Uvildige eksperter om investeringer: Sådan undgår du at ende i bankers gebyr-karrusel

Tid og risiko er noget af det vigtigste at forholde sig til, når penge skal investeres.

Der er mange ting, der skal overvejes, før man kaster sig ud i at investere sin opsparing. (Foto: Lucas Jackson © Scanpix)

Det er stadig få danskere, der selv sætter sig ind, hvad deres opsparing skal investeres i og hvordan.

Derfor er det typisk banken, man kontakter, og ofte tilbyder banken sine egne produkter, fordi banken har en klar interesse i at tjene penge på kundernes penge.

Sådan er det blandt andet foregået i Dansk Banks Flexinvest Fri, der nu er omdrejningspunkt i en skandale om påstået snyd, hvor 87.000 kunder er blevet lokket ind i investeringer med alt for høje aftalegebyrer og forventet negativt nettoafkast.

Men når bankerne tilsyneladende ikke varetager kundernes interesse, hvor går man så hen med sine surt tjente penge?

Ifølge Forbrugerrådet Tænk bør man altid søge uvildig økonomisk rådgivning, hvis man ønsker at investere sine penge.

DR Nyheder har talt med to af dem, der figurerer på Finanstilsynets liste over godkendte rådgivere og spurgt dem, hvad det er vigtigt at holde sig for øje, hvis man kaster sig ud i at investere sine penge:

Hvor stor risiko vil du tage?

Hvis du investerer penge, skal du gøre op, hvor stor en risiko du er villig til at løbe. (Foto: DANIEL MUNOZ © Scanpix)

2018 var et svært år for investorer, der i mange tilfælde måtte konstatere, at det blev til negative afkast.

Så man skal i første omgang finde ud af med sig selv, hvor smertegrænsen ligger, fortæller Anders Valdemar Juhl, uvildig økonomisk rådgiver i Uvildig Raad.

- Mange bliver usikre og får ødelagt deres nattesøvn, fordi de ikke kan holde ud, at pengene bliver mindre værd. Så hvor ligger smertegrænsen?

- Der er kommet meget mere opmærksomhed på bæredygtige investeringer, hvor der også er fokus på etik. Men også på produkter, hvor der ligger en stor spredning af risiko. Vi opererer meget med indexfonde, hvor der er meget stor risikospredning. Så får kunden ikke voldsomt store udsving, siger han.

Problemet er blot, at det kan være svært at få et positivt afkast af sine investeringer uden at ville løbe en risiko. Men der er muligheder, omend de umiddelbart kan synes lidt fattige, påpeger Svend Erik Dalsgaard Nielsen, bankmægler og uvildig økonomisk rådgiver i Rådgivning Syd i Ribe:

- Det konkrete råd, jeg stadig giver, er, at en rente på nul procent, en halv procent eller 0,9 procent uden risiko er en fantastisk god rente i dagens rentemarked. Det er højere end markedsrenten, som i virkeligheden er negativ.

- Man skal ikke lade sig forskrække af, at renten er nul. Nul kan være en absolut god rente, for alternativet kan være tab og vil ofte være tab, især hvis man køber korte obligationer. Et-årige obligationer har en negativ rente på 0,3, siger Svend Erik Dalsgaard Nielsen.

Hvor mange penge skal man have stående, før det kan betale sig at investere dem?

Det er stadig en god ide at have en økonomisk buffer og ikke have alle sine penge investeret. (Foto: Kristian Djurhuus © Scanpix)

Det gode råd har altid lydt, at det er meget godt at have en økonomisk buffer til uforudsete udgifter. Sådan er det stadig.

- Hvis man har en buffer på mellem 50.000 og 100.000 kroner, så kan det give god mening at investere for resten opefter. Rigtig mange danskere har store formuer placeret på kontantkonti, så den bliver bare mindre og mindre værd, fordi inflationen overstiger den rentetilvækst, der er, siger Anders Valdemar Juhl.

Når investeringslystne kunder kommer ind på Svend Erik Dalsgaard Nielsens kontor i Ribe bliver de som det første spurgt til, om det betyder meget for dem at have mange penge imellem hænderne.

- Om de vil have et par hundredetusinde stående, som de råder over uden at skulle spørge nogen. Hvis det betyder meget, så skal man acceptere at have et større beløb stående med en rente på nul i sin bank.

- Hvis man ved, at man ikke har glæde af at have store beløb stående lige ved fordøren, så kan man vælge at sætte nogle penge ind på en konto i for eksempel Santander Bank, hvor man kan binde pengene i to år og få en rente. Eller i Norwegian Bank, hvor man uden at binde dem kan få en variabel rente på omkring 0,7 procent, siger han.

Investeringen skal dog sættes i perspektiv, for er det 100.000 kroner, man investerer til en rente på 0,7 procent, så får man 700 kroner ud på et år, hvoraf man skal betale skat.

Skal jeg høvle gæld af, før jeg investerer?

Skal boligen betales ud, før man skal begive sig ud i investeringer? (Foto: Kasper palsnov © Scanpix)

Det er et af de spørgsmål, de uvildige rådgivere oftest får. Svaret er ikke altid helt enkelt.

- Der er ikke noget entydigt svar, men for boligejere eksempelvis kan det give god mening at få frigjort noget friværdi som et supplement til pensionen, også i en tid med så lav en rente, som vi har nu. Så at være helt gældfri er ikke nødvendigvis den rigtige løsning, siger Anders Valdemar Juhl.

I Ribe har Svend Erik Dalsgaard Nielsens en lidt anden opfattelse:

- Mit udgangspunkt er, at man investerer, hvis man har penge til overs. Det gør man ikke for lånte penge. Hvis man har lån og samtidig vil investere, så kan man sige, at investeringen sker for lånte penge. Det er en tvivlsom og risikofyldt affære, for der er omkostninger både ved at optage lån og ved at investere.

- Udgangspunktet er at afdrage på gæld først, før du investerer, med mindre du kun har en kort tidshorisont til at investere, fordi du skal bruge pengene igen, siger Svend Erik Dalsgaard Nielsen.

Facebook
Twitter