Vækstlokomotiver vil pøse billioner på nedsmeltende økonomi: Men er det nok?

Hjælpepakker planlagt af USA og Tyskland er på den korte bane godt nyt for Danmark, mener økonom.

Tyske Volkswagen har stoppet al produktion i Tyskland og en række europæiske lande blandt andet af hensyn til smittefaren for de ansatte. (Foto: Christof Stache © Scanpix)

Krisen banker nu for alvor på døren hos verdens største økonomier.

I USA er senatet og Det Hvide Hus her til morgen nået til enighed om at skyde en gigantisk hjælpepakke af til en anslået værdi af omkring 2.000 milliarder dollar.

Også Europas største økonomi - Tyskland - er hårdt ramt af coronakrisen, derfor åbner kansler Angela Merkels regering nu for den helt store pengepung.

En første, gældsfinansieret hjælpepakke på 156 milliarder euro er allerede vedtaget af regeringen. En fond på op til 600 milliarder euro, som kriseramte virksomheder kan tære af, er på vej. Sammenlagt svarer det til cirka 5,6 billioner kroner.

Men spørgsmålet er, om de svimlende indsprøjtninger af penge hos de to økonomiske sværvægtere overhovedet er store nok?

Ifølge Philipp Schröder, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er der stadig meget, vi ikke ved. Men pakkerne er på den korte bane godt nyt, mener han.

Hvordan kan hjælpepakker i andre lande få betydning for Danmark?

Gaderne i den amerikanske millionby New York er tømt for mennesker efter en massiv nedlukning er sat i værk. (Foto: Carlo Allegri © Scanpix)

- Hvis den amerikanske hjælpepakke virker, er den meget vigtig, fordi den sørger for, at der er efterspørgsel efter europæiske og dermed også danske varer. I Danmark eksporterer vi hvert år varer og serviceydelser svarende til halvdelen af vores bruttonationalprodukt. Så for den lille, åbne økonomi i Danmark er det altafgørende, at omverdenen kører godt.

Men er det nok?

Blandt de hårdest ramte virksomheder i Tyskland er luftselskabet Lufthansa. På nuværende tidspunkt står 700 af selskabets 763 fly parkeret i lufthavnene Frankfurt am Main og Berlin Schönefeld. (Foto: Thorsten Wagner © Scanpix)

- Ja, hvornår er det nok? Her i coronakrisen har vi den forudsætning, at vi skal holde motoren kørende, sådan at når vi er kommet igennem krisen, så kan økonomien starte op igen. Så alle tiltag, der kan vedligeholde virksomheders levedygtighed, er nok.

Så hvad er det helt præcis, man vil opnå?

Daimler, BMW, Porsche, Opel, Volkswagen og Audi har stoppet al produktion i Tyskland og en række europæiske lande. (Foto: UweMeinhold Tel 01714206939 © Scanpix)

- Der er kommet en hel stribe økonomiske analyser, som skitserer et 'V-scenarie', altså som i en kurve, der er formet som bogstavet, hvor vi ser en meget stejl nedgang i en periode, efterfulgt af et stejlt økonomisk opsving. Det forudsætter, at der er virksomheder, der kan begynde at producere og afsætte varer internationalt, når krisen er ovre. Særligt skal de have medarbejdere tilgængelige. Det vil sige, at de ansatte ikke må blive fyret i perioden. Altså en grim og hurtig nedlukning men også et hurtigt 'rebounce', som det hedder i makroøkonomiens sprog.

Hvad er det så, man vil forsøge at undgå?

I alt har 42.847 danskere meldt sig ledige i perioden fra 9. til og med 24. marts, viser en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

- Det er et 'U-scenarie', hvor man ser en lang nedgang, og hvor økonomien bliver længere tid nede på det lave niveau og langsomt stiger. Det sker, hvis virksomheder kommer så meget i krise, at de går fallit, har solgt maskiner, og ansatte er blevet opsagt. Så tager det lang tid at starte produktionen op igen.

Så det er især de ansatte, der er nøglen til at komme hurtigt tilbage?

I USA er senatet og Det Hvide Hus her til morgen nået til enighed om at skyde en gigantisk hjælpepakke af til en anslået værdi af omkring 2.000 milliarder dollar. (Foto: Stephen Brashear © Scanpix)

- Lige præcis. Man vil sikre sig, at der stadig er de samme chefer, ansatte og de samme gode virksomheder. Det er det, man forsøger at sikre med hjælpepakkerne. Hvis det er en kort periode med nedlukning, ville det være forfærdeligt, hvis en virksomhed havde sagt sine ansatte op. Hvis de kan holde på dem, kan de begynde at indhente noget af nedturen.

Hvad hvis nedlukningen trækker ud. Vil strategien så også slå til?

Kursen på børsen i Frankfurt, Tyskland, gik tirsdag op i forventningen om snarlige hjælpepakker til landets virksomheder. (Foto: Daniel Roland © Scanpix)

- Makroanalyserne på den længere bane er i hvert fald blevet mere negative. For mindre end 14 dage siden sagde økonomer, at europæisk vækst ville komme til at halvere sig. Nu ser vi prognoser, der ser negativ vækst - altså recession. Men så længe vi kan sikre, at de samme økonomiske spillere er der, når vi åbner op igen, så er hjælpepakkerne nok, hvis det her er en krise, der er overstået inden sommer.