Den amerikanske centralbank sætter renten op med 0,75 procentpoint for at bekæmpe den stigende inflation. Det er den største rentestigning siden 1994.

Centralbanken, der i daglig tale kendes som Fed, siger, at den forbliver "stærkt forpligtet til at få inflationen tilbage på målet på to procent".

Inflationen i USA i maj er på årsbasis opgjort til 8,6 procent.

- Det er en meget god illustration af, at det er ganske ekstraordinære tider, vi befinder os i, siger chefanalytiker i Danske Bank Mikael Olai Milhøi.

- Den amerikanske centralbank har da også erkendt, at man set i bakspejlet er kommet for sent i gang med at stramme pengepolitikken, og derfor er der brug for at træde hårdere på bremsen, end man almindeligvis ville gøre, siger han i en skriftlig kommentar.

Rentestigning var ventet

Frederik Engholm fra Nykredit siger, at den store rentestigning var ventet på finans- og børsmarkederne, og han konstaterer, at "det er ganske sandsynligt, at den bliver efterfulgt af en tilsvarende en af slagsen til juli".

Inflationen er det store monster, der har gjort sin entre i år. Coronapandemien og en ekstraordinær efterspørgsel samt krigen i Ukraine har været med til at presse priserne i vejret med stor fart.

Spørgsmålet er, hvordan Fed's reaktion det påvirke Europa og Danmark. En afsmitning vil komme. Det siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre.

- Danske boligejere har god grund til at kaste lidt opmærksomhed på renteforhøjelserne i USA. De højere amerikanske renter smitter af på de danske, og det har boligejerne allerede mærket i mærkbar grad, siger han.

- Renten på et fastforrentet lån er steget betragteligt og lyder i dag på tæt på 5 procent. Ved årsskiftet var det 2 procent og yderligere et år tilbage helt nede i 0,5 procent.

- Det er en massiv rentestigning, som giver modvind til boligmarkedet. På positivsiden stiller det dog visse eksisterende boligejere med fastforrentede lån i en position, hvor de kan skære af restgælden, mener han.

/ritzau/