'Utidig ministerindblanding' og 'grådige banker': Her er, hvad der er op og ned i slagsmålet om negative renter

Minister frygter, at tilliden til bankerne forsvinder, hvis grænsen for negative renter fortsætter ned.

Langt størstedelen af de danske banker opkræver negative renter fra deres kunder, hvis indlånet overstiger et givent beløb. (© Bax Lindhardt)

Grænsen er nået for, hvor mange danskere der skal betale negativ rente for at have penge stående i banken.

Så klar er meldingen fra erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Og selvom døren fortsat er åben overfor indgreb, er der ikke nogle konkrete planer om et sådan et. I første omgang skal Finanstilsynet og Konkurrencestyrelsen sættes på sagen

Der skal kigges på, hvordan der kan skabes mere konkurrence på bankmarkedet, og så skal Finanstilsynet holde øje med, om bankerne er gode nok til at rådgive kunderne i at undgå de negative renter.

Der er dog fortsat mange holdninger til både de negative renter, ministerens udmelding, og om banker egentligt er grådige eller ej?

Vi har samlet op på de vigtigste holdninger og spørgsmål om kampen om de negative renter.

Ministeren: 'Der mangler konkurrence på bankmarkedet'

De danske forbrugere er generelt tilfredse, tillidsfulde og loyale over for deres nuværende bank eller bankekspedient, lød det i en analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Nu vil ministeren styrke konkurrencen mellem bankerne. (© Grafik: Sofie Jackson Bangsgaard)

Et af de vigtigste punkter i Simon Kollerups plan i at få stoppet de negative renters nedadgående kurs er at få øget konkurrencen på bankmarkedet.

- Konkurrencen er for dårlig, og det rammer danske bankkunder. Derfor har jeg bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at se på, hvordan vi kan forbedre konkurrencen mellem bankerne til gavn for de danske bankkunder, lyder det fra Simon Kollerup i dag.

- Jeg mener, vi har brug for en hurtig afklaring på, hvordan vi kan få mere konkurrence på området, så det kan blive nemmere at skifte til en billigere bank eller få tilbudt et billigere produkt, lyder det videre.

Det er ikke første gang, at ministeren problematiserer konkurrencesituationen på bankmarkedet.

I forbindelse med aftalen om den såkaldte Arne-pension blev det aftalt, at "erhvervsministeren vil forbedre rammerne for konkurrence på bankmarkedet til gavn for forbrugerne."

Også i forbindelse med Erhvervsministeriets kommissorium om finansielle supermarkeder fra den 27. april i år, er konkurrencesituationen nævnt.

I 2013 lavede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en rapport om konkurrencesituationen på bankmarkedet, og dengang kom den med en række anbefalinger til at styrke konkurrencen på bankmarkedet.

De udmeldinger om at kigge på konkurrencesituationen har da også fået opbakning visse steder. Blandt andet i Berlingske, hvor cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk kalder Kollerups kritik berettiget.

Hvad siger bankerne?

Hos bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, hilser man en undersøgelse velkommen.

- Det er han selvfølgelig velkommen til at undersøge, men hans egen Konkurrencestyrelsen har jo været ude at sige, at man ikke kan tage bevægelserne omkring de negative renter som et tegn på manglende konkurrence, siger administrerende direktør i Finans Danmark, Ulrik Nødgaard.

I maj meldte Konkurrencerådet ud, at selvom mange banker har ens negative renter, er der ikke tegn på, at konkurrencelovgivningen er overtrådt.

- Det er naturligt, at bankernes renter helt eller delvist følger Nationalbankens rentesatser. Det gælder både udlånsrenter og indlånsrenter. Det bliver først en overtrædelse af konkurrenceloven, hvis bankerne aftaler indbyrdes, hvilke renter de sætter, og det gælder uanset, om renterne er positive eller negative, lød det fra Konkurrencerådets formand, Christian Schultz.

Ulrik Nødgaard påpeger desuden, at hvis de negative renter skyldes mangel på konkurrence, så ville bankerne også have en ekstraordinær stor indtjening i forhold til andre sektorer.

- Det er ikke tilfældet, lyder det fra Finans Danmarks direktør.

Bankerne: Ministeren skal ikke blande sig i, hvordan en privat virksomhed fastsætter sine priser

Kan en minister bestemme, hvor meget en privat virksomhed må tage for sine ydelser? Det er det store spørgsmål, der presser sig på fra bankerne. (Foto: Uffe Weng © Uffe Weng)

Et af de gennemgående kritikpunkter, der har været af Simon Kollerups udmelding, er, at det slet ikke er op til ham at bestemme, hvad en bank må tage for bestemte produkter.

Nationalbankdirektør Lars Rohde sagde i en pressemeddelelse, at "det er forståeligt, at negative renter på indlån i banker kan give anledning til diskussion, men bankernes renter er en sag mellem dem og deres kunder."

Det samme har lydt fra både banker, meningsdannere og politikere. Faktisk har kritikken været så hård, at ministeren selv er en smule overrasket. Se bare klippet her:

Men hvad siger Simon Kollerup så til kritikken?

Vi har spurgt Simon Kollerup om følgende.

- Du kalder bankerne for grådige. Skal Novo Nordisk - en medicinalvirksomhed, som tjener rigtig mange penge og har en bedre overskudsgrad end bankerne - også kaldes grådig, fordi den tager høje priser for sine produkter?

- Du kan ikke sammenligne produktionsvirksomheder og banker. Banker er en særlig størrelse. De passer på vores betroede midler, vores pensionsopsparing, penge på budgetkontoen til de fornødenheder, vi skal have. Vi stiller os som samfund bag bankerne, og sørger for, at de ikke kan vælte. Til gengæld leverer de en betalingsinfrastruktur, et finansielt system i Danmark, som der skal være tillid til.

