Vestas med nye choktal i regnskab

Vestas styrtbløder. Underskuddet er tre gange højere end forventet.

Vestas skuffer stort med kvartalsregnskab. (Foto: Malte Kristiansen © Scanpix)

Vestas skuffer med sit regnskab i andet kvartal 2013.Selskabet kommer ud med et resultat på minus 462 millioner kroner mod et forventet underskud på 142 mio.

Ser man på det samlede regnskab for vindmølleselskabet, er der næsten røde tal over hele linjen. Også omsætningen falder.Ned ad bakke siden 2008Den endte på næsten 12 milliarder kroner i andet kvartal 2012 - og er nu landet på 8,8 milliarder kroner i andet kvartal i år, viser regnskabet.De blodrøde tal er ikke en engangsforeteelse for den nu fyrede og detroniserede koncernchef Ditlev Engel.Efter kanonåret i 2008, da Vestas endte med et overskud på 470 millioner euro svarende til over 3,5 milliarder kroner, er det gået lige så stille ned ad bakke for koncernchefen. Og i 2011 var det røde tal, der overtog bundlinjen.Færre medarbejdereKoncernen har været gennem spareplaner og turnarounds for at rette op på skuden, og et hurtigt blik viser, at selskabet stille og roligt er blevet mindre med frasalg, lukninger og fyringer.Ved udgangen af 2011 havde Vestas 22.721 ansatte under sine vinger. Ved udgangen af første kvartal i år er tallet faldet til 17.325 personer - et fald på over 20 procent.Men der skal færre hænder til at lave færre møller. Det er netop den udvikling, som Vestas er inde i.Halvering af afskibet megawattI andet kvartal blev der produceret og afskibet 520 vindmøller med det blå Vestas-logo påtrykt, mens det tilsvarende antal lå på 964 styk i samme kvartal sidste år.Og det er ikke, fordi vindmøllerne er blevet større og større. For samtidig er der sket en halvering af produceret og afskibet megawatt til 1144, viser selskabets regnskab.Kvartalet er nu det sidste, som Ditlev Engel kan sætte sit fingeraftryk på.Han blev fyret blot 23 sekunder, før regnskabet blev offentliggjort på fondsbørsen onsdag morgen. Engel bliver afløst af svenskeren Anders Rudevad./ritzau/

Facebook
Twitter