VIDEO Dansker håber på krone-kollaps: Det er ikke forræderi

I London-forstaden Richmond sidder danske Niels Clemen Jensen og spekulerer mod den danske krone. Et krone-kollaps vil nemlig berige hans investorer.

Som stifter af og partner i investeringsfirmaet Absolute Return Partners forvalter Niels Clemen Jensen og hans team milliarder af kroner på vegne af blandt andet pensionsselskaber og andre med masser af penge på kontoen.

De spekulerer blandt andet i valuta, og Absolute Return Partners' investorer står til at score en pæn gevinst, hvis Niels Clemen Jensens landsmænd i Nationalbanken i Danmark må kaste håndklædet i ringen og lade kursen på kronen stige.

- Jeg mener ikke, at det på nogen måde er usolidarisk eller svigt af fædrelandet, siger han.

Mød danske Niels Clemen Jensen, der spekulerer mod den danske krone, i videoen i toppen af artiklen.

Pokerspil for milliarder

Udenlandske investorer efterspørger i stor grad danske kroner, og det presser kursen op, mens Nationalbanken sidder på den anden side af bordet og kæmper for at holde kursen nede.

- Det er jo et pokerspil. Investorer og Nationalbanken sidder og kigger hinanden i øjnene, men ingen af dem er meget for at vise deres kort, siger Niels Clemen Jensen.

- Spørgsmålet er, hvem der først kommer til at blinke med øjnene, siger han.

Sådan foregår pokerspillet om den danske krone:

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54d86cada11f9f12f0b72bfd

Facebook
Twitter