Fagbevægelsen skal gøre op med et forældet image, hvis fagforeningerne skal lykkes med at vende en truende medlemsflugt.

Sådan lyder beskeden fra Morten Ryom, der er formand for 3F Ungdom på dagen, hvor Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) fik ny formand.

- Det handler om at få gjort op med det der gammelmandsbillede: At fagbevægelsen er nogle gamle mænd, der går med røde seler, drikker øl og spiser røde pølser 1. maj, siger Morten Ryom.

I stedet skal der bruges kræfter på at fortælle, at fagbevægelsen er et fællesskab, der arbejder hårdt på at forbedre løn- og arbejdsvilkår og være et fællesskab, som unge kan se sig selv i.

Den opgave skal FH’s nye formand, Morten Skov Christiansen, tage på sine skuldre, mener ungdomsformanden i Danmarks største fagforening.

- Internt skal ungdommen have lov til at fylde meget mere i fagbevægelsen og skabe de fællesskaber, vi, som unge, synes er værdifulde, siger han.

Faretruende udvikling i medlemstallet

Antallet er lønmodtagere, der er medlem af en fagforening under FH, har i flere år været faldende.

Fagbevægelsen har særligt problemer med at holde fast i de unge, når de nærmer sig slutningen af 20'erne.

En undersøgelse, som FH offentliggjorde sidste år, viser, at unge dropper fagforeningen, når de nærmer sig 30 år.

Ifølge undersøgelsen har 80 procent af alle lønmodtagere under 30 år været betalende medlemmer af en overenskomstbærende fagforening. Men når de er fyldt 30 år er kun 36 procent medlem af et forbund under FH.

Morten Ryom mener, at det først og fremmest handler om, at fagforeningerne og FH, som organiserer de 65 medlemsorganisationer, skal sætte ind med initiativer, der kan fastholde de unge.

Her spiller 41-årige Morten Skov Christiansen en vigtig rolle.

Det er ham, der som frontfigur skal signalere og sikre en organisering, der appellerer mere til yngre lønmodtagere.

Det mener Christian Lyhne Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet.

- Han kan jo snakke til dem direkte og sige: 'Jeg er en af jer, jeg er en ung formand, jeg taler jeres sprog og til jeres interesser.'

- Det er en kommunikationsindsats, han har foran sig, påpeger Christian Lyhne Ibsen.

Stort generationsproblem

Ifølge arbejdsmarkedsforskeren er der flere årsager til, at de unge falder fra, når de nærmer sig 30-års alderen.

Det kan for eksempel skyldes, at man køber hus, stifter familie eller får nyt job. Ting, som kan have stor indflydelse på ens privatøkonomi.

- Så genovervejer man sit privatbudget, og så er det nogle gange, at fagforeningskontingentet ryger, siger Christian Lyhne Ibsen.

Det kan også hænge sammen med, at man skal betale et fuldt kontingent, når man ikke længere er studerende.

Prisen, og en følelse af at man ikke har det store tilhørsforhold til sin fagforening, kan gøre, at man helt vælger at droppe sit medlemskab, forklarer arbejdsmarkedsforskeren.

Derfor står fagforeningerne og fagbevægelsen foran et stort generationsproblem:

- For det er de unge, der kommer til at udgøre størstedelen af lønmodtagerne, når de ældre begynder at pensionere sig selv. Så er det dem, der skal udgøre kernetropperne i fagbevægelsen. Hvis de har en lavere tilskyndelse til at være organiseret, står fagbevægelsen med et stort fremtidigt problem, siger han.

For Morten Tjell, der er tømrerelev på TechCollege i Aalborg, var det netop prisen på kontingentet, der fik ham til at melde sig ud af sin fagforening.

Han peger på flere ting, der skal ændres, hvis han skal tilbage.

- En af tingene er, at de skal sænke prisen. Det andet er barsel. Der er øremærket 11 uger til mænd, og kun to uger er betalt med fuld løn og resten er barselsdagpenge. Der må de gerne give flere uger med fuld løn. Nu hvor jeg har to drenge og en tredje på vej, så er det en stor faktor for mig, siger han.

Nu og her er der ingen fare

Selv om fagforeningerne kæmper med at fastholde de unge, så er fagbevægelsen her og nu stadig stærk, vurderer Christian Lyhne Ibsen.

Men problemerne med at fastholde medlemmerne skal løses. Ellers kan det betyde dårligere vilkår for lønmodtagere på den lange bane.

For færre og færre medlemmer kan skabe en situation, hvor arbejdsgiverne simpelthen vurderer, at der er for få medlemmer i fagforeningerne til, at de overhovedet vil tegne overenskomster.

- Hvis de ikke vender udviklingen, kan det være, at der vil være dele af arbejdsmarkedet, der ikke vil have et gennemreguleret arbejdsliv med overenskomster og betalt pension, betalt uddannelse og betalt barsel, siger Christian Lyhne Ibsen.