Vidner i skattesag advarede tidligt om manglende kontrol med udbytteskat: Det var én stor rodebutik

Fire vidner fra Skatteministeriets interne revision blev i dag afhørt om den store udbytteskatteskandale.

Lokale 003 i Retten på Frederiksberg var stuvende fyldt, da Undersøgelseskommissionen om Skat i dag afhørte de første af en række vidner, som skal gøre kommissionen klogere på udbytteskatteskandalen, der har kostet den danske stat mere end 12 milliarder kroner.

De i dag indkaldte vidner var tidligere medarbejdere fra Skatteministeriets Interne Revision (SIR) og blandt de første til at advare om problemer med udbetaling af refusion af udbytteskat.

Det var helt tilbage i 2010. Altså før udbytteskatteskandalen eksploderede.

- Der var ingen reel mulighed for at kontrollere, at de rigtige beløb blev udbetalt. Der var et hul i kontrollen, lød svaret i dag fra vidneskranken, da udspørger og advokat Jens Lund Mosbek spurgte dagens første vidne ind til skattevæsenets kontrol med udbytterefusioner.

Udover vidner var mere end 30 bisiddere mødt op for at overvære afhøringen. Overfor dem i det tætpakkede lokale sad kommissionens tre medlemmer med hver deres suppleant.

Blodrød revisionsrapport

Særligt en intern revisionsrapport var omdrejningspunkt i de spørgsmål, der blev stillet, da Jens Lund Mosbek afhørte vidnerne.

I revisionsrapporten blev det udpenslet, at fraværet af kontrol med udbetaling af udbytterefusioner gjorde det umuligt at vide, om der blev udført overførsler til udlændinge, som slet ikke havde krav på at få skatten tilbagebetalt.

- Regnskab 2 (afdeling i skattevæsenet, red.) udfører ikke kontrol af, om den pågældende investor reelt er aktionær i det pågældende selskab, eller om pågældende investor reelt er skattepligtig til det pågældende udland. Blanketten gennemses af Regnskab 2 for at kontrollere, om alle oplysninger er med. Herefter udbetales refusion, lyder det i rapporten 'Undersøgelse af provenuet fra kildebeskatning af udlændinge – udbytteskat' fra maj 2010.

Desuden blev det i rapporten konkluderet, at skattevæsenet ikke foretog afstemning mellem de udbytter, selskaberne angav, og de udbytter, der blev indberettet for udbyttemodtagerne.

- Det hele var én rodebutik, hvis man må sige det på den måde. Alle røde lamper blinkede. Det var muligt at få udbetalt penge flere gange, og det tog vi alvorligt i rapporten, sagde dagens første vidne.

Revision skulle skitsere problemerne

Andet vidne, kommissionen i dag afhørte, var ligesom de tre andre vidner ved første afhørinsgdag med til at forfatte rapporten fra 2010, der var bestilt af den daværende departementchef i Skatteministeriet, Peter Loft.

Fra sin stol i afhøringslokalet fortalte han kommissionen og bisiddere i retten, at rapporten var en "blodrød advarsel".

- Vi kom med tre anbefalinger, og der var ikke nogen af dem, der var positive. Vi havde dog den udfordring på det her tilspunkt, at en stor del af det, vi reviderede på it-området, var blodrøde advarsler. Når man har råbt op nok gange, så gider folk måske ikke lytte længere.

Men I kom ikke med anbefalinger til, hvordan kontrollen med aktionærer og udbytter kunne forbedres?, bemærkede Jens Lund Mosbek, inden vidnet i retten forklarede, at intern revision kun havde til opgave at skitsere problemerne. Ikke at komme med løsninger.

Han understregede også, at han havde den klare opfattelse, at departementchefen ikke ønskede "for lange rapporter".

- Vi blev med tiden nødt til at ændre vores revisionspraksis helt, fordi ledelsen sagde, at de ville have korte revisionsrapporter på tre sider. Ellers læste de den ikke, sagde vidnet.

Lokalet i Retten på Frederiksberg var tætpakket. Flere bisiddere for vidner i udbytteskattesagen var mødt op for at overvære første afhøring af tidligere medarbejdere fra Skatteministeriets Interne Revision.

Interne uoverensstemmelser

Dagens afhøringer tegnede helt generelt et billede af en organisation med interne problemer. Flere af vidnerne forklarede retten, at der løbende var uoverensstemmelser mellem kontorchefer i skattevæsenets afdelinger:

- Vi havde en fornemmelse af, at nogle kontorchefer havde svært ved at komme igennem med deres kritik af systemerne. De kunne for eksempel ikke få penge til at udvikle dem, så de virkede rigtigt, lød det fra et af vidnerne, mens en anden fortalte, at skattevæsenet slet ikke havde muskler til at følge med:

- Udviklingen, i hvordan bankerne drev forretning, gik hurtigere, end vi kunne omstille os. Vi havde ikke mulighed for at følge med. Det er uheldigt, men midlerne i skatteforvaltningen har måske ikke helt været store nok, sagde han uden at uddybe, om der var tale om mangel på personale, eller om det var økonomien, der var begrænset.

Alle vidnerne understregede, at der i 2010 ikke var mistanke om egentlig svig. Rapporten underettede blot departementet og chef Peter Loft om hullet i skattevæsenets kontrol.

Undersøgelse vil tage flere år

Gennem de næste otte måneder skal Undersøgelseskommissionen om Skat afhøre adskillige andre personer om, hvad der skete i årene 2002 til 2017. Alene i år er 106 vidner indkaldt til afhøring

Udover undersøgelsen af udbytteskatteskandalen, skal kommissionen fra næste år også kaste lys over, hvordan nedskæringer, centraliseringer og det kuldsejlede gældsinddrivelsessystem (EFI) blev besluttet og fastholdt på trods af, at advarslerne tog til gennem årene. Kommissionen kaster sig med vidneafhøringerne over udbytteskandalen som det første. Den del af kommissionens arbejde vil vare året ud.

Dommer ved Vestre Landsret, Michael Ellehauge, er formand for Undersøgelseskommissionen om Skat.

Forud for dagens afhøringer i Retten på Frederiksbergs retslokale 003 gjorde kommissionens formand, Michael Ellehauge, det klart, at kommissionens er blevet tildelt en meget stor opgave, og at det kan tage mange år at nå til bunds:

- Kommissionen forventer at afgive beretning hurtigst muligt, men kommissionen har endnu ikke modtaget alt materiale om sagen. Derfor kender kommissionen ikke til undersøgelsens samlede varighed, lød det fra formanden.

Undersøgelseskommissionen om Skat forventes at koste 308 millioner kroner over de næste fem år. Tidligere undersøgelseskommissioner har tilsammen kostet 303 millioner kroner.

Facebook
Twitter