Våbensmugleren, hvidvaskeren og politikeren: Lækkede dokumenter navngiver Danske Banks farlige forbindelser

En omfattende læk af finansdokumenter føjer nye oplysninger til hvidvaskskandalen i Danske Bank.

Fra venstre: Altaf Khanani, Igor Marakin og Iurii Lunov.

Med en ny, omfattende læk af dokumenter kan DR nu sætte ansigt på nogle af de bagmænd, der har nydt godt af den mangelfulde hvidvaskkontrol i Danske Banks estiske filial.

Gennem det internationale journalist-samarbejde ICIJ, er DR kommet i besiddelse af tusindvis af hemmelige dokumenter fra blandt andet de amerikanske finansmyndigheder.

Dokumenterne giver indblik i et rædselskabinet af personer med tråde til våbensmugling, skattesvindel og østeuropæiske mafiagrupper. Mange med det til fælles, at de har haft en konto i Danske Bank.

- Det er jo vildt interessant, at vi nu får kød og blod på nogle af de transaktioner, som vi i nogle år har kaldt mistænkelige, siger Jakob Dedenroth Bernhoft, der er ekspert i bekæmpelse af hvidvask og har fulgt Danske Bank-sagen i årevis.

Fra 2007 til 2015 flød 1.500 milliarder kroner gennem Danske Banks afdeling for udenlandske kunder i Estland. Langt de fleste af milliarderne var mistænkelige og skulle være fanget i Danske Banks værn mod hvidvask.

Det skete ikke. I stedet havnede landets største bank i en enorm, international hvidvaskskandale, som DR nu kan afsløre nye detaljer om.

- Vi får et meget tydeligt eksempel på, hvad der sker, når disse kriminelle netværk fungerer uden modstand fra banken, siger Eleni Tsingou, der er professor i politisk økonomi ved CBS, hvor hun forsker i bankers hvidvaskindsats.

Milliarder fra Rusland

Den omfattende læk af dokumenter, ’FinCEN Files,’ har fået navn efter det amerikanske finansministeriums efterforskingsenhed, Fincen, der indsamler fortrolige oplysninger om suspekte pengeoverførsler.

Materialet i lækagen omfatter over 2.000 indberetninger om overførsler, som bankerne finder mistænkelige. Det samlede beløb i indberetningerne overstiger 13 billioner (13.000.000.000.000) danske kroner.

I dokumenterne er én dansk bank nævnt flere hundrede gange:

Danske Bank.

For eksempel indtager Danske Bank en central rolle i en fortrolig Fincen-rapport om et russisk hvidvasknetværk kaldet ’Moscow Mirror Network’.

Russiske bagmænd har brugt et netværk af 54 selskaber til at sende milliarder ud af Rusland - ’i perioder mere end en milliard dollar om måneden’, skriver Fincen. Altså flere end seks milliarder kroner om måneden.

30 af selskaberne i netværket var kunder i Danske Bank Estland.

Overførsler til den russiske mafia

Ifølge rapporten er den russiske lokalpolitiker og sikkerhedsrådgiver Igor Marakin en central figur for bagmændene i det russiske hvidvask-netværk.

Lækken viser, at Igor Marakin har kontrolleret syv selskaber med konti i Danske Bank.

Ifølge rapporten deltog et af hans selskaber, Aronica Alliance, i 2011 og 2012 i overførsler for fem millioner kroner til selskabet Gurgen House, et arabisk firma, som udadtil handlede med smykker, diamanter og guld, men som ifølge de amerikanske myndigheder var knyttet til den russiske mafiaorganisation Brother’s Circle, som er involveret i narkohandel og bandeskyderier.

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama udpegede i 2011 Brother’s Circle til at være den internationale, organiserede, kriminelle gruppe, der udgør den største trussel mod USA.

Gurgen House – som altså har modtaget penge fra konti i Danske Bank – blev i 2013 føjet til den amerikanske liste over sanktionerede selskaber.

Igor Marakin med våben på bordet foran sig på et foto, han har lagt på Facebook.

På et Facebook-billede poserer Igor Marakin med forskellige våben som en håndgranat og en maskinpistol.

- Når man kobler hans profilbilleder med det, at der ikke var nogen aktivitet bag de selskaber, han havde i Danske Bank, så efterlader det dybe panderynker, siger Jakob Dedenroth Bernhoft, der er direktør for rådgivningsvirksomheden revisorjura.dk.

Især skulle Danske Bank have opdaget de mistænkelige overførsler, når Aronica ifølge det britiske selskabsregister var et såkaldt "sovende" selskab - altså et selskab uden aktiviteter.

- Og det skulle være fanget i kontrollen i banken, siger han.

Igor Marakin afviser over for DR Nyheder, at han har begået noget kriminelt eller udnyttet Danske Bank til at hvidvaske penge. Da DR fanger ham på telefonen, siger han:

- Nej, nej, nej. Jeg ved ikke, hvor De har Deres information fra. Jeg ved ikke, hvad det her handler om, og jeg har ikke lyst til at svare, siger han.

Våbensmugler med konto i banken

Dokumenter, som den italienske avis L’Espresso har delt med journalistnetværket ICIJ og DR, afslører en anden af Danske Banks rædselskunder: Våbenhandleren Iurii Lunov.

Lunov er blandt andet udpeget af en FN-rapport som en af mændene bag en ulovlig våbeneksport fra Nordkorea til Iran i 2009, som blev afbrudt af en politiaktion i en lufthavn i Bangkok.

Selskabet, som chartrede flyet med 35 ton våben, var kunde i Danske Banks estiske filial og kontrolleret af Iurii Lunov.

Og Iurii Lunov kontrollerer også et andet selskab med konto i Danske Bank, Ostwest Alliance.

Ifølge offentligt tilgængelige papirer fra det britiske selskabsregister fra 2009 sælger Ostwest Alliance ”ammunition, sprængstoffer, væbnede køretøjer, kampvogne, krigsskibe, ubåde, fly og enhver form for militært udstyr.”

- I sådan en situation skal banken virkelig gå kunden efter i sømmene. Der er tale om en særdeles højrisikokunde, for der kunne godt være noget af det, som ikke tålte dagens lys, hvor der sker salg til regimer, der ikke skal ske.

- De her selskaber skulle aldrig have haft lov til at sende penge gennem Danske Bank, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

- Og derfor skal en bank som Danske Bank holde sig langt væk fra sådan en kunde, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

At det er Lunov, der kontrollerer selskaberne, fremgår tydeligt af mails, som journalistsamarbejdet OCCRP har delt med DR. Her kommunikerer Lunov direkte med banken om de to konti.

Hverken Iurii Lunov eller hans advokat er vendt tilbage på DR's henvendelser.

Hvidvaskeren fra Pakistan

En tredje person, der også har nydt godt af den manglende kontrol i den estiske filial, er den pakistanske hvidvasker Altaf Khanani.

Khanani har ifølge australske og amerikanske myndigheder hvidvasket milliarder for narkokarteller, terrororganisationer og andre kriminelle.

Flere gange optræder Altaf Khananis centrale hvidvaskselskab, Mazaka General Trading, i de lækkede papirer.

Et af de selskaber, som har overført penge til Khananis hvidvaskorganisation, er Hilux Services, et skotsk selskab med adresse i Aserbajdsjan.

Hilux Services havde konto i Danske Banks estiske filial, og selskabet er tidligere af Berlingske blevet afsløret i at have tilknytning til det aserbajdsjanske styre, som har sendt milliarder gennem konti i Danske Banks estiske filial.

DR er i besiddelse af kontoudtog, som viser, at Hilux tre gange i løbet af 2014 overførte i alt 4,5 millioner kroner til Mazaka General Trading.

Mazaka General Trading blev i 2016 føjet til USA's liste over sanktionerede selskaber, fordi det er kontrolleret af Altaf Khanani.

- Når man læser kontoudtogene, ser det tilforladeligt ud. Men det springer jo i øjnene, når man ser på de navne her. De her selskaber har vist sig at være involveret i forskellige typer kriminalitet. Og de her selskaber skulle aldrig have haft lov til at sende penge gennem Danske Bank, siger hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft.

DR har forsøgt at få et interview med Altaf Khanani, men hans advokat i USA oplyser, at hverken han eller Khanani ønsker at udtale sig.

- En reminder

I årene, hvor milliarderne flød gennem konti i Danske Bank Estland, nød banken godt af den estiske filial, der tog sig godt betalt for at stille konti til rådighed for lyssky forretninger.

I flere år udgjorde indtjeningen fra filialen i Estland hele ti procent af hele Danske Bank-koncernens samlede resultat før skat, selv om filialen kun stod for 0,5 procent af koncernens samlede aktiviteter.

Men siden skandalen om hvidvask i bankens estiske filial blev afsløret i 2017, er Danske Banks børsværdi blevet halveret, og myndigheder i flere lande forbereder store bøder til banken for dens manglende overholdelse af hvidvaskreglerne.

- Banken siger i dag, at den er kommet videre, og det, må vi håbe, er tilfældet. Hvidvask er noget, man skal tage meget alvorligt, og det var der ikke fokus på i bankerne for ganske få år siden, siger Jakob Dedenroth Bernhoft, direktør for revisorjura.dk.

Eleni Tsingou, professor på CBS, har læst en lang række dokumenter fra det lækkede materiale. For hende er historien en vigtig reminder om, hvor skrøbeligt det finansielle system er, når der er brodne kar.

- Det her er en meget klar historie om, hvorfor det er så vigtigt at være på dupperne med indsatsen mod hvidvaskning af penge. I sidste ende er det noget af det, der virkelig gør en forskel i kampen mod kriminalitet, siger hun.

Danske Bank ønsker ikke at kommentere på de konkrete kundeforhold. Men i et svar til DR, skriver banken:

- Som vi tidligere har sagt, er det klart, at vi aldrig skulle have haft porteføljen af non-resident-kunder. Det står også klart, at vi har været for langsomme til at erkende omfanget af problemerne og få lukket porteføljen ned.

Banken tilføjer, at den har øget sine ressourcer til indsatsen mod hvidvask ’betydeligt’:

- Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask har høj prioritet for Danske Bank, og vi er generelt et helt andet sted nu med hensyn til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask, end da situationen i Estland udviklede sig mellem 2007 og 2015, skriver banken.

I dansk politis efterforskning af sagen er Danske Bank og ni tidligere chefer sigtede for overtrædelse af hvidvaskloven.

I Estland er 11 tidligere Danske Bank-ansatte sigtede. En af de sigtede er desuden sigtet for at være involveret i bestikkelse.

Facebook
Twitter