Udbytteskandalen: Perfekt storm ramte på værst tænkelige tidspunkt

Skattekommissionen er nu i mål med flere end 100 afhøringer om udbytteskandalen.

Undersøgelseskommissionen om Skat har i mange timer afhørt departementschef Jens Brøchner. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

Hvem havde ansvaret?

Det er altid det spørgsmål, som tiltrækker sig størst opmærksomhed, når de folkevalgteChristiansborg nedsætter hundedyre undersøgelseskommissioner, der bruger lang tid på at komme til bunds i skandaler.

Ingen kommission har nogensinde været så omfattende og så dyr som Skattekommissionen. Mere end 300 millioner kroner forventes den at koste over fem år.

I første omgang er flere end 100 afhørt alene om udbyttesagen, hvor udenlandske finansfolk ifølge de danske myndigheder svindlede statskassen for svimlende 12,7 milliarder kroner i årene 2012-2015.

Men et simpelt svar på, hvem der havde ansvaret, har de mange afhøringer ikke nødvendigvis givet.

Ministre går fri

Det politiske hovedfokus er som regel på, om der er en eller flere ministre, der kan stilles til ansvar. Men det er der ikke umiddelbart i udbytteskandalen.

Kommissionen har ikke fundet nogen skriftlige orienteringer af ministrene om mulig svindel i perioden, og de øverste embedsmænd har fortalt kommissionen, at de ikke har haft orienteret ministrene om problemer på området.

Hele ni tidligere skatteministre er blevet afhørt, og for de ottes vedkommende har afhøringerne varet ganske kort tid. Kun afhøringen af Karsten Lauritzen (V), der var skatteminister, da den formodede svindel blev opdaget i sommeren 2015, tog nogle timer.

Ballade om hjemsendelser

Fokus for afhøringen af Karsten Lauritzen var i høj grad den efterfølgende håndtering, hvor en række chefer blev hjemsendt af Skats daværende øverste direktør Jesper Rønnow Simonsen.

Efter hjemsendelserne blev det konkluderet, at der ikke var grundlag for tjenstlige forhør af cheferne, der alle har været ganske kritiske over for forløbet, da de blev afhørt i Skattekommissionen. De har blandt andet kritiseret, at de måtte vende tilbage til dårligere stillinger, end de havde ved hjemsendelserne.

En af cheferne anklagede direkte Karsten Lauritzen for at blande sig i antallet af hjemsendte, så ministeren kunne vise handlekraft, men den anklage er ikke blevet bakket op af andre afhørte – og afvist af Lauritzen.

Jesper Rønnow Simonsen har fortalt, at han alene tog beslutningen om hjemsendelserne, mens Lauritzen har forklaret, at han som minister ikke sendte Rønnow Simonsen hjem allerede i 2015, da der var behov for én til at sætte gang i oprydningen efter skandalen. Rønnow Simonsen mistede jobbet et år senere. Det forløb får Lauritzen næppe kritik for.

At alle udbetalinger af udbytteskat længe blev sat fuldstændig i bero, efter den formodede svindel blev opdaget, og at sagsbunken derefter på grund af en langt grundigere kontrol bare er vokset og vokset, har der været bred politisk enighed om.

Selv hvis Skattekommissionen skulle finde den langsomme sagbehandling kritisabel, vil det næppe give Lauritzen problemer, når politikerne på et tidspunkt skal forholde sig til Skattekommissionens konklusioner.

Embedsværk i søgelyset

Fokus er dermed især rettet mod embedsværket, hvor der var talrige advarsler om store problemer med kontrollen på udbytteområdet, uden at der blev fulgt tilstrækkeligt op.

Kommissionen har især interesseret sig for de underdirektører og direktører i Skat, der havde ansvaret for, at der blev fulgt tilstrækkeligt op på advarslerne, samt for den øverste ledelse i ministeriet, der i sidste ende har ansvaret for, at organisationen fungerer, så de vigtige sager rent faktisk lander på ministrenes bord.

Særligt Jens Brøchner, der siden maj 2012 har været departementschef i Skatteministeriet, har kommissionen afhørt grundigt over mange timer i den varme stol.