- Og jeg synes, at man gambler med opbakningen til det finansielle system, hvis man bliver ved med at ramme flere og flere danskere med negative renter. Og så synes jeg, det er urimeligt, at man rammer folk med små opsparinger, pensionister, og dem, der sparer op til sølvbrylluppet. Derfor, synes jeg, at grænsen er nået.

Ministeren: 'Vi risikerer, at danskerne gemmer kontanter i hovedpuden'

Ældre Sagen frygter, at negative renter vil få flere ældre til at gemme kontanter i hovedpuden istedet for bankbogen. (Foto: Kristian Djurhuus © Ritzau Scanpix)

Det er selve tilliden til det danske banksystem, der er på spil, når beløbsgrænserne for negative renter fortsætter ned, lyder det fra Simon Kollerup.

- Vi har en stærk betalingsinfrastruktur, og vi har tillid til den finansielle sektor. Men det, der er på spil, hvis bankerne bliver ved med at sætte grænsen ned, det er tilliden til bankerne, siger han.

- Risikoen er, at man føler sig presset til at gå andre steder hen, og hvis der ikke er andre banker at gå i, fordi stort set alle banker har sat deres grænse for negative renter ned, så frygter jeg, at vi kommer til at se ældre, der hæver deres penge og har dem liggende derhjemme, eller går ud på et værdipapirmarked, hvor de taber pengene, lyder det fra Simon Kollerup.

Samme frygt har den administrerende direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup.

- Vores medlemmer ringer ind og ved ikke, hvad de skal gøre. De foreslår, at de investerer i guld eller hiver gulvbrædderne op og ligger pengene derned. Folk er fortvivlede over de negative renter, fortæller han.

Nationalbanken har undersøgt, hvad der sker, når bankkunder skal til at betale negativ rente af deres indestående.

Set på tværs af 16 undersøgte banker faldt indlånet i gennemsnit med to procent i de første fire måneder, efter at en bank annoncerede negative renter, mens indlånet i de øvrige banker i samme periode var stigende.

Privatkundernes samlede indlån er dog steget i perioden med negative indlånsrenter.

Hvad siger bankerne?

- Indtil videre tyder alt på, at det - heldigvis - kun sker i meget, meget begrænset omfang, lyder det fra Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark.

Han råder alle fra at tænke i at trække pengene ud af banken, fordi der følger sikkerhedsmæssige risici med.

- Jeg synes faktisk, det er lidt farligt overhovedet at tale om det her. Jeg tror, det er noget, som vi allesammen i både finanssektoren, Ældre Sagen og alle mulige andre er skarpe på at sige til folk, at de skal lade være med at tage pengene ud i kontanter og sy dem ind i madrassen.

Han peger desuden på, at risikoen ved at tage pengene ud af banken slet ikke står mål med den omkostning, der er ved at tage pengene ud af banken.

Bankerne: Vores rente er lav, fordi Nationalbankens rente er lav

Nationalbanken på den midlertidige adresse på Langelinie Alle i København. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Nationalbanken er bankernes bank. Men her betaler bankerne i øjeblikket selv negativ rente for at have opbevaret bankens penge.

- Jeg er også bankkunde, og jeg er da også træt af, at jeg skal betale for en del af mit indlån, lyder det ærligt fra Finans Danmarks direktør, Ulrik Nødgaard.

- Men verden er nu engang sådan, at der er negative renter i samfundet, og det betyder, at hvis ikke bankerne følger op på det, så sætter man penge til på det.

Når danske bankkunder har undladt at betale negativ rente, selvom renten i Nationalbanken har været negativ, så handler det om, at bankerne har solgt indlån til "under indkøbsprisen", fortalte Nødgaard, da Simon Kollerup første gang langede ud efter de negative renter.

- Vi nærmer os en normalisering nu, fortæller han.

I denne uge kom det frem, at kunder hos Danske Bank og Nordea i Finland bliver friholdt for negative renter der, selvom bankerne også betaler negative renter i Finland.

- Når nu andre lande godt kan finde ud at, at bankerne ikke skal pålægge negative renter til kunderne, hvorfor kan man så ikke finde ud af det i Danmark?

- Vi er lidt foran, men vi ser bevægelser i andre lande nu. Hvis vi eksempelvis kigger til Tyskland, så sker der noget. Og så er der nogle strukturelle forskelle. Som jeg har forstået det, så får kunderne ikke glæde af den negative rente, når de optager lån i Finland, så tingene skal ses i en helhed.

Hvad siger Simon Kollerup til det?

- Jeg er nødt til at sige, at der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem, at når der er en negativ rente ovre i Nationalbanken, så skulle en bank også sætte en negativ rente over for sine kunder. Den sammenhæng er der ikke. Vi har kunnet se i en årrække, at bankerne ikke har valgt at lave negativ rente over for deres kunder, selvom Nationalbanken har en negativ rente. Det er et valg, bankerne selv tager, siger Simon Kollerup.

- Bankerne har jo over lange stræk tilpasset sig centralbankerne og de renteniveauer, som er der. Det er den grundlæggende metodik. Skal bankerne holde op med at følge centralbankernes rente?

- Jeg konstaterer bare, at vi har set i en årrække, at bankerne godt har kunnet finde ud af ikke at pålægge negativ rente over for deres egne kunder, selvom nationalbanken i samme periode havde en negativ rentesats. Så det argument med, at "fordi, de har en negativ rente ovre i nationalbanken, så er vi også nødt til at gøre det over for kunder i vores bank", den holder altså bare ikke, lyder det fra erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk