Selv om danske unge generelt er blevet bedre til at betale deres regninger, så falder flere og flere unge i gældsfælden på grund af de hurtige forbrugslån som fx kviklån og sms-lån.

Ved udgangen af 2018 var der foretaget 14.000 registreringer af unge som dårlige betalere af forbrugslån i det danske gældsregister, RKI.

Det er en stigning på 12 procent i forhold til året før, viser tal fra Experian, som ejer RKI.

- Jeg synes, det er meget bekymrende, at flere unge mennesker får anmærkninger i RKI, fordi de har optaget blandt andet kviklån. Unge mennesker er i begyndelsen af deres økonomiske liv, og det er tegn på store gældsproblemer, når man kommer i RKI, siger Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Tallene fra Experian vedrører 'Andre kreditselskaber', som dækker over forbrugerkreditter herunder særligt kviklån og SMS-lån.

Aggressiv markedsføring

Morten Bruun Pedersen peger på, at kviklånsselskabernes markedsføring i høj grad retter sig mod unge, og at det kan være med til at forklare, at flere unge optager lån med skyhøje omkostninger, som de har svært ved at komme ud af.

- Hvis man kigger sig omkring på de reklamer, der kommer fra kviklånsselskaberne, så er det meget aggressive reklamer, som fokuserer på, at man er ung, og at man skal købe en masse ting for at leve et særligt liv. Men de fokuserer ikke på omkostningerne ved de her lån, som ofte er på flere hundrede procent, siger Morten Bruun Pedersen.

Men kviklånsbranchen er i vækst, og det er den primære forklaring på stigningen i antallet af indberetninger på unge i RKI, lyder det fra brancheforeningen Digitale Långivere:

- Når vi ser på, at at der har været en vækst i antallet af anmærkninger på cirka 12 procent, så skal det holdes op mod en udlånsvækst på 44 procent. Der blev sidste år givet cirka 360.000 kviklån, og måler vi det op mod væksten i RKI, så viser det sig at være fire ud af 1000, som ender i RKI, siger Mikkel Winston, der er talsmand for Digitale Långivere og direktør for Kassekreditten.dk og minifinans.dk.

- Fire ud af 1000 er for mange, men det er stadig relativt beskedent, når vi måler os op mod andre brancher, siger han.

Nemt at snyde kreditvurderingen

MIkkel Winston påpeger, at den gennemsnitlige kviklåntager er 35 år gammel, og at en meget stor del af de unge ansøgere bliver afvist, når de skal kreditvurderes på kviklånsselskabernes hjemmesider.

- De unge mennesker vil ofte blive afvist i forbindelse med kreditvurderingen. Vi ser ikke, at det særligt er hos unge, at efterspørgslen er øget. Det er mere en generel efterspørgsel for hele markedet, som vi ser, siger Mikkel Winston.

Men DR-dokumentaren "Kongerne af Kviklån" viser netop, at der er forskel på kreditvurderingerne hos de enkelte selskaber, og at man som ung relativt nemt kan snyde sig til at få udbetalt et kreditlån, selv om man ikke burde stå prøven?

- Det er generelt et problem, og vi har som brancheforening foreslået at imødekomme det problem ved at få lavet et samlet gældsregister, hvor vi kan få et overblik over en persons gæld, når han træder ind ad døren. Den mulighed har vi ikke i dag, siger Mikkel Winston.

- Vi har den holdning, at alle skal overholde gældende lovgivning og særligt, når det kommer til kreditvurdering. Vi skal sørge for, at der bliver kreditvurderet ordentligt, før låntagerne optager de her lån, fortsætter han.

Banker ønsker regulering

Flere organisationer har foreslået, at Danmark lige som øvrige europæiske lande indfører et loft over ÅOP, som er betegnelsen for den årlige omkostningsprocent på et lån, når man lægger alle gebyrer og renter sammen.

Forbrugerrådet Tænk har foreslået et ÅOP-loft på 25 procent plus diskonten, som er Nationalbankens officielle rentesats, som lige nu er 0 procent.

Og i marts kom bankernes brancheorganisation Finans Danmark med en overraskende melding, da den foreslog et loft på 50 procent over ÅOP.

- Vi har stillet forslag om, at man nu indfører et loft for ÅOP på 50 procent. Det gør vi, fordi vi ønsker at undgå, at folk ender i en uheldig lånesituation, hvor de ikke kan komme ud igen, siger Niels Arne Dam, der er underdirektør i Finans Danmark.

Kviklånsselskaberne afviser dog, at et loft over de årlige omkostningsprocenter skulle være en god løsning. Det skyldes primært, at kviklånselskaberne netop udbyder små, hurtige lån, og derfor kan det hurtigt se forkert ud, når man ser på omkostningerne i relation til lånets størrelse.

- Vi kan hurtigt få en længere akademisk debat om, hvordan man udregner ÅOP, da Finansdanmark kom med sit forslag viste det sig, at nogle banker havde ÅOP på over 50 procent, og det løste de så ved at hæve lånebeløbet. Og vi ønsker ikke at gældsætte folk yderligere, siger Mikkel Winston, talsmand for Digitale Långivere.

- Vi går ind for de frie markedskræfter. Når det er sagt, så har vi talt med politikerne om et muligt omkostningsloft, hvor vi tager højde for, hvad vi opkræver i hele lånets levetid, siger han.

Se med mandag aften klokken 20:45, hvor dokumentaren "Kongerne af Kviklån" sendes på DR 1.