Vestager vil fortsætte hård kurs over for techgiganter: 'De er uden for vores demokratiske tænkemåde'

Kun når myndigheder sætter grænser, er der demokratisk indflydelse, lyder meldingen.

Margrethe Vestager under efterårets høring i Europa-Parlamentet, før hun blev godkendt som ny EU-kommissær for konkurrence. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Hun er næppe på julekort med topcheferne i globale giganter som Apple, Facebook og Google.

I sin første femårige periode som konkurrencekommissær nåede Margrethe Vestager at udskrive bøder for 60 milliarder kroner til Google for konkurrenceforvridende adfærd, mens Apple har fået et skattesmæk på over 100 milliarder kroner.

Og den danske EU-kommissær er klar til at tage nye livtag med techgiganterne.

Attraktivt marked for betalinger

Margrethe Vestager vil lægge begrænsninger på Apples planer om at erobre markedet for betalingsløsninger, og hun er modstander af Facebooks planer om at lancere sin helt egen digitale valuta - Libra.

Techgiganternes indtog på pengemarkederne er nemlig et problem, fordi firmaerne efterhånden er så store, at de ikke bare er dominerende. De knuser simpelthen konkurrencen.

Og derfor skal de holdes i kort snor, lyder det fra Margrethe Vestager i P1-magasinet Følg Pengene.

- Man må gerne være succesfuld, og man må gerne dominere markedet i Europa. Man må faktisk gerne eje markedet. Der er ikke nogen europæisk jantelov. Men man må bare ikke eje det og sige, at nu er det på mine præmisser, siger Margrethe Vestager.

Markedsmusklerne

Vestager er netop tiltrådt på posten som ledende næstformand i EU-kommissionen, men har samtidig beholdt sit gamle job som konkurrencekommissær.

Og hun ser det som en af sine væsentlige opgaver at få genfortolket det ansvar, hun mener, det bør give at være så dominerende, som techgiganterne reelt er.

- Vi kommer til at se på, hvad vi gør, når markedskræfterne bliver så enorme. Ikke fordi du er stor eller dominerende. Men fordi hele det momentum, den muskelopbygning, gør det meget, meget svært for andre at være med i konkurrencen, siger Margrethe Vestager.

Apple flekser netop nu sine muskler mere end nogensinde. Den amerikanske gigant har i begyndelsen af det nye år sat rekord med en børsværdi på svimlende 1.370 milliarder dollar - næsten 10.000 milliarder kroner. Og Google er tæt på at runde den magiske grænse med en værdi på 1.000 milliarder dollar.

Både Apple og Google stormer nu også ind på markedet for betalingsløsninger med Apple Pay og Google Pay.

Men det vækker kritik. For som det er nu, kan man for eksempel ikke bruge Dankort i Apple Pay og Google Pay, men er tvunget til at bruge udenlandske kreditkort som Visa og Mastercard.

Hos NETS, der ejer Dankortet, erkender man ligeud, at Apple er ved at tage teten på markedet for betalingsløsninger.

- Det, vi ser lige nu, er, at Apple vinder betalingsmobilmarkedet i butikkerne. I dag er der mange forskellige løsninger, og der må man bare sige, at Apple har fået fat. Og når det først går den vej, så går det stærkt, siger direktør med ansvar for Dankortet i Nets Jeppe Juul Andersen.

Spørgsmål til Apple

Nets arbejder på at få Dankortet med ind i Apples betalingsløsning. Men det er problematisk, at Apple kan sortere i, hvilke kort der skal have adgang til Apple Pay, mener Margrethe Vestager.

- Lige præcis det ser vi på i øjeblikket. Vi har stillet en lang række spørgsmål ved den måde, man giver adgang til betalingsløsninger på. Kan man blive ved med at bruge Dankort eller Mobile Pay, hvis man også aktiverer Apple Pay?

Men EU har selv været med til at åbne døren for techgiganterne. EU’s betalingsservicedirektiv med titlen PSD2 trådte i kraft 14. september sidste år, og direktivet åbner for, at tredjeparter kan få adgang til kunders bankdata, hvis kunden tillader det.

Formålet med direktivet er at åbne betalingsmarkederne for nye aktører, hvilket skal føre til mere konkurrence, større udvalg og bedre priser for forbrugerne. Dermed har Apple og Google fået adgang til kundernes bankkonti på en måde, de ikke har haft før.

I videoen kan du se, at klippet, hvor Margrethe Vestager annoncerede, at Google var blevet idømt en bøde på 2,4 milliarder euro for markedsmisbrug. Artiklen fortsætter under videoklippet.

Men Margrethe Vestager fastholder, at direktivet er en god idé, for den øgede konkurrence har også fordele, hvis giganterne ikke får frit spil.

Tech-valutaen

Hun holder også et vågent øje på Facebook. I sommer meddelte det verdensomspændende sociale medie, at det nu vil lave sin egen valuta Libra.

Hvis Libra bliver en realitet, vil det svare til, at milliarder af mennesker kan gå rundt med den samme valuta, og du kan overføre penge til alle i verden - uden at nationalbanker eller andre har noget at sige.

Facebook har selv sagt, at Libra skal være en global valuta og en finansiel infrastruktur, som bliver bygget af det sociale medie og ved hjælp af en ny udgave af den krypterede teknologi, som også bruges af Bitcoin-valutaen.

Men på et møde i december vendte EU’s finansministre i fælles flok tommelfingeren nedad til Facebooks Libra-planer.

Og Margrethe Vestager er helt på linje. Det duer ikke, hvis de digitale giganter lancerer egne valutaer

- Det har tjent os godt i flere hundrede år, at vi har haft nationalbanker og valutaer, som der var demokratisk styr på. Og det kan godt være, at vores demokratier nogle gange synes at være en gang langsommeligt brokkeri, der kræver mange kopper kaffe.

- Men det er faktisk en styreform, hvor vi har noget at skulle have sagt. Det har vi ikke, når det handler om gigantiske virksomheder. De er uden for vores demokratiske tænkemåde. Det er kun, når myndighederne griber ind og sætter grænser for dem, at der er en demokratisk indflydelse, siger Margrethe Vestager i Følg Pengene.

Du kan høre hele interviewet med Margrethe Vestagers om hendes nye mission i Europa i magasinet Følg Pengene i dag kl 9.05 på P1.