Udvalg: Dansk finanskrise var uundgåelig

Men den finansielle krise i Danmark kunne have været væsentlig mindre, lyder ny rapport

Siden finanskrisen brød ud, skønner Nationalbanken, at dansk økonomi har lidt et produktionstab på 200. mia. kroner. Desuden står det klart, at 62 banker er blevet afviklet, og der i perioden 2008-2011 har været nedskrivninger i pengeinstitutter på 147 mia. kr.

Konsekvenserne har været store, men også uundgåelige konkluderer det såkaldte Rangvid-Udvalg, som i dag fremlægger sin undersøgelse af finanskrisens årsager og konsekvenser.

"Danmark er en lille, åben økonomi, der er økonomisk og finansielt tæt integreret med resten af verdensøkonomien. Det er derfor udvalgets vurdering, at Danmark ikke kunne have undgået at blive ramt af den internationale finansielle krise," står der i rapporten, som professor Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School har stået i spidsen for.

Ikke én skurkIfølge rapporten opstod finanskrisen i en indviklet kombination af flere forhold:

En forholdsvis høj økonomisk vækst, der førte til en overoptimisme blandt politikere, myndigheder, centralbanker, kreditinstitutter, ratingbureauer, erhvervsvirksomheder og helt almindelige bureauer. Både internationale og nationale faktorer spillede ind.

- Det er derfor ikke muligt at udpege én årsag eller én skurk bag den finansielle krise, skriver Rangvid-udvalget

Krisen kunne have været mindre

På dansk grund har der imidlertid været flere nationale omstændigheder som især har gjort dansk økonomi og danske pengeinstitutter sårbare.

"Det er derfor udvalgets overordnede vurdering, at styrken i gennemslaget af den finansielle krise i Danmark kunne have været mindre, hvis der havde været ageret anderledes forud for krisen," lyder det i rapporten.

Her er nogle af de skurke og årsager, Rangvid-udvalget peger på:

Politikernes finanspolitik

Politikkerne medvirkede til at forværre krisen på grund af den finanspolitik, de førte.

"I stedet for at medvirke et kraft pres på arbejdsmarkedet og økonomien generelt medførte den realiserede finanspolitik yderligere pres på økonomien," lyder det i rapporten

Boligboblen flere stod bag

Flere parter var skyld i en prisboble på det private boligmarked, som var med til at svække økonomien.

- En kombination af økonomisk vækst med lav arbejdsløshed, forholdsvis lave renter, ejendomsværdiskattestoppet, stor optimisme og øget kreditudbud, som forstærkede konjunkturerne

Sideløbende opstod en boligprisboble for erhvervsejendomme, som var medvirkende til store ab blandt pengeinstitutter.

Banksektorens lemfældige udlån

Danske pengeinstitutter tog store risici i årene inden krisen brød ud og lånte mange penge ud. De lånte særligt penge på det internationale marked, og blev derfor sårbare over for udsving i udlandet.

- Havde institutterne holdt igen, havde den internationale krises påvirkning af de danske finansielle sektor sandsynligvis være mindre, står der i rapporten

Nationalbanken og Finanstilsynet undervurderede den pengemangel, der kunne opstå af det hastigt voksende indlandsunderskud, der blev opbygget i pengeinstitutterne. Overvågningen var derfor utilstrækkelig.

Små og mellemstore banker var præget af dårlig ledelse i årene inden krisen. Deres udlån steg meget kraftigt i få områder, særligt erhvervsejendomme, og bestyrelserne i bankerne var for uerfarne og svage til at gribe ind.

- De pengeinstitutter var således unødigt sårbare ved krisens indtræden, vurderer udvalget.

Danskerne selv

Blandt de 43 årsager, der nævnes som årsag til finanskrisen i rapporten, fremgår desuden danskernes egne risikable køb af aktier før finanskrisen, samt realkreditinstitutternes brug af kort finansiering sammen med variabelt forrentede lån, som øgede deres kreditrisiko.

Facebook
Twitter