Unge fra fattige familier får ikke uddannelse

En tredjedel af de unge fra landets fattigste familier får ingen udddannelse. Det samme gælder syv procent fra de rigeste familier.

En tredjedel af de unge fra landets fattigste familier får ingen udddannelse. Det samme gælder syv procent fra de rigeste familier. (Foto: Morten Bergholt © DR)

32 procent af de unge fra landets fattigste familier får ingen uddannelse. Det samme gælder kun 7 procent fra de rigeste familier, viser en undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet, ifølge ugebladet A4.

I 2002 blæste regeringen ellers til kamp mod den sociale arv.

Men ser man på de 25-årige i dag, får langt flere økonomisk svage familer førtidspension, ligesom fire gange så mange er arbejdsløse, i aktivering eller på kontanthjælp.

- Derfor er samfundet nødt til at investere mere i de fattigste unge, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhversråd.

- Netop de unge skal have betalt deres adgang til internet, bredbånd og PC'ere, siger han til DR Nyheder.

Facebook
Twitter