Udsigt til mere uro i SAS

Piloternes strejke kan være første del af en række tvister mellem ledelsen og medarbejderne i SAS. Der er udsigt til hårde forhandlinger om de kommende overenskomster, for ledelsen kræver store besparelser.

Ikke kun piloterne hos SAS er vrede. Også stewardesserne barsler med en strejke i løbet af forået. (© DR)

Piloternes strejke kan være den første i en række af fagligt uro, der vil ramme SAS i løbet af foråret. For overenskomsterne i SAS skal genforhandles den 1. april.

Aktieboks: SAS

Og efter et par hårde spareår, kræver SAS-ledelsen yderligere besparelser, hvis ikke op til hver femte rute i Scandinavian Airlines skal lukkes.

Også stewardesserne rumler med en strejketrussel for at forhindre ansættelsen af 35 kinesiske stewardesser til lavere løn. Og den megen uro blandt medarbejderne har næppe været så voldsom de sidste mange år.

Medarbejderne siger stop

- Jeg har aldrig set folk så vrede og så provokerede som nu. Nu er nok, nok, soldaterne vender mod generalerne, siger pilotforeningens formand Mogens Holgaard til Børsen. Han har været ansat i SAS i tyve år.

Aktionærerne reagerede på pilotstrejken ved at handle SAS-aktien fire procent ned.

Facebook
Twitter