Ukrainske Elena har fået job i Danmark - men hun er en af få

Det vil tage flere år, før ukrainske kvinder er integreret på arbejdsmarkedet, vurderer ekspert.

Elena kom til Danmark i slutningen af marts og har nu arbejdet her i 1,5 måned. (Foto: (Foto: DR Nyheder © (c) DR))

Vi er i midten af april, og en ukrainsk familie er få uger tidligere flygtet fra det krigshærgede land.

Nu bor familien i en kælder i Hellerup ved København hos en dansk værtsfamilie.

Det drejer sig om 33-årige Elena Musikhyva, der var nødsaget til at flygte fra Ukraine med sin søn på otte år og mor på 74 år, da krigen brød ud. Hendes mand har hun sagt farvel til i Ukraine.

- Jeg forstår faktisk ikke, at jeg er her med min familie, siger hun, da DR møder hende for første gang to uger efter familiens ankomst til Danmark.

Det har været en lang rejse fra byen Kropyvnytskyj centralt i Ukraine til Hellerup. Men trods al modgangen giver hun ikke op.

I videoen nedenfor kan du møde Elena og få en rundvisning i kælderen.

Hun vil have et arbejde og bidrage.

- Nu søger og leder jeg efter et job bare for at forsørge min familie. Jeg vil være nyttig for denne familie og Danmark, siger Elena Musikhyva og fortsætter:

- Jeg vil ikke være en ulempe for min familie. Jeg vil være uafhængig fra min værtsfamilie.

Der er mange nye ting, der skal tages stilling til, når man ankommer til et nyt land. Og det er ikke sikkert, hun kan få en stilling, som den hun havde i sit hjemland, hvor hun arbejdede i et call center i ni år.

Men det er Elena ligeglad med. Troen på, at hun får et arbejde, er nemlig ikke til at tage fra hende.

- Om jeg skal vaske op eller gøre rent, vil jeg bare være nyttig og forsørge min familie.

- Hvis du søger alle dage, hvis du vil arbejde, hvis du vil have et job, vil du få det. Det er alt. Hvis du banker på døren, åbner den, siger hun.

Få i arbejde

Da krigen brød ud, og ukrainerne begyndte at flygte, spåede regeringen herhjemme, at der ville kunne komme op mod 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark på et tidspunkt med stor mangel på arbejdskraft herhjemme.

Folketinget vedtog en særlov, der giver ukrainerne adgang til velfærdsydelser, uddannelse og ikke mindst arbejdsmarkedet uden at skulle gennem det danske asylsystem.

Virkeligheden er dog, at kun 21.880 ukrainske flygtninge har fået ophold i Danmark. Ud af dem er lidt over 7.000 børn.

Nye tal viser, at blot 1.055 af dem var kommet i beskæftigelse i maj.

De lidt over 20.000 ukrainere er måske lidt af en mundfuld for de danske jobcentre, vurderer Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsprofessor i Rockwool Fonden, og som i årevis har forsket i flygtninge.

- Jeg forventer, at der vil være en stor gruppe, som ikke umiddelbart kan finde job, og det vil være en kæmpestor opgave - af historiske dimensioner faktisk - for de danske jobcentre, siger han.

Udgangspunktet for at få ukrainerne i arbejde burde ellers være godt.

I Ukraine har over 80 procent af befolkningen nemlig været på en videregående uddannelse - og over 60 procent af kvinderne har et job.

Og netop kvinder og deres børn er de primære ukrainske flygtninge, der kommer hertil.

- Der er rigtig meget, der taler for, at det bliver en nemmere opgave end tidligere, men ikke desto mindre tror jeg, at der kan være større problemer, end man lige regner med, siger Jacob Nielsen Arendt og fortsætter:

- Erfaringer fortæller os, at det tager lidt længere tid at etablere sig, end man umiddelbart skulle forvente.

Kan tage tid

Danmark har aldrig før modtaget ukrainske flygtninge - så de mest sammenlignelige er politiske flygtninge fra tidligere sovjetstater, som Danmark har modtaget cirka 1.000 af de seneste 15 år.

- Det er jo personer, som har et uddannelsesniveau, kommer fra arbejdsmarkedet og har et sprog, der minder om det ukrainske. Derfor er der en god sammenlignelighed, og der kan vi se, at beskæftigelsen når op på et højt niveau - men efter mange år, siger Jacob Nielsen Arendt.

Jacob Nielsen Arendt er en af landets førende eksperter, der forsker i integrationen af indvandrere og flygtninge (Foto: (Foto: DR Nyheder © (c) DR))

Hvis man ser på de kvindelige flygtninge fra de tidligere sovjetstater, har 40-50 procent været i arbejde efter fem år. Og over længere tid er tallet steget til over 60 procent.

- Erfaringer siger, at selv for en relativ sammenlignelig gruppe er beskæftigelsen altså lav de første par år i Danmark, lyder det fra Jacob Nielsen Arendt.

Forskeren forudser, at det kommer til at tage flere år at få ukrainske kvinder integreret på arbejdsmarkedet, men at det vil gå bedre end med de syriske flygtninge, hvor kun 20-30 procent af kvinderne havde et arbejde efter fem år.

Eksperten har dog én væsentlig forudsætning for succes.

- Det mest altafgørende for, at ukrainerne kan få foden indenfor på det danske arbejdsmarked på lang sigt og holde foden inden for arbejdsmarkedet, det er at kunne noget dansk sprog, siger han.

Vender tilbage til call centret

Hos Elena Musikhyva kommer der i løbet af april gode nyheder.

De mange dage, hvor hun har siddet i kælderen og søgt arbejde, efter hun har sendt sin søn i skole, har båret frugt.

- I går havde jeg en samtale med en virksomhed. Jeg synes, det var produktivt, fortæller Elena til DR i slutningen af april.

Og efter blot to dage får hun svar. Hun har fået jobbet - og så endda et drømmejob i Copenhagen Medicals call center. Noget, hun har erfaring med fra Ukraine, så hun har svært ved at få armene ned af begejstring.

- Jeg fik min første løn i dag. Tidligt om morgenen. Ja, jeg hoppede rundt, siger hun, da DR møder hende igen i begyndelsen af juni.

Elena på sit arbejde hos Copenhagen Medical. (Foto: (Foto: DR Nyheder © (c) DR))

Der har været nogle bump på vejen, og især sproget har drillet. Men Elena har nået sit mål og kan nu se fremad.

- Jeg skal have en komfortabel lejlighed til mig, min søn og min mor, for min mor er allerede 74 år.

Hvis du vil vide mere om Elena og hendes historie, kan du se 21 Søndag-indslaget om hende her.

Artiklen er opdateret med tal for, hvor mange af flygtningene, der er børn.