Mens Jens Brøchners forgænger, Peter Loft, har erkendt, at han havde et medansvar for, at der ikke blev fulgt tilstrækkeligt op på en kritisk revisionsrapport fra 2010, har Brøchner været afvisende over for, at han skulle have begået fejl.

Lofts erkendelse skyldes, at han som departementschef også var formand for det revisionsudvalg, der skulle sikre, at der rent faktisk også blev fulgt tilstrækkeligt op på kritiske revisionsrapporter – og det skete ikke godt nok.

Øverste embedsmand i den varme stol

Da Brøchner tiltrådte, gik han i gang med en stor forandring af hele Skatteministeriet. Det var det, han var ansat til, har han forklaret.

Brøchner nedlagde revisionsudvalget og lavede i stedet for et nyt kontor for koncernstyring, som dog var meget længe om at få styr på processerne og blandt andet aldrig sendte en kritisk revisionsrapport fra 2013 om problemerne videre til Brøchner. Revisionsrapporten landede derfor heller aldrig hos en minister.

Kommissionen har været ganske kritisk over for, at Brøchner lavede markant om på Skatteministeriets Interne Revision, der ellers råbte op om problemerne flere gange, og at Brøchner ikke snakkede med revisionschefen i halvandet år.

Desuden har en lang række mails fremvist i kommissionen demonstreret, at der var stor usikkerhed om forretningsgangene i kontoret for koncernstyring.

Brøchner mener ikke, at han selv har begået fejl. Kommissionen har dog ikke virket overbevist af Brøchners forklaringer, men Brøchner er gået til modangreb og har anfægtet udgangspunktet for en række af kommissionens spørgsmål.

Sikkert er det, at det er departementschefens ansvar, at organisationen fungerer, så Brøchner står sandsynligvis til en vis kritik, når kommissionens på et tidspunkt kommer med sine konklusioner – spørgsmålet er, hvor hård den kritik bliver, og om den får betydning for, om Brøchner kan fortsætte som departementschef.

Meget at lære

Udover at vurdere om nogen bør drages til ansvar, er kommissionens anden hovedopgave at komme med forslag til ændringer af love eller praksis. Med andre ord at finde ud af, hvad der kan læres, så noget lignende aldrig gentager sig.

Mens det er mere uvist, hvad konklusionen bliver om ansvaret, så har halvandet års afhøringer vist, at der er rigeligt at lære.

Advarsler om problemer med kontrollen blev ikke taget seriøst nok højere oppe i systemet. I det hele taget betød et stærkt fokus på service snarere end kontrol samt de massive nedskæringer, at kontrol blev nedprioriteret.

Store forandringer af organisationen skabte samtidig uklarhed i forhold til, hvem der havde ansvar for hvad, ligesom personer med stor viden om problemerne gik på pension, da der var allermest behov for deres viden. Og læg dertil problemer med it-systemer, der også vanskeliggjorde kontrolindsatsen.

Den perfekte storm

Det var således den perfekte storm, der ramte, da udenlandske finansfolk kastede sig over den danske statskasse med henblik på at plyndre den ved at få udbytteskat udbetalt, selv om de efter alt at dømme ikke havde ret til det. Retten i Glostrup har allerede fastslået, at en del af udbetalingerne var svindel.

Denne lærdom spiller forhåbentligt allerede en central rolle i genopbygningen af skatteforvaltningen, der nu igen tilføres betydelige ressourcer.

Men for eksempel er Den Interne Revision i Skatteministeriet i dag kraftigt reducereten tidligere revisionschef har ligefrem vurderet over for Skattekommissionen, at den i praksis er nedlagt - selv om netop en bedre opfølgning på Den Interne Revisions advarsler sandsynligvis kunne have forhindret en stor del af den formodede svindel. Og så er nogle af it-problemerne stadig ikke løst den dag i dag.

Skattekommissionens konklusioner om, hvad der kan læres af udbyttesagen, bliver sandsynligvis ganske omfattende.

Artikler fra afhøringer:

FacebookTwitter