Vestjysk vrede over politisk løftebrud og nye elmaster

Beboerne i vestjyske landsbyer var lovet færre elmaster i landskabet – nu er der i stedet flere på vej.

De gamle højspændingskabler ved Næsbjerg øst for Varde er ikke blevet gravet ned som lovet, og nu er der tilmed nye master på vej. Det er frustrerende, siger Finn Ladegaard fra den lokale borgerforening. (© DR Nyheder)

Om få uger går det statsejede selskab Energinet i gang med at udstikke den præcise linjeføring for mere end 170 kilometer højspændingsledninger fra Idomlund ved Holstebro og ned til den dansk-tyske grænse.

Efter et nyt sæt regler er det kun på såkaldt udsatte strækningerne, at kablerne måske kan blive gravet ned.

Det skaber frustration - blandt andet ved Næsbjerg i Varde kommune. Her har formanden for den lokale borgerforening, Finn Ladegaard, store bekymringer over udsigten til endnu flere el-ledninger.

- De gamle master herude er ikke blevet fjernet som lovet, og det bliver de tidligst i 2025. Nu skal der så trækkes endnu en kæmpe kabelforbindelse igennem vores område, det er meget frustrerende, siger Finn Ladegaard, der er formand for Borgerforeningen i Næsbjerg

Politisk kovending

Vreden skyldes især, at et stort folketingsflertal i 2008 blev enige om, at det fremover skulle være slut med højspændingsmaster i det danske landskab. Både eksisterende og kommende kabler skulle så vidt muligt graves ned.

Men siden er politikerne vendt på en tallerken. Nedlægningen af eksisterende luftledninger er sat i bero blandt andet ved Næsbjerg.

Hensigten fra 2008 om, at nye store 400-kilovoltkabler også skal i jorden er i tilgift droppet. Fremover er det kun på særlige sårbare strækninger, at de største kabler eventuelt kan lægges i jorden.

En af dem, der har forsøgt at råbe politikerne op, er Beth Lauridsen. Hun bor også i Vestjylland og er formand i Foreningen For Elkabler I Jorden.

- Det er et løftebrud. Politikerne vedtog nogle gode principper, om at man ikke ville have højspændingsmaster ude i vores landskab. Men når så Energinet kommer med et nyt projekt, hvor staten kan tjene penge på at transportere strøm igennem Danmark, så er det okay med luftledninger alligevel, siger Beth Lauridsen.

Tysk strøm i de nye kabler

De nye vestjyske kabler er nemlig del af en samlet milliard-plan, hvor der også skal etableres et søkabel til Storbritannien.

Planen forudsætter, at der kan sendes store mængder billig strøm fra Tysklands kulkraftværker til Storbritannien via Danmark. Den trafik kan staten hente transmissionsgebyrer på.

Beregninger, som DR Nyheder har fået fra Energistyrelsen, viser, at 80 procent af strømmen i søkablet til Storbritannien vil være produceret i Tyskland. Det gør sagen endnu værre, mener Beth Lauridsen

- Det er energiselskaberne, staten og tyske kulkraftværker, der tjener penge på de her master. Det er ikke os som forbrugere, der har gavn af det her. Og hele beslutningen sker uden, at vi som borgere kan gøre noget ved det, siger Beth Lauridsen.

Lukket milliardprojekt

Kritikken bakkes op af professor Henrik Lund fra Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

Selvom kabelforbindelserne er offentligt ejede, så er der nemlig ikke den samme grad af åbenhed omkring kabel anlæggene som om andre offentlige milliardprojekter.

- Det er den særlige selskabskonstruktion, der gør, at statsejede Energinet kan investere milliarder i kabler på elkundernes regning, uden at der er offentligt indsigt i projektets økonomi, og det er problematisk. Vi som forskere kan heller ikke tjekke projekterne grundigt efter i sømmene, siger Henrik Lund fra AAU.

Energiminister Lars Christian Lilleholt fra Venstre vil gerne opfordre Energinet til at være endnu mere åbne om projektet. Han bryder sig stadig ikke om elmaster i det danske landskab, men han har ændret holdning til økonomien, siden han i 2008 stemte for, at alle kabler skulle graves ned.

- Det bliver for dyrt, hvis vi skal betale for det på vores elregninger. Her vinder hensynet til økonomien frem for æstetikken ude i naturen. Vi har åbnet mulighed for at grave kablerne ned tæt på udvalgte bebyggede områder og i sårbare naturområder, det går Energinet nu i dialog med de lokale beboere om, siger ministeren.

Økonomisk prioritering

Hele den danske del af kabelprojektet er beregnet til at koste 11 milliarder kroner og de skal hentes ind på de danske elregninger. Skulle kablerne i Vest- og Sønderjylland graves ned hele vejen, så skønner Energinet, at det ville det koste mellem 3,3 til 6,3 milliarder kroner mere.

Netop økonomien er også grunden til at Dansk Folkeparti, der var en varm fortaler, for at grave elkabler ned for ti år siden, har skiftet kurs forklarer Mikkel Dencker, der er partiets energiordfører og formand for Folketingets energiudvalg.

- Det er et spørgsmål om prioritering, derfor bliver kablerne hængt op. Det er en samfundsopgave, at vi har forbindelser, så vi kan købe og sælge el til udlandet, forklarer Mikkel Dencker.

Ligegyldighed på Christiansborg

Beth Lauridsen havde sidste år foretræde hos Energiudvalget på Christiansborg om sagen. I de 15 minutter hun havde fået til rådighed, var kun fem af 29 medlemmer mødt op. Ifølge Beth Lauridsen virkede politikerne slet ikke interesserede i at høre om foreningens bekymringer om flere master i det vestjyske landskab.

- Politikerne snakker så meget om, at vil hjælpe os der bor i udkantsområderne. Men de vil ikke betale for at undgå kilometervis af grimme kabler i vores natur, som er et af vores største aktiver. Der er ingen tvivl om, at hvis det var i Nordsjælland, så ville de mene, at kablerne skulle graves ned, siger Beth Lauridsen.

Men Energiministeren afviser at der bliver gjort forskel på den baggrund.

- Det billede genkender jeg ikke. Der bliver ikke gjort forskel på, om det er i Vestjylland eller andre steder, der skal etableres kabler, lover Lars Christian Lilleholt.

Facebook
Twitter