Vestas vader i succes - alligevel er der fyringsrunde i Ringkøbing: Her er forklaringen

Vestas stormer frem i hele verden - men ikke på landjorden i Europa.

90 medarbejdere på Vestas' fabrik i Ringkøbing kan se frem til at få en fyreseddel. (Foto: Morten Dueholm © Scanpix)

Omkring 90 medarbejdere på Vestas' fabrik i Ringkøbing kan se frem til en fyreseddel.

Det fik de 530 ansatte på fabrikken i dag besked om på et morgenmøde.

Vestas-fabrikken i Ringkøbing producerer de såkaldte naceller, som sidder øverst på en vindmølle og huser de systemer, der binder møllens komponenter sammen.

Men der er faldende efterspørgsel efter landvindmøller i Nordeuropa, og det er forklaringen på den kommende fyringsrunde, forklarer Vestas.

- For at imødekomme det nuværende dyk i efterspørgslen på det europæiske marked samt fastholde vores konkurrencedygtighed er vi nødsaget til at nedskalere produktionen af naceller, lyder det i en skriftlig kommentar fra Vestas.

Vælter sig i succes

Vestas vælter sig ellers i succes. Vindmøllegiganten regner med at slå ny omsætningsrekord i år og kunne i seneste kvartalsregnskab fortælle, at ordreindgangen var steget med 84 procent, så beholdningen nu er historisk stor og har rundet 200 milliarder kroner.

- Vestas ekspanderer med nye fabrikker forskellige steder rundt om i verden, hvor lokalmarkedet vokser. Men det kan ikke svare sig at transportere vindmøller over lange distancer, og da efterspørgslen efter landvindmøller krymper i Europa, betyder det altså, at der bliver skåret i produktionen, siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank.

Ikke mindst i USA vælter ordrerne i øjeblikket ind i ordrebøgerne hos Vestas. Også i Sydamerika og særligt i Brasilien har Vestas travlt med at rejse vindmøller.

Derfor bliver der hyret nye medarbejdere på fjerntliggende kontinenter, mens de omkring 5.000 Vestas-ansatte i Danmark skal være mere nervøse for deres job, hvis de producerer landvindmøller.

- Der er ingen tvivl om, at markedet i nogle dele af Europa er ved at være mættet. Samtidig er det faste tilskud fra staterne forsvundet, fordi vindenergi er blevet så billigt. Det betyder, at man må gå ud i nogle hårde budrunder, og det har også været med til at bremse markedet op, siger Jacob Pedersen.

Havvind i vækst

Men mange af de fabriksansatte, som har produceret landvindmøller, kan med fordel se ud mod havet. Her er der nemlig masser af plads - og en øget efterspørgsel hos en lang række nordeuropæiske stater.

Derfor forventer Jacob Pedersen, at en del af produktionen i Danmark langsomt vil blive omstillet til at producere gigantiske vindmøller, som skal opstilles på havet.

- En del af de mennesker, som hidtil har produceret til landjorden, vil få mulighed for at producere havvindmøller ikke kun til kysten ud for Danmark, men også Holland og Storbritannien.

- Jeg forventer egentlig, at andelen af havvindmøller herhjemme vil blive væsentligt større end tidligere. Og det er den gulerod, der er for de medarbejdere, som står til at miste deres job, siger Jacob Pedersen.