Uvildige eksperter skal undersøge gældsskandalen i Danske Bank: Et meget usædvanligt skridt

Nu påbyder Finanstilsynet Danske Bank at starte en uvildig undersøgelse.

Mange tusind kunder kan have betalt for meget af på deres gæld til Danske Bank (Foto: STAFF © Scanpix)

I halvandet år har Finanstilsynet bedt Danske Bank om at få styr på bankens fejlagtige gældsinddrivelse i bankens inkasso-afdeling. Tilsynet har for nylig givet fire påbud og bedt banken om at rette op.

Men bankernes vagthund har nu besluttet, at det er nødvendigt med endnu et redskab fra værktøjskassen.

I aftes påbød Finanstilsynet, at Danske Bank skal bestille og betale for en uvildig undersøgelse af gældsskandalen.

Det betyder, at eksterne eksperter med kendskab til gældsinddrivelse, civilretlige regler og IT-systemer skal sikre sig, at banken får lavet og lever op til de nødvendige tiltag for at få styr på gældsinddrivelsen og kompenseret de kunder, som banken har opkrævet for meget gæld fra.

Det er banken selv, der skal finde eksperterne, men det er Finanstilsynet, som skal godkende dem. Sidst bestemmelsen blev taget i brug var i 2012.

Det er et usædvanligt - men et godt skridt, siger ekspert i finansret og professor ved Københavns Universitet Linda Nielsen.

- Det er ganske, ganske usædvanligt. Vi kender kun tiltaget fra få andre sager. Det er indgribende over for banken, for det bliver jo dyrt. Derfor skal man kun gøre det, når det er en usædvanlig og kompleks sag, og det er denne her, siger Linda Nielsen.

- Det er en god idé, fordi Finantilsynet ikke selv har kompetencerne eller tiden til at gå dybt ned i det her, som man skal. De har ikke ekspertise på så mange forskellige områder, som man skal have her.

Danske Bank hilser selv den uvildige undersøgelse velkommen.

- Vi er enige med Finanstilsynet i, at det er helt afgørende, at man kan være sikker på, at de skridt, vi tager for at rydde op i denne sag, har den ønskede effekt, skriver Chris Vogelzang, adm. direktør i Danske Bank, i en pressemeddelelse.

Planen er klar

Danske Bank har fremlagt sin plan for, hvordan de vil rydde op i bankens gældssystemer.

Den indebærer blandt andet at rense de data, der findes i bankens gamle, fejlramte IT-system og indføre et helt nyt i inkasso-afdelingen.

Derudover har banken redegjort for, hvad den gør for identificere de kunder, der er ramt af sagen, samt hvilke foranstaltninger banken har indført for at sikre, at banken ikke fremover opkræver forkerte beløb for kunderne.

Og det er netop her, de uvildige eksperter kommer ind i billedet. De skal sikre, at banken rent faktisk lever op til det lovede.

- Kravet om den her uvildige undersøgelse kommer af to årsager. For det første er det tydeligt, at Finanstilsynet ikke længere har fuld tillid til, at Danske Bank af sig selv får ryddet tilstrækkelig grundigt og hurtigt op i gældskaosset. Og for det andet erkender Finanstilsynet helt åbent, at det ikke er ekspert på dette område, og at der derfor er behov eksperter udefra, siger DR's erhervskorrespondent, Jakob Ussing.

Undersøgelse skal skabe tillid

Tilbage i oktober udtalte Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, at man formentligt ville få brug for ekstern eksperthjælp, fordi gældsinddrivning ikke er Finanstilsynets kernekompetence.

Det citat kom på dagen, hvor Finanstilsynet var udsat for massiv kritik, fordi tilsynet kendte til alvorlige problemer i Danske Banks gældsinddrivelse i knap et år uden at gribe ind.

Udover at sikre, at banken lever op til Finanstilsynets påbud, er den uvildige undersøgelse ifølge tilsynet vigtig for, at omverdenen kan have tillid til bankens gældsinddrivelse.

Og det er lige netop her, undersøgelsen kommer til sin ret, siger Linda Nielsen.

