Vejle: Syriske flygtninge er god arbejdskraft

Vejle Kommune skal modtage 229 flygtninge i år. Og det er 229 gevinster for erhvervslivet, lyder det.

Cirka halvdelen af de flygtninge, der har slået sig ned i Vejle, er blevet selvforsørgende inden for et år. (Foto: Andreas Foldberg- DR Syd)

- Det er meget moderne flygtninge, der kommer.

Sådan siger Connie Nør Larsen, der er integrationskonsulent i Vejle Kommune. Hun ser en stor værdi i de flygtninge, der kommer til området.

De er, som hun siger, vestligt orienterede, de kan engelsk og vigtigst af alt:

- De vil bare i gang, og de er ivrige efter at kunne tage hånd om sig selv.

Cirka halvdelen af de flygtninge, der har slået sig ned i Vejle, er blevet selvforsørgende inden for et år, men målet er, at hele 75 procent skal være i arbejde inden for en treårig periode.

Og det er måske mere ambitiøst, end det lyder. Mange flygtninge må nemlig kæmpe hårdt for at blive egnet til et dansk job. For eksempel med sprogbarrieren, der kan være svær at overkomme, forklarer Connie Nør Larsen.

Seks brancher mangler hænder

Butik, rengøring, teknisk service, fødevareindustri, omsorg og lager.

Det er de seks jobområder, hvor Vejle kommune har allermest brug for hænder, og hvor de har stort held med at finde kompetencer blandt flygtningene.

Birger Mortensen, der er chefkonsulent i Kommunernes Landsforenings kontor for beskæftigelse og integration, kan godt genkende mønstret fra andre kommuner.

- Meldingerne går helt generelt på, at de gerne vil kunne tage hånd om deres eget liv, siger han.

Stor forskel på flygtninge

Men det er ikke alle steder, man har lige stort held med integrationen.

Mens Vejle og Slagelse får op imod halvdelen af flygtningene i arbejde, er tallet kun omkring en tiendedel i f.eks. Lejre og Thisted Kommune.

Birger Mortensen understreger, at der er stor forskel på de flygtninge, der kommer til Danmark, men generelt er der grund til at være positiv over for den nye flygtningestrøm, lyder det.

Han bedømmer, at omkring halvdelen, på grund af den igangværende konflikt, kommer fra Syrien.

- De kommer altså fra et samfund med et tidligt ret velfungerende uddannelsessystem. Det er flygtninge med ret gode kompetencer og arbejdserfaring.

Udbud og efterspørgsel skal matche

Alligevel kan det være en udfordring at få kompetence-kabalen til at gå op. For det er ikke givet, at udbud og efterspørgsel på arbejdskraften altid passer sammen.

For eksempel kan uddannelsen som ingeniør være meget forskellig fra Syrien til Danmark.

Det ender ofte med at blive en individuel vurdering, når man skal bedømme, hvad den enkelte ingeniør er i stand til, forklarer Connie Nør Larsen.

Der mangler overblik over udbud og efterspørgsel

Og det er netop en af de store udfordringer, hvis man vil optimere antallet af flygtninge, der kommer i arbejde.

Det mener man hos konsulentfirmaet LG-Insight, der beskæftiger sig med flygtninge og integration.

Konsulent Lars Larsen er også positiv over udsigten til at få de syriske flygtninge i arbejde, men der mangler stadig et system til at løse opgaven effektivt, siger han:

- Det, vi mangler, er et overblik over, hvad det er for nogle kompetencer, de nyankomne flygtninge har med sig, og at registrere det i de enkelte kommuner.

Hør her, hvordan en arbejdsgiver, arbejdstager og en hjælpeorganisation i P1 Business diskuterer, hvordan Danmark får det bedste ud af flygtningestrømmen.

Facebook
Twitter