at have de oplysninger, så er det ganske, ganske svært at kunne kontrollere.

- Vi havde et generelt ønske om at kende navnet på aktieejere, bekræfter også den daværende departementschef, Peter Loft, og tilføjer: Ud fra en skattekontrolvinkel og et skatteadministrativt hensyn, der ville vi virkelig ønske, at aktier var noteret på navn.

DR har forelagt sagen for Deutsche Bank, der ejede BT Opera Trading. De har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag med det lille franske selskab.

Svindelsag kunne formentlig være undgået

Men selvom medarbejderne i Skat til det sidste blev ved med at presse på, så forblev de fleste aktionærer hemmelige.

I 2015 blev det offentligt kendt, at statskassen formentlig er blevet svindlet for over 12,7 milliarder kroner i refusion af udbytteskat ved brug af de samme aktier – eller ikke-eksisterende aktier – til at få udbetalt penge igen og igen.

Men den form for svindel kunne formentlig have været undgået, hvis ønsket om at få indberettet alle, der tjener penge på danske aktier, var blevet fulgt, eller hvis det var blevet gjort til en forudsætning for senere at få refusion.

Det påpeger flere embedsmænd i Skatteministeriets departement. Og det bekræfter også den daværende direktør for Skat, Ole Kjær, og den daværende departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft i dag.

Den samme opfattelse har den daværende chef for Skats udbytteadministration, Lisbeth Rømer, der var en de dem, der skrev de mange advarsler og løsningsforslag.

- Det ville jo have ændret det hele totalt. Fordi så havde man haft en mulighed for at se, hvem der egentlig var aktionær, så ville det jo aldrig være sket, forklarer Lisbeth Rømer i podcast-serien De Hemmelige Aktionærer.

FacebookTwitter