Undgå at blive snydt: Sådan tjekker du kortgebyrer efter nye regler

Fra 1. januar er det blevet ulovligt at opkræve gebyr for kortbetalinger. Se her, hvordan du selv tjekker det.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får mange klager fra forbrugere, som oplever at blive opkrævet gebyr for betalingskort. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Hvis du i det nye år har handlet i butik eller på nettet med et betalingskort, så kan det være en god idé at tjekke, om du er blevet opkrævet et gebyr.

Nye regler skulle nemlig helt afskaffe gebyrer for privates brug af betalingskort.

Tidligere har butikker kunne opkræve et gebyr på hver transaktion for udenlandske kort som Visa og Mastercard. Gebyret har som udgangspunkt udgjort en procentdel af købets samlede beløb.

Men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får mange klager fra forbrugere, som oplever, at gebyret stadig bliver opkrævet.

Hos forbrugernes interesseorganisation, Forbrugerrådet Tænk, oplever man også at få henvendelser fra forbrugere, der mener, de er blevet snydt, siden reglerne trådte i kraft 1. januar.

Det fortæller vicedirektør Vagn Jelsøe.

- Vi får en del henvendelser fra forbrugere, der ikke forstår, hvad de bliver udsat for, og det kan jeg sådan set godt forstå, siger han.

Vigtigt at tjekke gebyrer

Ifølge vicedirektøren er det derfor vigtigt, at man som forbruger er klar over, hvad butikkerne må - og ikke må tage gebyrer for, efter de nye regler ved årsskiftet trådte i kraft.

Før nytår måtte butikkerne nemlig godt lægge gebyrer på betalinger med internationale betalingskort som Mastercard og Visa-kort, fortæller Vagn Jelsøe.

- Så hvis man betalte med et Mastercard, ville man typisk støde på et gebyr på 0,75 procent. Men det er forbudt nu, siger han.

Sådan tjekker du for ulovlige kortgebyrer

  • Hvis du har betalt gebyr for brug af kort i en fysisk butik, kan det fremgå af din kvittering.

  • Det er dog ikke alle butikker, der, før det blev ulovligt at opkræve gebyret, har skiltet med gebyret.

  • Se derfor også efter i din netbank, om der er transaktioner, hvor du er blevet opkrævet procenter af varens pris.

  • Hvis du handler i en netbutik, så tjek for kortgebyrer, inden du gennemfører købet.

  • Vær opmærksom på, at de nye regler ikke gælder, hvis du har brugt et firmakort. Har du betalt med et firmakort, må butikken stadig godt opkræve gebyr.

  • Husk også, at det nye forbud mod opkrævning af kortgebyrer ikke gælder for administrations-, ekspeditions- og driftsgebyrer, som en forretning opkræver uafhængigt af betalingsformen.

  • Hvis du skal betale et bestemt gebyr for køb af billetter eller andet, som ikke er gebyr for kortbetalingen, så er gebyrerne altså ikke omfattet af de nye regler.

  • Det afgørende er ikke, hvad en forretning kalder et gebyr. Det afgørende er, om gebyret opkræves for anvendelse af betalingskortet.

  • Forretningen må altså ikke bare omgå forbuddet mod kortgebyrer ved blot at kalde kortgebyret noget andet.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk

På samme måde er reglerne blevet ændret for handel på nettet. Nu må altså hverken butikker eller netbutikker kræve gebyr for kortbetaling.

Men det er ikke sikkert, at alle endnu har omstillet sig til de nye regler, mener vicedirektøren.

- Jeg vil gætte på, at der rigtig mange små internetbutikker, hvor det vil tage lidt tid, før de finder ud af de nye regler. Derfor er det vigtigt, at man som forbruger reagerer, hvis man bliver udsat for et gebyr på en kortbetaling, siger han.

Det skal være gebyr for brug af kort

Efter de nye regler er det dog kun gebyrer for betalinger med kort, som kan siges at være ulovlige. Forretninger vil derfor stadig kunne tage administrations-, ekspeditions- og driftsgebyrer.

- Vi har set en del eksempler her i januar på, at nogle virksomheder omdøber deres gebyrer. For eksempel har der været opmærksomhed omkring Just Eat og Hungry.dk, siger Vagn Jelsøe.

Når gebyrerne bliver mindre gennemskuelige er det også med til at forvirre forbrugerne, mener vicedirektøren.

- Man skal altså være skarp på, at det skal være et gebyr, der er knyttet til en kortbetaling og ikke bare et servicegebyr eller håndteringsgebyr, eller hvad det nu måtte hedde, siger Vagn Jelsøe.

Støder man så ind i gebyrer, som man ikke umiddelbart kan gennemskue, kan man starte med at spørge virksomheden, der har opkrævet gebyret.

- Hvis man mener, at en virksomhed opkræver et gebyr, som ikke er lovligt, så vil det altid være naturligt at klage til virksomheden. Hvis der så ikke kommer noget ud af det, så vil jeg opfordre til, at man går til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og får dem til at skride ind, siger han.

Men hvis man køber noget til under 100 kroner, så det vel nærmere øre end kroner, som man risikerer at blive opkrævet ulovligt?

- Det kan godt være, at det enkelte beløb ikke er særligt stort, men summen af alt det, vi betaler for: Flybilletter, koncertbilletter, bøger, energiregninger og telefonabonnementer - det løber op. Og vi skal altså se på summen, siger han og fortsætter med et eksempel:

- Vi køber eksempelvis flybilletter, og de koster ikke småpenge. Jeg skulle engang købe en charterrejse til hele familien til sammenlagt 60.000 kroner. Havde jeg betalt det med et Mastercard, så skulle jeg betale én procent i gebyr. Og så ville det være 600 kroner, som er langt over bagatelniveuaet, siger Vagn Jelsøe, vicedirektør hos Forbrugerrådet Tænk.

TIP OS

  • Er du ulovligt blevet opkrævet gebyr for brug af betalingskort efter 1. januar, hører vi gerne fra dig. Skriv til ahec@dr.dk

Facebook
Twitter