Uenighed om boligindgreb: Hjælper det førstegangskøberne eller bliver de efterladt i kulden?

Nationalbanken og risikorådet mener, at det vil hjælpe førstegangskøbere med et indgreb, men det er selvmodsigende og ulogisk, siger økonom.

Førstegangskøbere vil sidde sværere og dyrere i det, hvis man lukker adgangen til afdragsfrie lån, siger økonom. (© Tobias Kobborg)

Vil et indgreb i boligmarkedet gøre det endnu sværere for dem at komme ind på boligmarkedet?

Eller vil det hjælpe førstegangskøbere, sådan som det lyder fra Danmarks Nationalbank og Det Systemiske Risikoråd?

Det er der ikke helt enighed om.

- Det giver ikke mening, fordi førstegangskøbere vil sidde sværere og dyrere i det, hvis du lukker adgangen til afdragsfrie lån. Og så hjælper det dem ikke, at boligpriserne stagnerer. De vil stadig sidde dyrere, siger Curt Liliegreen, der er økonom og direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

Nationalbanken anbefalede i en analyse i dag, at man indfører krav om afdrag for de mest forgældede boligejere og lavere skatteværdi af rentefradrag for at forsøge at lægge en dæmper på det glohede boligmarked.

Risikorådets henstilling til regeringen fra tirsdag omfatter kun en skærpelse af mulighederne for afdragsfrihed, og nævner ikke noget om rentefradag.

Fordel for førstegangskøbere eller ej?

Ifølge Nationalbankens direktør Lars Rohde vil et boligindgreb hjælpe dem, der gerne vil ind på boligmarkedet.

- Boligpriserne vil i hvert fald få en tendens til at falde i stedet for at stige. Det vil være en fordel for dem, der er førstegangskøbere. Et lavere prisniveau vil alt andet lige være bedre end et højt prisniveau, siger han.

Michael Svarre, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet, mener, at det er en god idé at gennemføre et indgreb for at stabilisere boligmarkedet, omend han synes, det er store midler, der skal tages i brug ifølge henstillingen fra risikorådet.

- Det vil få den konsekvens, at det bliver dyrere for folk at låne, og så vil priserne falde, og det vil give noget mere ro på markedet, siger han.

Men han er uenig i præmissen om, at de foreslåede indgreb vil gøre det nemmere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet.

- For de boligejere, som har en lav formue, bliver det sværere at få adgang til drømmeboligen. Og der er en overrepræsentation af førstegangskøbere, som typisk ikke har nået at spare så meget op og ikke kommer med en friværdi fra en tidligere bolig, siger Michael Svarre.

Curt Liliegreen er enig, og han mener, at man helt bør vente med at foretage sig noget, som regeringen også indtil videre har meddelt, at man vil.

- Det er vanskeligt på det foreliggende datagrundlag at beslutte, hvad man skal gøre. Der er en risiko for, hvis man griber ind, at man så i virkeligheden fremkalder en negativ udvikling på boligmarkedet, siger han.

Men hvad kunne man gøre anderledes, end Nationalbanken og risikorådet foreslår?

- Man kunne gribe ind over for dem med meget høj gældsfaktor. Eller åbne for kun at kunne belåne for eksempel halvdelen af de 80 procent, man kan optage realkreditlån i. Det ville være 40 procent, som kunne være afdragsfrie lån, siger Curt Liliegreen.

Førstegangskøbere frygter "hæmsko"

Kæresteparret Julie Andersen på 26 år og Christian Due Rabenschlag på 29 år vil gerne købe en lejlighed sammen i Aarhus. Og for dem er det et bump på vejen, hvis der bliver gennemført et indgreb, som det Nationalbanken foreslår.

- Det er da mange penge ekstra at skulle give om måneden, især hvis vi også har sat os lidt dyrere, fordi vi lige fandt drømmelejligheden, siger Julie Andersen, der arbejder som fysioterapeut.

Christian Due Rabenschlag er kandidatstuderende og på SU, og derfor vil de gerne have mulighed for afdragsfrihed i tilfælde af, at han ikke får et arbejde lige efter studiet, når han er færdig næste år.

- Det hele er gisninger. Så for os, der skal ud og låne, så virker det egentlig bare som endnu en ting, der koster mere. Og det er fint, at de siger, at det er for vores egen skyld, men når man gerne vil købe en lejlighed, og der kommer flere og flere ting, som koster flere og flere penge, så bliver det en hæmsko, siger han.

Julie Andersen på 26 år og Christian Due Rabenschlag på 29 år er på udkig efter en bolig i Aarhus.

Parret leder efter en treværelses lejlighed på minimum 70 kvadratmeter i centrum af Aarhus. De vil også gerne have altan, og deres bank har givet dem lov til at låne op til 3,8 millioner kroner.

- Vi har snakket en del om, at vi synes, det er vildt, at vi faktisk kan låne så mange penge, når det kun er én af os, der har et fast job, siger Julie Andersen.

Curt Liliegreens bedste råd til førstegangskøbere i dagens marked er at være på vagt.

- Lige nu skal advarselslamperne være tændt, og man skal ikke lade rive sig med i en budrunde. Der ville jeg vælge at undlade at købe i det nuværende marked eller købe et andet sted, hvor der ikke er så voldsomt pres på, som der er nogle steder i Københavnsområdet.

Nationalbankdirektør: "Lidt har vel også ret"

Nationalbankdirektør Lars Rohde holder fast i, at et indgreb vil være bedre for førstegangskøbere, der gerne vil ind på boligmarkedet.

Nationalbanken forventer, at et afdragskrav for en belåningsgrad på over 60 procent vil dæmpe den samlede prisvækst over de næste ti år med to procent, og at en reduktion af rentefradraget på 10 procentpoint - som et eksempel - vil reducere boligpriserne med knap to procent.

Hvornår kan førstegangskøberen i dag så forvente, at boligpriserne begynder at tage en dæmper?

- Boligpriser bevæger sig lidt efter deres eget liv. Det har vi jo også set det seneste år. Jeg havde ikke set en stigende boligefterspørgsel komme efter en pandemi, men det har vi jo måttet lære på den hårde måde, siger han.

Så det vil ikke nødvendigvis hjælpe førstegangskøberen her og nu?

Nej, det vil det måske ikke, men lidt har vel også ret.

Så der er en generation af førstegangskøbere, som får det ualmindeligt svært de næste ti år?

Nej, omvendt. Der er en generation af førstegangskøbere de næste ti år, som får det en lille smule lettere, end de ellers ville have haft.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk