Uventet overenskomsthjælp til sygeplejerskerne: Flere partier vil løfte kvindefag ud af gammel reform

Flere partier vil have opgør med tjenestemandsreform. Men der er uenighed om, hvad der skal gøres.

Det er langt fra første gang, at sygeplejerskerne kæmper for ligeløn. Her fra en demonstration i 2008. Denne gang er der dog bred opbakning fra Christiansborg. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

En lang række politiske partier er nu klar til at hjælpe landets sygeplejersker der, hvor skoen trykker allermest.

Der er behov for et opgør med den 52 år gamle tjenestemandsreform, som mange peger på skaber ulige løn mellem mands- og kvindedominerede fag på det offentlige arbejdsmarked.

Og det er godt nyt for Dansk Sygeplejeråd, der i dag har varslet strejke for dets cirka 80.000 medlemmer.

Sygeplejerskerne ønsker et opgør med tjenestemandsreformen, men det kan være meget svært at løse ved overenskomstforhandlinger.

- Det er ikke rimeligt, at andre offentligt ansatte skal bøde for at rette op på et historisk lønefterslæb for sygeplejersker og andre traditionelt kvindedominerede fag. Derfor har vi en fælles udfordring, og den vil vi gerne tage op sammen med arbejdsgiverne overfor politikerne på Christiansborg, siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

Reformen blev til efter fem års kommissionsarbejde. Her blev de offentligt ansattes lønning indplaceret i et såkaldt lønhierarki med 40 løntrin.

Forskning peger på, at særligt kvindedominerede fag blev placeret lavt i lønhierarkiet i 1969, og den lave placeringen fortsat hænger ved i dag.

Og det er denne udskældte reform, der nu er bred politisk enighed om at ændre - der er dog forskellige på, hvordan det skal gøres.

Reformen passer som en boksehandske til et blåt øje

Det var Enhedslisten, der startede det politiske opgør med reformenChristiansborg. Her har særligt Pernille Skipper talt dunder mod reformen.

Partier har tidligere foreslået af afsætte en lavtlønspulje på fem milliarder kroner direkte målrettet lønstigninger i omsorgsfagene og andre lavtlønsgrupper i det offentlige.

Men nu breder kritikken mod tjenestemandsreformen sig som ringe i vandet.

Hos De Radikale mener ligestillingsordfører Samira Nawa, at det er op til Folketingets partier at få gjort op med det, hun kalder for en "ligestillingsproblematik".

- Det er nogle urimelige beslutninger, som blev taget i 1969, og som stadig står ved magt, fortæller hun.

De Radikale mener, at der er helt oplagt, at der skal gøres noget ved sagen politisk.

- Hvis man gerne vil overlade det til arbejdsmarkedets parter, så burde man også have gjort det i 1969, men det gjorde man ikke. Derfor skal vi også være med til at rådes bod på det nu, siger Samira Nawa.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man tog nogle drøftelser på Christiansborg, hvor parterne rundt om bordet rent faktisk tog denne her problematik alvorligt, siger ligestillingsordfører for De Radikale Samira Nawa. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

Hvor pengene til et eventuelt lønløft skal komme fra skal dog også først afklares. Derfor har Samira Nawa stillet spørgsmål til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Men problemet bliver ikke løst, hvis ikke der følger penge med, siger Samira Nawa.

Regningen for et lønløft kan jo godt løbe op i ganske mange milliarder kroner ekstra om året. Hvor skal man finde så mange penge?

- Regningen for det her bliver ikke billig, og der bliver heller ikke fundet en løsning med et fingerknips. Men vi er nødt til at tage hånd om det, siger Samira Nawa.

Tidligere er det blevet anslået af BUPL’s formand, Elisa Rimpler, at det vil koste hele fire milliarder kroner årligt, hvis en pædagog skulle løftes og tjene lige så meget som et mandefag med samme uddannelsesniveau som for eksempel en bygningskonstruktør.

Regningen ville stige til hele 20 milliarder kroner, hvis lønløftet gjaldt alle Ligelønsalliancens kvindefag som BUPL, FOA, SL, DSR og de andre fag i Sundhedskartellet. Det skriver Mandag Morgen.

Hos SF kalder beskæftigelsesordfører Karsten Hønge den 52 år gamle reform for "noget makværk".

Hvordan matcher reformen den verden, vi har i dag?

- Den passer som en boksehandske til et blåt øje.

- Det fundament, man byggede i 1969, var et skævt fundament, siger han.

Og skal man bygge et nyt fundament, ja så koster det altså penge, fortæller han.

- Jeg synes, der bliver stillet fuldstændigt rimelige, snusfornuftige krav fra de kvinder, som vil af med tjenestemands- reformen fra 1969. Den gav ikke mening i '69, og den giver ikke mening i dag, siger SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Til gengæld mener han, at det ville være helt forkert, hvis det er Christiansborg, der skal beslutte, hvor man fremover skal indplacere de forskellige faggrupper i lønhierarkiet.

- Det ville være håbløst. Der bliver vi da nødt til at snakke med de folk, der ved, hvad det handler om, og det vil være de fagforbund, der organiserer de offentligt ansatte.

Derfor mener han, at problematikken i første omgang skal løses ved en "omfattende trepartsforhandling."

- Det gik galt i 1969, og det vil gå endnu værre i dag. Der bliver nødt til at være et samarbejde med fagforbundene, siger han.

Og så er der jo også lige det med pengene. For selvom Karsten Hønge mener, der skal afsættes flere penge, så vil han "slet ikke gå ind i, hvad beløbet skal være."

Det kan jo løbe op i mange milliarder, hvis alle skal have et løft. Hvor skal de her penge komme fra?

- Jeg synes, det er helt usagligt at komme med et bud på, hvad det vil komme til at koste. Det afhænger jo af, hvem man sammenligner sig med, og hvilke medarbejdergrupper der skal op på hvilket niveau. Og derfor ville det være useriøst at komme med et bud på det, siger Karsten Hønge.

Opbakning fra blå blok

Hos Dansk Folkeparti mener beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted, at den bedste løsning er, at regeringen tager tjenestemandsreformen op til en revidering.

- Jeg synes, at de grupper, som står og demonstrerer mod tjenestemandsreformen, fortjener noget mere i løn. Det skal ikke være nogen hemmelighed, fortæller han.

- Jeg håber, at regeringen vil tage det alvorligt og se på tjenestemands- reformen, siger beskæftigelsesordfører i Dansk Folkeparti Bent Bøgsted. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Han peger på, at regeringen må tage selve tjenestemandsreformen op til en "modernisering og nytænkning".

- Vi er klar på at finde nogle flere penge til sygeplejersker, sosu'er og jordemødre. Tiden er løbet fra en tjenestemandsreform, der har hindret deres udvikling og ligestilling, så de har fortjent, at der bliver set alvorligt på det.

Hos De Konservative mener man ligeledes, at det er et politisk ansvar at tage reformen op til revision.

- Det er et område, hvor vi som politikere i den verserende diskussion kan gå ind og hjælpe til for at gøre det endnu nemmere at tiltrække sygeplejersker, som vi mangler, siger Mads Andersen, der er i øjeblikket er stedfortræder beskæftigelsesordfører i Folketinget.

- Hvis man skal kunne tiltrække nogle af de unge, stærke kandidater, der skal varetage vores sundhed på sigt, så skal sådan noget her også være tidsvarende.

Han tør dog endnu ikke at lægge hovedet på blokken og love flere penge til området.

- Der vil være en større kabale, der går i gang, og jeg skal ikke stjæle penge fra andre løngrupper, men i første omgang, så handler det måske om at sætte foden ned og få sagt, at det her er med til at ødelægge den rekruttering, vi gerne skal have til sygeplejerskeuddannelsen.

Regeringen: Behov for diskussion

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard afviser at kommentere, så længe der er en igangværende proces med overenskomstforhandlinger.

Men ifølge Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Henrik Møller, er der i hvert fald et behov for, at man får diskuteret problematikken på Christiansborg.

- Helt grundlæggende så mener jeg, at løndannelse er et spørgsmål, som arbejdsmarkedet parter må klare. Men her er der en historisk ulighed, som er baseret på en tjenestemandslov, som måske kunne argumentere for, at man i hvert fald får diskuteret det her område.

Han vil dog heller ikke pege på, om der eksempelvis er behov for trepartsforhandlinger, så længe overenskomstprocessen fortsat kører.

- Det her er ikke en ny problemstilling, og der er ikke noget 'quick fix'. Men jeg synes også godt, vi på Christiansborg kan diskutere, hvad vores rolle fremadrettet skal være for at rette op på de skævheder, der er.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk