Vil Nets sænke gebyrerne efter lovindgreb? Forbrugerrådet regner med påbud

Lov giver myndigheder ret til at slå ned på gebyrer. Det er sket én gang på ti år.

Et påbud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen endte i 2013 at Nets sænkede gebyret for kortbetaling ved nethandler. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Kritikken er haglet ned over Nets, der ifølge politikere, boligselskaber og velgørende organisationer kræver "urimeligt høje gebyrer", hver gang danskere anvender Betalingsservice til at donere penge og betale husleje.

Det udløste i dag en bred politisk aftale, der i fremtiden gør det muligt for myndighederne at gribe ind, hvis de mener, at banker og betalingsvirksomheder tager sig for godt betalt.

Spørgsmålet er bare, om det så også vil føre til, at gebyret for at bruge Betalingsservice kommer til at koste mindre end de mindst fire kroner og 32 øre, det koster i dag?

Økonom Ida Marie Moesby fra interesseorganisationen Forbrugerrådet Tænk regner med det.

Dagens lovindgreb er også Forbrugerrådet Tænks bedste forslag til en løsning, der kan sikre rimelighed i gebyrerne. Men der er ingen egentlig garanti for, at hverken banker, virksomheder som Nets, eller Betalingsservice-forretningens kommende ejer, MasterCard, sænker beløbet for en betaling.

- Meget tyder på, at priserne på gebyrer har ligget over, hvad der er rimeligt, når man ser på konkurrencesituatuonen. Vi forventer, at der kommer et påbud til Nets, men det er ikke til at sige, hvad der sker. Det bliver spændende at følge, siger Ida Marie Moesby.

Udvidelse af paragraf 122

Med den nye aftale skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøge betalingsmarkedet for at finde ud af, om der er behov for at slå ned.

Helt konkret udvides betalingslovens paragraf 122 fra nytår, så forskellige former for betalingsservices også er omfattet. Indtil videre har det nemlig kun været en lov, der regulerer gebyromkostningerne på kortbetalinger.

- Hvad enten, man er forbruger eller organisation, er vores ønske, at man ikke betaler for høje gebyrer. Derfor er vi enige om at ændre paragraf 122 i betalingsloven, så direkte debiteringsløsninger også er omfattet af loven, sagde erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Ministeren gjorde det på et pressemøde klart, at der ikke var politisk vilje til at fastsætte gebyrer for betalingsløsninger i kroner og ører.

Samtidig anerkendte han, at ingen ved, hvorvidt en undersøgelse og nye beføjelser rokker ved størrelsen af gebyrer.

- Der er ingen af os, der kan foregribe konklusionerne af undersøgelsen. Med de tal, som styrelsen har fremlagt, er det dog styrelsens vurdering, at der er tale om en monopollignende tilstand på det danske marked, svarede erhvervsminister Simon Kollerup.

Ét påbud de sidste ti år

I løbet af de sidste ti år, hvor det har været muligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at skride til handling i tilfælde af, at kortbetalinger er behæftet med for høje gebyrer, er det kun sket én gang, at der er givet påbud for denne type af gebyrer.

Dengang hed loven betalingstjenesteloven, beføjelserne lå under paragraf 79 og Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) havde klaget over de daværende dankortgebyrer, der blev krævet ved internethandler.

Afgørelsen endte i 2013 med en besked til Nets om, at Dankortgebyret skulle nedsættes.

Nedsættelsen af Dankortgebyret gav i 2014 styrelsen anledning til igen at undersøge, om påbuddet blev efterlevet. Her var konklusionen, at gebyret, som på det tidspunkt lød på 1,20 kroner, var rimelig.

Når der ikke har været andre påbud, mener Ida Marie Moesby, det kan være tegn på, hvor godt loven faktisk virker. Ifølge hende har gebyrerne på kortbetalinger ligget lavt lige siden, og påbuddet kan have haft en afskrækkende effekt.

- Hvis nye spillere går ind på et markedet, hvor der er regulering og påbud, tror jeg, de vil være påpasselige med at sætte gebyrerne urimeligt højt, vurderer hun.

Nets venter på undersøgelse

DR Nyheder har efter lovindgrebet spurgt Nets, om virksomheden planlægger at sænke gebyrerne for de danskere, der bruger Betalingsservice, men Nets har ingen kommentarer til om de "overvejer eventuelle prisændringer".

Tidligere i dag understregede betalingsgiganten, at man håber på en "grundig og redelig" undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som inddrager data for de seneste års udvikling på det globale marked.

Bankernes interesseorganisation Finans Danmark har ingen kommentarer til lovindgrebet, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke haft mulighed for at svare på, hvorfor der kun har været behov for et enkelt påbud med brug af paragraf 122 (tidligere paragraf 79, red.) de sidste ti år.