Det er med en ganske særlig last, at det store fragtfly af typen Iljusjin 76 lander i Bangkoks Don Muang-lufthavn den 11. december 2009.

Flyet er lettet fra Nordkoreas hovedstad Pyongyang og er landet i Bangkok for at tanke op, inden turen ifølge flyets papirer skal gå videre til Ukraine og derefter til Iran.

Lasten består ifølge de samme papirer af mekaniske dele.

Men efter et tip fra udenlandske efterretningstjenester bliver flyet tilbageholdt. Og da de thailandske myndigheder åbner lastrummet, bliver de ikke mødt af mekaniske dele - men af 35 ton nordkoreanske våben.

Et voldsomt brud på FN-sanktionerne mod Nordkorea, der - dengang som i dag - forbyder våbeneksport for at forhindre betydelige indtægter til styret i Pyongyang. Lastens værdi er således i omegnen af 100 millioner kroner.

Stråmænd med konto i Danske Bank

Mystikken breder sig dog hurtigt, for bagmændene bag den mislykkede våbenhandel er skjult bag et spind af stråmandsselskaber.

FN's efterforskning af sagen viser senere, at det russiskbyggede fragtfly har været brugt flere gange tidligere til våbensmugling, og kort før fragten af de nordkoreanske våben er ejerskabet af flyet skiftet flere gange, da de tidligere ejere var ramt af sanktioner.

Af lejekontrakten for flyet, som de thailandske myndigheder finder under ransagningen, kan man desuden se, at det er det newzealandske selskab SP Trading Ltd., der har lejet fragtflyet af selskabet Air West Ltd. fra Georgien.

DR's 21Søndag har sammen med Berlingske gransket sagen og kan nu fortælle, at selskabernes bankkonti også fremgik af lejekontrakten for flyet. Og stråmandsselskabet SP Trading Ltd. havde valgt at bruge en bank så langt væk fra New Zealand som muligt. Nemlig Danske Bank i Estland.

Se indslaget her.

På den måde skriver sagen sig ind i rækken af afsløringer af stråmandsselskaber, der i årene op til 2015 har brugt Danske Bank i Estland til mistænkelige aktiviteter. Som Berlingske har afsløret det seneste års tid har kunderne blandt andet været russiske kriminelle samt folk med bånd til præsident Putins familie og regimet i Aserbajdsjan.

Ekspert: Alle alarmklokker burde bimle og bamle

En kunde som SP Trading Ltd. burde dog aldrig have fået en konto i banken, mener Jakob Dedenroth Bernhoft, der er direktør for RevisorJura.dk, som rådgiver virksomheder om, hvordan hvidvaskreglerne overholdes.

Og sagen burde helt tilbage i 2009 have været en advarsel af de helt store for Danske Bank. Den burde ifølge eksperten have fået alle alarmklokker til at "bimle og bamle", og Danske Bank skulle have brugt sagen som anledning til at få styr på de udenlandske kunder i filialen i Estland allerede for mange år siden, mener han.

- Man burde have set på, hvordan det kunne lade sig gøre, at det her selskab havde kunnet oprette en konto i banken. Og så burde man kigge på, om det var et strukturelt problem – om man havde ladet andre selskaber af lignende karakter få lov til bare at oprette en konto. Det skulle man selvfølgelig have undersøgt ganske grundigt. Og så havde man fundet ud af, at det ikke var det eneste selskab af den her karakter, man havde lukket ind, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

Han mener derfor, at de efterfølgende problemer med hvidvask i Danske Bank kunne have været undgået, hvis Danske Bank have reageret, som den burde tilbage i 2009.

Danske Bank-topchef: Dybt beklageligt

Danske Banks topchef Thomas Borgen erkender også blankt, at sagen er endnu et eksempel på, at banken har haft kunder, den ikke skulle have haft.

- Jeg kan desværre ikke gå ind på enkeltkunder eller enkelttransaktioner. Det, som er vores opgave, er jo naturligvis at rapportere til myndighederne, hvis der er mistænkelige kunder eller mistænkelige transaktioner. Og der er ikke noget med den viden, jeg har i dag, som tilsiger, at vi ikke har gjort det, vi skulle gøre.

- Men på et generelt grundlag, så er vi tilbage i problemstillingen, at vi har haft kunder, som vi ikke skulle have haft, vi har gjort transaktioner, som vi ikke skulle have gjort, fordi vi ikke har haft gode nok kontrolrutiner, og det er det, der er det dybt beklagelige i denne situation, siger Thomas Borgen.

Han medgiver, at banken allerede dengang vidste, at der skulle holdes grundigt øje med de udenlandske kunder i den estiske filial. Men han forklarer problemet med, at ledelsen i København fejlagtigt stolede på, at den estiske filial havde styr på kontrollen med disse kunder.

- Vi var klar over relativt tidligt, at de ikke-estiske kunder havde en højere risiko end ellers. Men det var vores forståelse - som har vist sig ikke at være korrekt - at vi havde gode kontroller på det tidspunkt til at afdække det. Så det er det, der er det dybt beklagelige her, at vi har stolet for meget på den estiske organisation og ikke haft gode nok kontroller, og det er dybt beklageligt.