- Det her handler om at genoprette tillid og troværdighed. Derfor er det en rigtig god idé at have uafhængige, uvildige personer til at kigge på det. Det er ikke hvem som helst, der kan komme og kigge på det her, det er eksperter med dyb indsigt i it-systemer, gældsinddrivelse og jura, siger hun.

Erhvervsminister Simon Kollerup roser også beslutningen om en uvildig undersøgelse. Den er vigtig for at "viske tavlen ren" og "genopbygge tilliden" til banken.

- Det har været et hårdt anslag mod Danske Bank og den finansielle sektor i Danmark, når man ser de her skandaler. Der er brug for en uvildig undersøgelse, siger han.

Sidst man så en uvildig undersøgelse var i 2012, hvor Danske Banks markedsrisikoområde blev undersøgt, fordi banken i en kortere årrække havde haft meget store overskud på det område, også sammenlignet med andre banker.

Mere omtalt var en sag fra 2010, hvor Saxo Bank blev beskyldt for at snyde sine investeringskunder. Den uvildige undersøgelse fandt dog ikke anledning til kritik.

Svært at stoppe fejl

Op mod 106.000 kunder kan være ramt af fejl i Danske Banks gældsinddrivelse i inkasso-afdelingen. Banken skønner selv, at mellem 10.000 og 15.000 kunder kan være økonomisk påvirket af fejlene - og lover, at alle påvirkede kunder vil blive kompenseret.

Banken har selv indført en række tiltag for at stoppe den uretmæssige indkrævning. Blandt andet ved at sætte en lang række sager i bero.

Men banken står fortsat overfor en række problemstillinger i gældsinddrivelsen. Det fremgår af en redegørelse fra banken til Finanstilsynet.

Én ting er, at Danske Bank har videregivet cirka 15.000 kunders gæld til eksterne inkassobureauer. Her har mere end 4.500 kunder tilbagebetalt mere end 60 procent af deres gæld, og det betyder, at de er i risikozonen for at have betalt for meget tilbage.

Selvom banken har sat samtlige sager om inddrivelse fra inkassobureauer i bero, så er der nogle tilfælde, hvor det ikke er teknisk muligt at stoppe betalingerne, skriver banken til Finanstilsynet.

Det betyder, at også inkassobureauerne har indkrævet gæld i strid med reglerne - noget, som fik Forbrugerombudsmanden til at sende en kraftig advarsel til inkassobureauerne i går.

De to store inkassobureauer, der foretager inkassation for Danske Bank fortalte Berlingske i sidste uge, at sagerne nu er sat i bero.

Noget andet er, at der er en lang række kunder, der har været svære for banken at finde frem til.

Der er fortsat 41.000 kunder, banken er ved at finde. Det er typisk sager om gældssanering, konkurser med lukkede CVR-numre, dødsboer, lukkede gældssager hos Realkredit Danmark eller tilfælde, hvor kontaktoplysninger er forældede.

Her er der dog ikke risiko for, at denne kundegruppe fortsat betaler for meget, da deres sager er afsluttede i banken.

Opdateret med citat fra erhvervsminister, Simon Kollerup.

Hvordan opstod fejlene? Fire hovedårsager

  • Hovedstol, renter og gebyrer slået sammen: Fejlen består i, at renter, gebyrer og omkostninger er slået sammen til ét beløb i hovedstolen. Men der er forskellige forældelsesfrister på gæld og renter, hvilket kan betyde, at banken kan have inddrevet gæld, den ikke er berettiget til.

  • Forkert registrering af forfaldsdatoen: I en række tilfælde har Danske Banks inkassosystem registreret den forkerte forældelsesdato på kundernes gæld. Det betyder, at banken kan være kommet til at inddrive forældet gæld.

  • Kautionister og meddebitorer behandlet ens: Banken kan have opkrævet den fulde gæld fra alle debitorer, meddebitorer og kautionister. Det betyder, at banken kan have opkrævet den samme gæld mere end en gang.

  • Den fulde hovedstol blev opkrævet hos meddebitorer: Systemer har haft svært ved at skelne mellem to medskyldnere, hvorfor begge skyldnere kan have været registreret som skyldnere af det fulde beløb. Derfor kan det være sket, at en kunde kan have indfriet hele gælden, mens gælden fortsat har været registreret hos en medskyldner.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter