Unge med risiko for nedslidning flygter fra efterlønnen

Selv om de er nogle af de mest udsatte for nedslidning, fravælger unge lavtlønnede alligevel efterlønnen i stor stil.

Unge 3F'ere flygter fra efterlønsordningen. Idag indbetaler kun hver tolvte 30-39-årig til efterløn.

Andelen af unge kokke, tjenere og slagteriarbejdere, der betaler til efterlønsordningen, er i frit fald.

Kun hver tolvte medlem af fagforbundet 3F's a-kasse i alderen 30-39 år betaler i dag til ordningen. Til sammenligning betalte hver anden til ordningen tilbage i 2011. Det fremgår af nye tal fra a-kassen, som omfatter ansatte i bl.a. industri, byggeri og hotel- og restaurationsbranchen.

I 2011 indbetalte 26.000 til efterløn. Det tal er nu nede på 3450 her i 2018.

Det er især tjenere, kokke og rengøringsfolk på hoteller og restaurationer, der dropper efterlønnen. Men også ansatte i industrien som fabriks- og slagteriarbejdere forlader efterlønnen.

Usikkerhed presser ordning

Det dramatiske fald i de unges interesse for at gå på efterløn hænger sammen med, at det kan være svært at se, hvad man som ung egentlig får ud af ordningen, mener Eva Opdrup, forretningsfører i 3F's a-kasse.

- Når man står som ung ude på byggepladsen og skal kigge frem, til man er 70 eller 72, så er det et rigtigt svært valg, siger hun.

Og valget er ikke blevet lettere af de løbende forringelser, politikerne har udsat efterlønnen for gennem årene, mener hun.

- De ændringer, der er sket med ordningen, har gjort, at rigtig mange er blevet usikre på, om det reelt er et alternativ. Og så kan det være, man ikke får sig meldt ind i ordningen, siger Eva Opdrup.

Efterlønsordningen er ellers ifølge Eva Obdrup stadig en god mulighed.

- Som ordningen ser ud nu, kan den stadig noget for udvalgte medlemsgrupper, siger hun.

Siden efterlønnen blev introduceret i 1978, er den blevet forringet flere gange.

I 1998 blev efterlønsperioden skåret ned fra syv til fem år. I 2011 blev der igen skåret denne gang til tre år. Samtidig er efterlønsalderen blevet hævet fra oprindeligt 60 år til 65 år for dem, der går på efterløn i 2030.

Sidst og ikke mindst er der indført modregningsregler, som betyder, at anden opsparet pension modregnes i det beløb, man kan få udbetalt i efterløn.

De unge 3F'eres flugt fra efterlønnen bekymrer Eva Opdrup, fordi de tilhører nogen af de mest nedslidte grupper på arbejdsmarkedet.

- En stor del af vores medlemmer - omkring 20 procent - er faktisk ikke på arbejdsmarkedet, når de bliver 60. De er enten blevet syge eller uarbejdsdygtige eller er døde faktisk, påpeger hun.

Bundrekord: Samlet fald i efterlønsbetalere

Det er ikke kun de unge 3F'ere, der forlader ordningen. Det gør alle aldersgrupper. Samlet set har der aldrig været tilmeldt færre 3F'ere til efterlønsordningen, end tilfældet er i dag.

Kun 49.130 mænd og kvinder betaler lige nu til ordningen. Til sammenligning var der i 2011 næsten tre gange så mange, der betalte nemlig 145.812.

Især forlod mange ordningen i 2012, da politikerne åbnede op for skattefri udbetaling af de indbetalte og forrentede bidrag til efterlønnen.

Dengang fik udsigten til et skattefrit engangsbeløb en halv million til at melde sig ud af ordningen. Antallet er efterlønsindbetalere i alle fagforbund faldt ved den lejlighed fra 1,1 mio til 550.000.

Senest har det i første halvår af 2018 igen været muligt at hæve den indbetalte efterløn skattefrit. Der foreligger endnu ingen samlede tal for, hvor mange der har forladt ordningen i den forbindelse.

Tidslinje efterløn

  • 1978: Efterlønnen indføres. Forventningen er, at 27.000 personer vil gå på efterløn de følgende tre år.

  • 1995: 115.000 har valgt at gå på efterløn.

  • 1998: Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen lover ifm. valgkampen at bevare efterlønnen og udsteder lige frem en efterlønsgaranti.

  • Få måneder senere ændres efterlønnen, bl.a. nedsættes varigheden fra de daværende syv år til fem år. Der indføres også modregning, hvis man har andre pensionsordninger.

  • 2000: Godt 1,5 mio. danskere betaler til efterlønsordningen.

  • 2006: Efterlønsalderen hæves fra 60 til 62 år

  • 2011: Godt 1 mio. danskere betaler til efterløn.

  • Der indgås en aftale mellem VK regeringen, Dansk Folkeparti og de Radikale, som betyder, at efterlønnens varighed nu nedsættes fra fem til tre år. Samtidig strammes modregningsreglerne yderligere.

  • 2012: Regeringen åbner for, at efterlønnen kan udbetales skattefrit. 500.000 danskere benytter sig af muligheden og forlader efterlønsordningen.

  • 2017: Antallet af danskere, der betaler til efterløn, er faldet til 430.000

  • 2018: Første halvår af 2018: Regeringen åbner igen for, at efterlønnen kan udbetales skattefrit.