Mistanke om hvidvask

Efter tre års efterforskning konkluderede FN's undersøgelse, at kontoen i Danske Bank ganske vist aldrig blev brugt til at betale for den mislykkede våbenhandel, men FN konkluderede samtidig, at der var mistanke om hvidvask mellem SP Trading Ltd. og et selskab på De Britiske Jomfruøer.

Få dage efter den mislykkede våbenhandel blev der ifølge DR's oplysninger overført et millionbeløb mellem selskabet på De Britiske Jomfruøer og SP Trading Ltd.’s konto i Danske Bank. En måned senere – i januar 2010 – rapporterede Danske Bank den mistænkelige konto til det estiske bagmandspoliti.

Men sagen fik ikke Danske Bank til at granske kontrollen med de andre udenlandske kunder i bankens estiske afdeling, og netop en del af de ca. 3.000 udenlandske kunder skulle senere vise sig at være involveret i mistænkelige pengeoverførsler for milliarder.

Burde det her have fået jer til at kigge efter denne her portefølje noget før, når du nu kigger tilbage?

- Det kan man altid spekulere i sådan i efterklogskabens klare lys, for der er flere enkeltindikationer igennem en lang periode fra 2007 til 2014, som samlet gør, at vi skulle have været hurtigere på det. Det er utvivlsomt rigtigt, siger Thomas Borgen i dag.

Stråmandsdirektør vendte bøffer på Burger King

Jakob Dedenroth Bernhoft har læst 21Søndags dokumenter igennem, og han mener, at Danske Bank kunne have undgået SP Trading Ltd. som kunde, hvis banken havde tjekket, hvem der var indsat som direktør i selskabet.

Direktøren var nemlig en 28-årig kinesisk kvinde med navnet Lu Zhang, som til dagligt ikke var i nærheden af at være direktør, men derimod tjente til dagen og vejen ved at vende bøffer på en Burger King i New Zealands største by Auckland. Og SP Trading havde ingen aktiviteter, og det lignede dermed i høj grad et stråmandsselskab helt fra begyndelsen, mener eksperten.

Lu Zhang var indsat som stråmandsdirektør i SP Trading Ltd. og et væld af andre selskaber oprettet af virksomheden GT Group, som offentligt tilbød færdige stråmandspakker. Helt lovligt ifølge New Zealands lov for oprettelse af selskaber.

Alene på adressen Queen Street 369 i Auckland, hvor både GT Group og SP Trading Ltd. hørte hjemme, havde flere end 1.000 selskaber adresse.

Kun én dømt i sagen

Lu Zhang ender med at være den eneste, der bliver dømt i sagen, fordi hun havde underskrevet falske selskabspapirer i alt 74 tilfælde. Men en domstol i New Zealand slår i 2011 også fast, at hun intet kendte til våbenhandlen og alene var sat ind som stråmandsdirektør.

Flyets besætning og fire personer i Østeuropa, der på forskellige vis er indblandet, slipper for retsforfølgelse, da det ikke kan fastslås med sikkerhed, at de kendte til flyets fragt, formål eller bagmænd.

Bankernes rolle – foruden Danske Bank er også den amerikanske JP Morgan Chase samt Deutsche Bank i New York indblandet – bliver aldrig nærmere efterforsket, og sagen fører ikke til nogen straf for brud på hvidvaskreglerne.

Borgen: Jeg har svigtet - men vil blive som topchef

For Jakob Dedenroth Bernhoft er sagen med til at forværre billedet af, hvor slemt det har stået til med den manglende hvidvaskkontrol i Danske Bank i Estland i mange år frem mod 2015.

- Jeg vil sige, at på en skala fra 0 til 10 er vi et godt stykke over 10. Altså det er jo svært at tro på efterhånden, hvad der sker her. Men det er nogle meget, meget grove overtrædelser af hvidvasklovgivningen - de groveste jeg nogensinde har set, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

Og våbenhandlen er tilmed fra den periode fra 2009 til 2012, hvor Thomas Borgen selv var chef for Danske Banks udenlandske forretninger og dermed direkte ansvarlig for filialen i Estland.

Thomas Borgen erkender da også, at han personligt har svigtet, når banken er rullet ind i så mange hvidvasksager.

- Ja, der er ingen tvivl om, at jeg må eftergå, hvad jeg har gjort, ikke gjort og hvad jeg skulle have gjort bedre.

Danske Bank har selv sat gang i to undersøgelser, der skal være færdige til september. Den ene skal gennemgå samtlige de udenlandske kunders transaktioner i bankens estiske filial i perioden fra 2007 til 2015 for at fastlægge omfanget af hvidvask i banken. Den anden skal afklare, hvem der vidste hvad og hvornår i banken – herunder Thomas Borgens rolle.

Når du siger, du selv har svigtet, er du så stadig den rette mand til at stå i spidsen for Danske Bank?

- Det er klart, at jeg kunne træde til side, hvis det ville løse sagen, men jeg føler også, at det er at vise ansvarlighed at tage banken igennem denne situation.

Så du bliver som topchef for Danske Bank?

- Ja, så længe jeg kan bidrage med og til at udvikle banken videre og sørge for, at dette ikke finder sted, så med bestyrelsens opbakning, så gør jeg det.